Forpagteren får pengene

(LANDBRUG FYN) En afkobling af den direkte støtte til landmændene, kan give problemer, hvis pengene – som EU-Kommissionen foreslår – skal følge landmanden og ikke jorden.

EU er klar til at føre kniven mod den direkte støtte. Målet er at gøre landbruget mere markedsorienteret, lette udvidelsen med de 10 nye lande og gøre det lettere at forsvare den fælles landbrugspolitik i WTO-sammenhæng.

Planen er, at EU ikke mere skal udbetale støtte ud fra antal hektar, malkekøer eller fedekvæg på bedrifterne. I stedet vil man tage udgangspunkt i, hvad den enkelte landmand fik i støtte i 2000, 2001 og 2002, dele beløbet med tre, og udbetale dette til den enkelte landmand.

Problemet er, at pengene skal følge landmanden og ikke jorden. Det kan give nogle landmænd alvorlige problemer, påpegede fødevareminister Mariann Fischer Boel på et debatmøde på Dalum Landbrugsskole i sidste uge, hvor hun diskuterede landbrugspolitik med SF’s fødevarepolitiske ordfører, Kresten Touborg.

- Hvis en landmand har forpagtet sin jord ud i de tre år, vi snakker om, så er det forpagteren, der ifølge planen, modtager den afkoblede støtte. Det er fuldstændig uacceptabelt og må laves om, sagde fødevareministeren.

- Jeg er enig i, sagde Kresten Touborg, at det kan forekomme urimeligt, hvis jeg de sidste fem år har forpagtet 25 hektar og så i al evighed skulle have den kapitalgevinst, der ligger i tilskuddet.

- Det vil gøre det mere attraktivt at have mindre gårde og mindre attraktivt at have gårde med mange hundrede hektar. Og der er andre værdier end bare at producere med hovedet under armen for at være stor. Jeg synes ikke, man skal fortsætte den voldsomme strukturudvikling med færre og færre enheder, der bliver større og større og mere og mere industrialiserede, sagde SF’s fødevarepolitiske ordfører.

Han mener, der er brug for en langsigtet løsning på EU’s landbrugspolitik. Og i den forbindelse vil der blive brug for en kompensationsordning – specielt for de nyere etablerede landmænd, mener Kresten Touborg, som forslår en form for individuel gældssanering.

- Men det er lige så klart, sagde han, at de bønder, der har etableret sig for 10-15 år siden, og som har opført sig økonomisk uansvarligt ved at drive jordpriserne op i 120.000 kroner pr. hektar, dem har jeg ikke ondt af. Nogen af dem vil gå fallit. Men det er markedsøkonomi. Og det kører vi jo efter.

Det er en dårlig ide, mener Mariann Fischer Boel.

- Jeg har meget svært ved at forstå, at det skulle være en god ide at bevare kvotesystemet frem til 2014. Vi kan lige så godt tage tyren ved hornene og træffe en beslutning om, at de kvoter skal væk, sagde fødevareministeren, som pegede på, at Danmark nærmest er en smule til grin, fordi vi stort set overholder mælkekvoten.

- Italienerne har aldrig overholdt mælkekvoten. Og de har fået aflad hver eneste gang. Nu har de lige søgt om 3,5 milliarder kroner til italienske mælkeproducenter, der ikke har overholdt deres kvote. Derfor er vi nødt til at få udfaset mælkekvoterne så hurtigt som muligt.

- Den form for landbrugspolitik er brugbar i en mangelsituation. Men den virkede ud over alle grænser, så vi fik kornbjerge, kødbjerge og vinsøer op igennem 80’erne.

- Der burde man havde skredet ind. Men gjorde man ikke. Man kunne ikke blive enige. Og det kan man stadig ikke. Nu står vi med en overskudproduktion, der ikke blot ødelægger tingene i Europa, men også ude omkring, fordi vi dumper verdensmarkedspriserne med vores eksportstøtte, sagde Kresten Touborg.

Læs også