Nyt syn på jordpakning

(Effektivt Landbrug) Måske er de tunge transporter på en efterårsvåd roemark slet ikke så skadelige som tunge kornvogne på en tør stubmark. Ny forskning vender op og ned på gamle teser om jordpakning.

Skal man forsøge at finde sprøjtesporene og køre der igen og igen, eller skal man fordele sporene efter de tunge transportvogne lidt over hele marken, når afgrøden skal transporteres ud af marken.?

- Svaret på dette spørgsmål bør være at bruge de samme spor så meget som muligt. Så er der da færre steder, hvor skaderne skal genoprettes, siger forsker Andreas Trautner, der netop står foran deltagelse i et treårigt forskningsprojekt om jordpakning hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum.

Andreas Trautner har forud for sit kommende arbejde uddannet sig ved Sveriges Landbrugsuniversitet, hvor han har skrevet en doktorafhandling om jordpakning og derved kommet frem til, at vi skal til at se anderledes på jordpakning. Det præsenterede han ved roehøstdagen på Falster i sidste uge.

Fordi man skader muldlagets overflade ved at køre og bearbejde våd jord, betyder det ifølge Andreas Trautner ikke, at man ukritisk kan færdes med tung last på jorden, når den er tør.

- Faktisk forholder det sig lige omvendt af det, vi går og tror. På våd jord fordeles trykket bedre i de dybere lag, og skaderne bliver derfor ikke så store, som når man kører med stor last på en tør mark, lyder påstanden.

- Ved kørsel på tør jord skal man forestille sig den jord, der netop befinder sig under et tungt lastet hjul, som en kompakt klods, der blot sender belastningen videre. Denne kompakte klods sender trykket fra den tunge last direkte ned i jorden og øver skader netop dér i det dybere jordlag, hvor fugten befinder sig. I hvilken dybde den »tørre klods« møder fugtig jord, vil naturligvis være meget varierende. Men så længe det er i dybder ned til omkring 70 centimeter er det helt klart skadeligt for marken.

- Derfor er det helt forkert at tro, man undgår pakning, bare fordi jorden er tør, når man kører på den, fortæller Andreas Trautner.

De målinger, Andreas Trautner i forbindelse med sin forskning i Sverige har været med til at foretage, viser også, at der hersker en del misforståelser med hensyn til de ideelle dæktryk.

- Forskerne har været ledt på vildspor, fordi man har støttet sig til undersøgelser, hvor man kun har målt belastninger på jorden midt under hjulet. Det viser sig for eksempel, at meget lave dæktryk kan give ret store belastninger under dækkets kanter, mens målingerne under hjulets midte viser et meget lavt specifikt marktryk.

- Derfor skal vi i det treårige projekt i gang med at foretage målinger ikke bare i dybderne 30, 50 og 70 centimeter, men også med ganske små intervaller på tværs af dækkets køreretning, forklarer Andreas Trautner.

- Derved håber vi det bliver muligt at give endnu bedre anbefalinger om dæktryk ved forskellige belastninger og forskellige dæktyper.

Et andet mål med Andreas Trautners forskning i Sverige har været at vurdere konsekvenserne af den varighed, jorden påføres en stor belastning.

- Mens vi står her og taler sammen og den tungt læssede vogn står stille på marken sker der en pakning af jorden i dybden. I praksis betyder det, at langsom kørsel skader mere end hurtig kørsel, fordi belastningen foregår over længere tid, forklarer han.

- Vi kommer måske til at revurdere vores syn på tvillingmontering i forhold til bogiemonteringer. Ved bogie fordeles belastningen jo over en mindre flade i længere tid, når først det ene og derefter det andet hjul passerer det samme sted. Det tyder faktisk på, at tvillingmonteringen har nogle upåagtede fordele, man ikke har vurderet tilstrækkeligt positivt, lyder det fra den engagerede forsker, der glæder sig til at komme i gang med forskningen på Foulum.

Læs også