Spildkorn et stort problem ved pløjefri dyrkning

(Effektivt Landbrug) - Inden man kaster sig ud i store maskininvesteringer til pløjefri dyrkning, kan man sagtens forsøge sig med det med de redskaber, man har i forvejen, siger sjællandsk konsulent.

For den sjællandske planteavlskonsulent Leif Kildeby Nielsen, Planteråd Landboforeningerne, er der ingen tvivl. Interessen for pløjefri dyrkning er generelt stigende. Mange forsøger sig med konceptet - med varierende grader af succes.

- Det, der typisk går galt, er, at udsæden ikke kommer ordentligt i jorden og derfor bliver ædt af snegle. Hertil kommer store problemer med spildkorn, så man har kunnet se mange hvede/vinterbyg-blandingsmarker, hvor hveden presser vandindholdet i den høstede vare op.

- Og blandingskornet kan jo kun bruges til opfodring. Derfor kommer man ikke udenom at måtte sprøjte spildkornet ned - harvning gør det ikke alene, fastslår Leif Kildeby Nielsen.

Han føjer til, at landmændene skal blive dygtigere til ukrudtshåndtering, hvis kemikalieforbruget ikke skal stige i forbindelse med pløjefri dyrkning. Indtil nu er det gået bedst med pløjefri dyrkning på lerjord, hvor man blot skal passe på jordpakning i de første år, indtil regnormene har fået etableret et godt gangsystem. Jordpakning har vist sig at være et større problem på grovsandede jordtyper.

Effektivt Landbrug mødte ham i forbindelse med maskindemonstrationen med temaet pløjefri dyrkning ved Svinningegården for nylig.

Den sjællandske planteavlskonsulent mente, at det var et held for de letteste af de deltagende stubbearbejdningsredskaber, at der var kommet regn forud for demonstrationen, så de også kunne komme i jorden på den tidligere rajgræsmark.

Desværre var halmen fjernet på den vårbygmark, hvor såudstyret blev demonstreret. De enkelte deltagere var frit stillet med hensyn til, om de ville foretage en stubbearbejdning inden såningen. I denne situation står man generelt overfor en afvejning af, om udgiften til en bearbejdning af stubben inden såning kommer igen i form af et højere udbytte.

Efter demonstrationen ved Svinningegården er der sat skilte op, så interesserede kan følge planteetableringen efter hver af de 14 deltagende såmaskiner. Hvis det tegner fornuftigt, vil der blive foretaget udbyttemålinger på de enkelte parceller, når der skal høstes til næste år.

Maskinkonsulent Hans Henning Sørensen fra Østlige Øers Maskinrådgivning, der var medarrangør af maskindemonstrationen ved Svinningegården for nylig under temaet pløjefri dyrkning, var ikke helt tilfreds med alle de deltagende stubkultivatorer, der blev demonstreret i en mark, hvor der havde været rajgræs til frø.

Han mener, de generelt efterlader for store græstuer til, at der kan sås bagefter.

- Her kommer spaderulleharverne efter min opfattelse til deres ret. Et af de krav, man så skal stille til en spaderulleharve, er, at knivene skal være af et materiale, så de kan holde sig skarpe og gå ordentligt i jorden, så det er den tilhørende valse og altså ikke jordens hårdhed, der bestemmer arbejdsdybden, forklarer Hans Henning Sørensen.

Hans synes generelt såfelterne så pæne ud, men minder om, at halmen efter den tidligere vårbygmark jo også var fjernet.

Af produktnyheder ved den nylige demonstration om prøjefri dyrkning ved Svinningegården på Sjælland kan nævnes det luftassisterede Horsch Pronto DC 4 såsæt med dobbelte skiveskær, som blev vist for første gang i Danmark.

- Den bugserede skiveskærs-maskine, der fås med tre, fire og seks meters arbejdsbredde, kan anvendes i såvel pløjet som upløjet jord, oplyser Claus Strøier fra Stroco-Agro ApS, der markedsfører Horsch produkterne.

Om Pronto DC 4 oplyses i øvrigt, at den har tallerkener foran til at blande jorden, enkelt ophængte dobbelte skiveskær med trykhjul og dækpakkervalse med markedets største hjul, så rullemodstanden er lille. En såkaldt svanehals imellem skiverne trykker kernerne fast til jorden.

Helt ny i Danmark var også Horsch Tiger AS halmnedmulderen, der klarer opgaven i en arbejdsgang. Tiger’en fås i fire arbejdsbredder fra tre til fem meter.

Kvernelands nye, luftassisterede Tine Seeder såkombination med tandsåskær blev for først gang demonstreret i praksis ved demonstrationen. Tine Seeder klarer jordbearbejdning og såning i samme arbejdsgang. Den beskrives som en enkelt opbygget maskine og fås i arbejdsbredderne 4 4,5, 4,8 og 5 meter.

Kverneland viste også sin nye letvægts Økomat skrælleplov, der fås som 6- og 8-furet.

Brdr. Holst Sørensen A/S var på banen med den tjekkisk producerede Farmet fladtandskultivator, som firmaet er begyndt at markedsføre i år.

Fladtandskultivatoren har tre rækker gåsefødder med fuld gennemskæring efterfulgt af en efterharve og en rørpakvalse bagpå. Farmet fås som bugseret i arbejdsbredderne 4,5, 6 og 9 meter. Hertil kommer en liftophængt model med 3,0 meters arbejdsbredde.

Arbejdsdybden styres ved hjælp af fire indstillelige bærehjul. Alle modellerne har 3 meters transportbredde. Spidserne kan skiftes uden brug af værktøj.

Læs også