Svensk andelsformand skal helt ud

(Effektivt Landbrug) Som folkevalgt i et andelsgrovvareselskab bør man overhovedet ikke handle grovvarer andre steder end i det selskab, hvor man er valgt, siger formanden for Danske Andelsselskaber.

»Gør en Otto og tjen en slant«, siger man i Sverige.

I svenske landmandskredse er der i disse uger ingen tvivl om talemådens betydning. Otto er nemlig Otto Ramels og ingen ringere end den nu detroniserede bestyrelsesformand for andelsgrovvareselskabet Svenska Lantmannen (SvL) som er den svenske udgave af Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG).

Svenska Lantmannens bestyrelsesformand har på sit gods, det 3.500 hektar store Övedskloster i Skåne, ansat en dansk forvalter. I sin driftsledelse og bestræbelser på at udfylde sit opdrag ved at præstere godt købmandsskab undersøgte forvalteren markedet for at finde den bedste pris for en del af godsets korn. Dette instinkt førte ham til et privat dansk grovvarefirma, der kunne afregne de i alt 2.900 ton hvede og rug til en pris, der samlet lå 80.000 svenske kroner over det, Svenska Lantmannen kunne betale.

Denne handling, som forvalteren foretog i fuld overensstemmelse med sin arbejdsgiver – tvang, da sagen blev offentlig kendt, Otto Ramels til straks at forlade sin formandspost i Svenska Lantmannen. Det skete i forrige uge.

- Der var for dumt af Otto Ramels, når han sidder som bestyrelsesformand i Svenska Lantmannen, at gå efter et par øre pr. kilo korn (2,29 danske kroner pr. hektokilo, red.), siger Bent Juul Sørensen, præsidiemedlem i Landbrugsraadet og formand for Danske Andelsselskaber, der fra årsskiftet som bekendt fusionerer med Landbrugsraadet.

- Det giver fortsat flimmer på skærmen, når Otto Ramels stadig sidder i bestyrelsen for Svenska Lantmannen. Han burde trække sig helt efter den her historie, siger Bent Juul Sørensen med fasthed i stemmen.

Bent Juul Sørensen er villig til at fremlægge sit principielle standpunkt omkring folkevalgtes moralske ret til at sjakre mellem grovvarehandlere.

- Er man valgt til bestyrelsen, eller er man repræsentantskabsmedlem, vil man altid være et interessant offer og kan måske netop derfor opnå et særligt godt tilbud hos et konkurrerende grovvarefirma, forklarer han.

- Det må man stå imod, for det her handler om fællesskabet. Og som valgt af kollegerne er det ens pligt med alle midler at sørge for at det selskab, man sidder i, holder sig konkurrencedygtig. Derfor vil det efter min mening være lige så forkert at handle i et andet selskab – og det gælder også, hvis det er et andet andelsselskab - end der, man er valgt.

- Man skal med andre ord ikke udsætte sig for at blive set af dem, der har valgt en, hvis man holder med sin bil hos et konkurrerende selskab. Her må man holde sin sti helt ren, lyder det ufravigeligt og principfast fra den tidligere andelsformand.

Læs også