2½ år i VVM-venteværelset

(LANDBRUG FYN) Anders Bech vil gerne udvide sin bedrift med 5900 slagtesvin. Foreløbig har han ventet to et halvt år på amtets svar. Det er utilfredsstillende, mener både svineproducenten og formanden for amtets Trafik- og Miljøudvalg, Poul Weber.

Er Fyns Amt for hårde eller bløde i filten, når det gælder landbruget?

Det er det grundlæggende spørgsmål, når amtet i aften stiller op til et åbent informations- og debatmøde i Odense Congress Center. Politikerne vil gerne have en melding på, om amtet træffer de rigtige valg i sager, hvor landmænd vil udvide eller starte nye bedrifter.

En ting er formanden for amtets Trafik- og Miljøudvalg, Poul Weber, og landbruget på forhånd enige om: Sagsbehandlingstiden er for lang.

- Den tid, de egentlige VVM-sager tager, er ikke tilfredsstillende. Men vi mangler stadig et fælles regelsæt og nogle administrative redskaber, der kan afkorte behandlingstiderne, siger Poul Weber. Han peger samtidig på, at både det store antal sager, som amtet får ind, og hele klagesystemet er med til at trække sagerne i langdrag.

Anders Bech er en af dem, som har fået »fingrene i klemme« i VVM-maskineriet. Sammen med sin kone Dorit, der også er landmand, driver han Aagaarde med 550 søer i Ejlskov i Søndersø Kommune. Efter overtagelse og sammenlægning med hans forældres gård, søgte parret i midten af 2001 om tilladelse til at udvide produktionen med 5900 slagtesvin. I dag, to et halvt år efter, venter de stadig på svar.

- To et halvt år er lang tid, mener Anders Bech, der i dag sidder med en sag, som tilsyneladende kører i ring i systemet.

Ved en udvidelse med 5900 slagtesvin vil VVM-grænsen på 250 dyreenheder blive overskredet, så da sagen sættes i gang, juli-august 2001, bliver ansøgningsmaterialet til amtet udfærdiget på det grundlag. I løbet af vinteren 2001-2002 melder amtet imidlertid tilbage, at de sammenlagte ejendomme kan opfattes som to enheder, så det kun bliver en screeningssag.

- Den arbejder amtet så med et års tid, og i juli i år får jeg at vide, at jeg skal reducere kvælstoffordampningen fra den påtænkte stald med 65 procent. Det skal ske af hensyn til et eng- og moseområde i nærheden. Alternativt skal stalden flyttes 400 meter væk fra den påtænkte placering, fortæller Anders Bech, der straks går i gang med at skitsere forskellige muligheder overfor amtet, bl.a. reducering af kvælstofudslippet via ændret fodring samt flytning af stalden.

- Forslagene blev sendt til amtet i juli. Siden har vi intet hørt. Derfor har jeg netop kontaktet amtet telefonisk for at høre, hvordan det går med sagen. Svaret var: Vi er ved at kigge på den, fortæller Anders Bech, som tilføjer, at sagen har den »krølle på halen«, at hvis der ikke opnås enighed om en løsning, så går sagen tilbage til at blive en VVM-sag igen!

- Det er svært at holde gejsten, bemærker Anders Bech.

Ifølge Poul Weber, der ikke kender Anders Bech’s sag i detaljer, er Fyns Amt og Sønderjyllands Amt de amter i landet, der har flest landbrugsbyggesager.

- Når vi efterlyser rammer og værktøjer til behandling af sagerne fra regeringen, får vi et henholdende svar. Sagen er, at de nuværende retningslinier, som vi selv har lavet på baggrund af praksis og afgørelser i Naturklagenævnet, kommer til at gælde, indtil vi skal i gang med at arbejde med vandrammedirektivet, siger Poul Weber, som dog også forudser, at der vil blive præciseret nogle ting i Vandmiljøplan III.

Men vandrammedirektivet bliver den afgørende streg i sandet.

- I dag har vi nogle målsætninger, men de overholdes ikke, fordi vi ikke har nogen redskaber, der siger, hvordan de skal overholdes. Den store politiske holmgang kommer om fem-seks år, når man skal til at fastlægge niveauet for miljøet, siger Poul Weber, som tilføjer, at når regeringen hidtil ikke har haft lyst til at præcisere nogle retningslinier på området, er det på grund af diskussionen om, hvor langt man kan regulere landbruget uden erstatninger.

- Det skaber de arbejdsforhold, som hersker i øjeblikket, og de er uacceptable både for landbruget og for os som politikere. Det er konfliktskabende og fører mange ankesager med sig, siger Poul Weber, som også peger på, at folk mister tilliden til det, der sker. Og det skader såvel politikernes som landmændenes image.

Og landbruget har et imageproblem. Det erkender Anders Bech. Ikke mindst svineproducenterne kender rollen som »klassens slemme dreng«, når miljødebatten raser. Medierne er klar til at bore kniven i alle ømme punkter: Gyllelugt, pesticider i grundvandet, søer med dybe skuldersår. Tekst og billeder skæres i vinkel. Folk forarges.

- Det skal være sensationer. Hvis der løber gylle ud i en å, eller en landmand mishandler sine dyr, så er medierne der med det samme. Det er det, folk læser og ser. Og det er det billede, de får af landbruget. Ingen gider høre de gode historier, der også er at fortælle, siger Anders Bech.

Poul Weber peger på lugtproblemet som det største:

- Lugten fra staldene er landbrugets største problem i forhold til omgivelserne. Det blev også erkendt på svinekongressen for nylig. Derfor er der behov for at få afprøvet nogle af de nye teknologier, der kan reducere lugtproblemerne. Det er også derfor, at vi i amtet har inddraget de firmaer, der arbejder med disse teknologier, i Odense River Pilot projektet.

- Alle synes, det er en god ide med ny teknologi, siger Anders Bech, men det skal også hænge sammen økonomisk. Det nytter ikke noget, at vi sætter en masse udstyr på vores produktion, som koster en masse penge, hvis vi ikke kan konkurrere, når vi skal sælge vores grisekød til udlandet. Det vil også skubbe voldsomt til strukturudviklingen.

- Enig, siger Poul Weber. Det kræver pondus at investere i ny teknologi. Vi kan have lige så mange romantiske forestillinger om landbruget, som vi vil. I sidste ende er det de konkurrencemæssige vilkår og miljøkravene, der bestemmer erhvervets udvikling.

Formanden for Trafik- og Miljøudvalget forsikrer samtidigt, at selv om der i øjeblikket hersker uenighed i amtsrådet om, hvor restriktivt man skal håndtere de mange landbrugsbyggesager, så er alle enige om, at der fortsat skal være plads til et stort landbrugserhverv på Fyn.

- Derfor vil jeg lægge stor vægt på, at vi får skabt en bred enighed omkring det fremtidige administrationsgrundlag, både af hensyn til erhvervet og det politiske klima. Jeg vil nødig have en 16-15 situation, hvor landbruget hele tiden bliver politisk kastebold i amtet.

- Om det så betyder en skærpelse af sagsbehandlingen eller det modsatte, kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, siger Poul Weber.

Anders Bech tror mest på en skærpelse.

- Uanset om landbruget gang på gang viser, at vi lever op til de krav, der bliver stillet til os, så er stemningen, at reglerne skal være endnu strammere. Uanset hvad. Det er vi nogen gange lidt trætte af, siger den fynske svineproducent.

Læs også