Kvinder er en mangelvare i landbruget

(LANDBRUG FYN) Mænd vil ikke afgive magt. Og kvinder har deres egen uddannelse og erhverv. Derfor er der ikke flere kvinder med i det folkevalgte arbejde i landbruget, siger en af de få, der er med, Merete Hjorth Pedersen, formand for Fåborgegnens Familielandbrug.

Der er langt mellem kvinderne i det folkevalgte arbejde i landbruget. Det er jakkesættene - ikke kjoler og nederdele, der dominerer møderne i landbrugskredse.

Det er der mange årsager til, mener formanden for Fåborgegnens Familielandbrug, Merete Hjorth Pedersen, som er en af de få kvinder i landet, der står i spidsen for en landbrugsforening.

- Kvinderne har i mange år haft deres egen uddannelse og erhverv. Og når man er travlt optaget af det i hverdagen, så går man ikke ind og interesserer sig for landbruget på det organisatoriske plan. Det rækker tiden ikke til. Der er jo også familien at tage hensyn til, siger Merete Hjorth Pedersen.

- Desuden, tilføjer hun, er mænd ikke meget for at afgive den magt, de sidder på. Og de sidder tungt på magten – ikke kun i landbrugets organisationer, men hele vejen rundt i samfundet. Kvinderne gør sig derfor nogle valg. Og her bliver organisationsarbejdet valgt fra.

- Kvinder er bedre til at sikre de bløde værdier plads i tilværelsen. Og hvis der var flere kvinder, der gjorde sig gældende i landbruget, så ville vi få nogle helt andre tankegange omkring dyrevelfærd og miljø, mener hun.

- Vi skal ikke gøre dyr til mennesker, overhovedet ikke, men der skal være respekt om dyrenes liv. Tag f.eks. de lange dyretransporter, som man ikke evner at få løst. Det er ganske forkasteligt, at man kører slagtedyr så langt. I dag betragter mange desværre produktionsdyr som en ting. Det er cool cash, siger Merete Hjorth Pedersen.

- Jeg er meget skuffet over, at vores EU-system ikke går ind og siger: Det her vil vi overhovedet ikke tolerere i Europa. Dyrene skal slagtes på det nærmeste slagteri. Derefter kan man for min skyld køre dem rundt over hele Europa på køl og frost. Det må man selv om. Men det andet kan jeg ikke acceptere.

- Hvis produktionsformerne var kommet til at se lidt anderledes ud, er det ikke sikkert, vi havde fået hele gylleproblematikken. Man udbringer da ikke gylle op til højtider og konfirmationer, og hvad vi ellers har. Det gør man mandag morgen i håb om, at lugten er væk, inden vi når fredag, siger den sydfynske familiebrugsformand.

- På samme måde ved udvidelse af de store produktionsapparater: Gå dog ind og snak med naboen om dine planer. Fortæl dem, hvad det er, I vil lave. Undgå den lukkethed, der får folk til at blive mistroiske og indsende klager.

- Hver gang, vi træder over og træder ind på konfrontationens vej, understreger Merete Hjorth Pedersen, så kommer myndighederne og siger: Ved I hvad, det her kan I ikke finde ud af, så nu gør vi det for jer.

- Mange piger ønsker at drive landbrug, men ikke en industrialiseret form for landbrug. Den bryder de sig ikke om. De vil gerne have – ikke en menneskeliggørelse – men en tættere kontakt til dyrene. Og de vil ikke gå otte timer i en svinestald. Det bliver for ensformigt.

- Jeg tror, mange går ind i landbruget med en eller anden form for kærlighed til erhvervet – bl.a. en optagethed af dyrene. Når de ikke kan komme tæt nok på dem, så kan det være lige meget. Så kan man lige så godt stå inde på en fabrik og standse skruer ud, siger Merete Hjorth Pedersen, som erkender, at hun ikke bryder sig om udviklingen.

- Amerikaniseringen, som er kommet til Danmark og hele Europa, er ikke til gavn for nogen. Den skaber afstand til det, vi laver. Heldigvis er der landmænd, som er dygtige til at tackle de store koncentrationer af dyr. Men generelt er udviklingen ikke god for dyrene. De bliver gjort til ting, som ikke hurtigt nok kan komme ud i den anden ende af produktionsapparatet. Og så er man sådan set ligeglad med, hvordan de har haft det.

- Jeg vil håbe, at man på et tidspunkt får det standset. For det går ikke. Når nu alle lande har fået et stort mejeri eller Europas største slagteri, eller hvad det nu kan blive. Hvad og hvem er så det næste, man vil opsluge? Spørger hun.

- Vi havde kommunismen i øst. Det, der sker i den vestlige verden i disse år, er lige så slemt. Bare på en anden måde. Vi hævder, vi har demokrati. Men hvad er det egentlig for et demokrati, vi har? Sådan, som jeg ser det, sætter vi så mange som muligt uden for indflydelse. Jeg vil gerne have, at demokrati er noget, vi alle sammen er optaget af, siger Merete Hjorth Pedersen.

- Det ville være dejligt, hvis der var nogle flere kvinder, der ville gå ind og tage landmandsuddannelsen, og så virkelig være med. Det er der også nogle, som gør. Men der er langt imellem dem. Det er heller ikke nogen dans på roser for mand og kone at drive et landbrug med 120 køer. Jeg havde nær sagt: Sikke et liv.

- Vi bliver nødt til at finde en anden driftsform. Det gør vi måske også. Men der går nok 50 år. Så bliver vi nødt til at dele det hele ud igen, spår Merete Hjorth Pedersen.

Merete Hjorth Pedersen driver sammen med sin mand, Jørgen, og en ung medhjælper Torpegård i Pejrup ved Fåborg. I stalden står der 60 malkekøer plus opdræt. Tyrekalvene sælges til viderefedning. Desuden avler de lidt rideheste.

Der hører 19 hektar til gården. Inklusiv forpagtning driver de cirka 55 hektar hovedsaligt med græs og grovfoder til dyrene, der går ude nat og dag i sommermånederne.

Merete Hjorth Pedersens interesse for organisationsarbejde er medfødt, som hun siger, og har altid ligget i familien. Hun kom ind i det lokale husholdningsudvalg i Fåborg Hovedkreds midt i 70’erne.

Midt i 80’erne, hvor en masse små husmandsforeninger blev lagt sammen, så Fåborg Hovedkreds blev til én stor kreds, kom hun med i bestyrelsen. I 1992 blev hun formand for Fåborgegnens Familielandbrug og fik dermed også plads i bestyrelsen for Fyns Familielandbrug.

Læs også