Flere og mere forædlede foderstoffer

(Effektivt Landbrug) Asbjørn Børsting, administrerende direktør i DLG, mener, at forædling er vejen frem for foderstofbranchen – en slags skræddersyet, funktional food til grisebasserne. Monopollignende tilstande i grovvarebranchen som i svine- og mejeribranchen er ifølge DLG-direktøren udelukket.

Hidtil har sortsvalg stort set været et selvstændigt privilegium for bonden at afgøre efter en snak med konsulent og grovvareselskab - hvis ikke avleren ligefrem i forvejen dyrker fremavlskorn.

Men fremtiden ser anderledes ud, hvis man skal tro direktør Asbjørn Børsting fra DLG. Han holdt foredrag om »Foderstofbranchen om 10 år« på et fodringsseminar afholdt af Danske Slagterier og Landsudvalget for Svin i Herning Kongrescenter onsdag i sidste uge.

DLG-bossen forudså, at foderstofbranchen – og i hvert fald DLG – fremover vil efterspørge ganske bestemte egenskaber eller kvaliteter i foderhvede og foderbyg. Sorter, som er fremavlet med specifikke egenskaber, beregnet for specifikke grupper af dyr.

Asbjørn Børsting løftede sløret til fremtiden så meget, at deltagerne i seminaret blev klar over, at fremtiden i den henseende kun ligger et par år ude i tiden.

Den slags specialiteter stiller krav til håndtering, lagring og logistik. Den store dynge foderkorn bliver i fremtiden til flere store dynger, som skal holdes adskilte. Hvem vil for eksempel købe foderhvede til smågrise, som egentligt er bedst egnet til slagtesvin?

Den slags specialafgrøder, selv om det skulle blive mainstream, kræver organisation og udgifter til kontrol og logistik. Noget som Asbjørn Børsting åbenbart mener, at DLG vil kunne leve op til.

DLG-direktøren benyttede også lejligheden til at give et spark til de GMO-frie afgrøder, som han mener, vil øge de danske og europæiske omkostninger alene på grund af logistik og kontrol.

Specielt sammenholdt med gevinsten ved at producerer GMO-frit. Børsting nævnte i den forbindelse de europæiske forbrugeres præference for kød produceret på GMO-frit foder.

- Undersøgelser viser, at forbrugerne er imod brug af genmodificeret foder. Men modstanden stikker ikke ret dybt. Forbrugerne vil næppe betale ret mange ører ekstra for svinekød produceret på GMO-frit foder, sagde DLG-direktøren.

Børsting mener altså ikke, at forbrugerne vil betale ekstra for en GMO-friholdt flæskesteg. Altså ingen mærkbar gevinst ved non-GMO fodrede svin i salgsøjemed. Derimod en sikker ekstra udgift, som de oversøiske konkurrenter slipper for.

Og selv om DLG-bossen ikke nævnte udvikling af danske GMO-afgrøder, så er GMO-teknikken vel også oplagt at benytte i udviklingen af koncepthvede, som er den fremtidige strategi for DLG.

Billedet i Asbjørn Børstings fremtids-kikkert er helt klart mere samarbejde og mere handel over grænserne. Specielt fremhævede han markedet for vitaminer, proteiner og aminosyrer, som datterselskabet Vitfoss sælger i Danmark.

I Tyskland hedder det tilsvarende selskab Deutche Vilomix, som har samme omsætning, som Vitfoss i Danmark. svarende til en tredjedel af Vitfoss markedsandel.

Markedet for færdigvarer vil ifølge Asbjørn Børstings kikkert hverken blive væsentligt større eller mindre. I øvrigt er han meget enig i de vurderinger af fordele og ulemper ved hjemmeblanding, som Landsudvalget for Svin og andre rådgivere tidligere har fremlagt.

I DLG´s kalkuler kan foderfabrikker lægges hvor som helst, og over en vis moderat størrelse, er der ingen klare fordele at opnå. Mega-store bliver fabrikkerne aldrig alene af logistiske og dermed økonomiske årsager. Logistikken sætter grænserne for monopoldannelsen. Andre konkurrenter kan jo blot etablere en foderfabrik.

DLG forventer en samlet vækst frem mod 2010, som i høj grad er afhængig af udviklingen i den danske svineproduktion. DLG leverer således 2,5 tons færdigfoder til svin, hver gang køerne får et tons.

Asbjørn Børsting fremhævede den danske model for svineproduktion som levedygtig i fremtiden. Den danske model betegnede han som semi-integreret i kraft af det stærke og tætte parløb mellem slagterier og producenter.

Børsting så ingen fremtid i at kopiere den spanske model, hvor foderstoffirmaer i vid udstrækning er svineproducenter – ej heller den amerikanske model, hvor slagterierne står for primærproduktionen.

Læs også