Peter Gæmelke:

(LANDBRUG SYD) Om gylle er økologisk gødning eller affaldsstof afhænger tilsyneladende af øjnene der ser. For landmænd indeholder gylle vigtige næringsstoffer, der kan genbruges på marken, mens andre fokuserer mere på lugten og forureningen.

Der blev gjort store øjne, da Peter Gæmelke på et møde arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening (DN), meldte ud med, at han er formand for Danmarks mest grønne organisation.

- Vi har plantet mere grønt end nogen andre, argumenterede den veloplagte formand for Dansk Landbrug, da han var til debatmøde med formanden for Naturrådet, Peder Agger. Naturrådets mand kommenterede udsagnet med at spørge til, hvorfor Peter Gæmelke så normalt omtaler de grønne organisationer som »de« i stedet for »vi«.

Tonen på mødet, hvor der deltog omkring 80 personer med en blanding af omtrent 50 procent landmænd og 50 procent naturfredningsfolk, var venlig nok, men det var ikke til at tage fejl af, at landmænd med deres gylle og DN-folk med deres natur i flere tilfælde var uenige om holdninger og om tolkninger af fakta.

Gentagne gange henviste Peder Agger og naturfolk fra salen til, at svineproduktionen i Danmark er stigende, og gentagne gange måtte Peter Gæmelke pointere, at man må se på helheden, at det totale antal dyreenheder faktisk er svagt faldende, og at mængden af kvælstof, der anvendes, udvaskes og fordampes, er faldende.

Landmænd planter årligt 1000 km læhegn, 400-500 hektar vildtremiser og etablerer et ukendt antal vandhuller. Til gengæld indrømmede Peter Gæmelke også, at landbruget har drænet mere jord, end godt er, men det var i en tid, da der blev givet tilskud til det, fordi folketingets handlingsplanen var, at Danmark skulle producere mere mad.

Nu er der imidlertid sket en holdningsændring både i samfundet som helhed og hos landbruget, så nu er målet at bevare og beskytte vandhuller og andre værdifulde biotoper.

Siden 1990, som et led i bestræbelserne for at være mere naturvenlige, er kvælstofforbruget fra handelsgødning faldet med 46 procent, fra husdyrgødning med 11 procent og N-overskuddet på markerne er faldet med 36 procent. Siden 1990 er ammoniakfordampningen reduceret med 29 procent og N-udvaskningen med 32 procent. Tilsvarende er fosforoverskuddet på markerne faldet, men der er til gengæld et stykke vej endnu, til det ligger på et tilfredsstillende niveau.

Skulle kvælstofbelastningen ned på det ønskede niveau, vil det – ifølge beregninger fra Peder Agger – betyde, at landbruget skulle have 17 millioner færre grise, 60 procent bedre udnyttelse af kvælstof og at en tredjedel af den dyrkede jord anvendes til bufferzoner, økologi og hobbylandbrug.

Hvad de økonomiske konsekvenser af en sådan plan vil være, kom formanden for Naturrådet ikke ind på.

- Pesticider udvikles af kemikaliefirmaer for at slå vilde dyr og planter ihjel – og de virker, konstaterede han. Udover at nedsætte den biologiske mangfoldighed i markerne, så der bliver færre plantearter og færre dyrearter, siver pesticiderne ned i grundvandet. Undersøgelser i fire amter viser, at der findes rester af pesticider i 50 procent af boringsprøverne.

Til det havde Peter Gæmelke den kommentar, at det er påfaldende, at der findes flere rene boringer på landet, end der findes ved byerne – eksempelvis skal der hentes rent vand helt fra landområdet ved Holsted til forsyning af byen Esbjerg.

Selvom de to debattører var uenige på flere punkter, var de dog enige om en ting – at man når længst med en ordentlig dialog mellem parterne. Initiativet taget af den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening til en debat mellem naturfolk og landmænd faldt således i god jord hos både indlederne og mødedeltagerne.

Læs også