Vikarer indgår samarbejde

(LANDBRUG SYD) FJ Vikarservice i Starup er et nyt tilbud om vikarhjælp til de syd- og sønderjyske landmænd. Firmaet indgår fra start samarbejde med virksomheden CS Vikarservice, der har været på banen i seks år.

Samtidig er han langt fra nybegynder indenfor området. Han har de seneste tre år arbejdet som landbrugsvikar for et bureau og har inden da været selvstændig landmand i 15 år. Siden er det også blevet til jobs som forpagter og arbejde på slagteri.

Finn Aagaard Jensen mødte tilfældigt indehaveren af CS Vikarservice, Carsten Skovbo, i forbindelse med en vikaropgave, og det var her kontakten opstod.

- Jeg har siden, jeg startede, nærmest være ved at drukne i arbejde til tider, forklarer Carsten Skovbo, der er glad for samarbejdet, der går ud på, at de to virksomheder trækker på hinanden, når der er travlt, og de hver især har svært ved at overkomme opgaverne alene.

Til gengæld er de enige om, at det vigtigste parameter, de skal konkurrere på i forhold til f.eks. landboforeningernes vikarservice, er prisen samt den fordel, at det er samme vikar, landmanden kan regne med fra gang til gang.

Men ifølge Carsten Skovbo er der ingen grund til bekymring. Allerede efter seks måneder som selvstændig var hans ordrebog mere end fuld, og han er tværtimod glad for at kunne se frem til aflastning nu.

- Nu får jeg forhåbentlig en friweekend en gang imellem, griner Carsten Skovbo, der stadig også har sin sommerferie til gode.

Læs også