Åben gård hos øko-fjerkræ

(LANDBRUG SYD) Fremvisning af racer der egner sig til økoligisk drift.

2. august slår Flemming Haugaard, Ingebølvej, Bolderslev, dørene op til sin gård, hvor han har sin besætning af økologiske høns gående rundt i den fritliggende hønsegård, hvor der findes ikke mindre end 15 træsorter, der er plantet udelukkende af hensyn til hønsene.

- Det er et forsøg, jeg har lavet for at finde ud af, hvilke planter hønsene trives bedst med, og hvilke træer der kan holde til hønsene, forklarer Flemming Haugaard, der også er langt i afprøvningen af en ny type høne - nemlig af racen »Lohmann Silver«, der skulle udmærke sig ved at være en selvstændig høne med en adfærd, der passer sig godt til økologisk produktion.

- Mange andre racer går op ad hinanden, og det kan give problemer - f.eks. med at de går og plukker hinanden, forklarer Flemming Haugaard, der stort set har oplevet konstant fremgang, siden han i 1995 begyndte sin økologiske fjerkræproduktion.

Foruden de to økologiske fjerkræproducenter vil der begge dage være deltagelse af brancheudvalget. I forbindelse hermed vil Susanne Mørch præsentere sine foreløbige resultater af »Projekt Velfærd«, der er en stor igangværende undersøgelse af velfærden omkring den økologiske æg- og fjerkræproduktion i Danmark.

Læs også