Valgte robotleverandør med stor organisation i ryggen

Familien Pedersen i Outrup tror så meget på fremtiden som mælkeproducenter, at de i fællesskab investerer 9 millioner kroner i nyt produktionsanlæg med robotmalkning.

15. juni næste år er en dato, familierne Pedersen i Outrup nordvest for Varde ser frem til. Til den tid står en ny, fælles løsdriftsstald med to VMS-malkerobotter fra DeLaval klar til brug.

I de seneste par år har tankerne kredset om fremtiden hos de to landmandsfamilier, som hidtil har drevet hver deres kvægejendom. Niels Jørgen Pedersen og hans kone, Else, er så småt på vej ud af erhvervet, mens sønnen Heinrich på 28 år og hans kone, Camilla Pedersen, tegner fremtiden.

Fra årsskiftet samles de to pars ejendomme ved Outrup i »I/S Holmbo«. Forældreparret bidrager med en SDM-besætning på cirka 52 årskøer, mens de unge bidrager med omtrent 52 jerseykøer. I/S’et har cirka 110 hektar jord i omdrift.

Else er medhjælpende og tager en tørn i både mark og malkestald, mens Camilla står for regnskabsdelen. Mændene er fælles om stald- og markarbejde.

Valget af malkeanlæg er også på plads. Og selvom mere traditionelle malkeanlæg, som for eksempel en sildebensstald med »fast exit«, har været overvejet, har der reelt aldrig været tvivl om, at der skulle investeres i malkerobotter. Ingen i familien synes nemlig specielt godt om malkearbejdet.

De seneste måneder har derfor været brugt til at undersøge markedet for malkerobotter. I sidste ende var valget dog ikke svært:

- For os har det i høj grad været afgørende, at vi med DeLaval har valgt en leverandør, der har en stor organisation i ryggen. Malkerobotter er jo noget relativt nyt, og vi ønsker sikkerhed for, at hvis noget går galt, så har vi kontrakt med et firma, som har format til at rette fejlene, hvis noget viser sig ikke at gå som forventet, påpeger Heinrich og Niels Jørgen Pedersen samstemmende.

- For mig har det også været afgørende, at vi valgte et enkelt system. Jeg synes godt om VMS-anlæggets enkle opbygning, og samtidig synes jeg godt om, at en kop vasker og en kop malker, pointerer Heinrich Pedersen, der tilføjer:

- Jeg tror i øvrigt ikke, at køerne, med den ydelse, de efterhånden ligger på, kan blive ved med at holde til kun at blive malket to gange om dagen. Med robotterne kommer vi op på 3-4 malkninger pr. ko om dagen. Det har også spillet ind på vores beslutning.

Heinrich vurderer diplomatisk, at de to besætninger i dag samlet har en ydelse »over landsgennemsnittet«. Selen-problemer og problemer med at få »kalve i køerne«, som Niels Jørgen udtrykker det, har i det senere år givet en mærkbar ydelsesnedgang. En nedgang som Heinrich satser på at få vendt til det bedre i den nye stald.

Den unge mælkeproducent har således et mål om at nå en samlet ydelse på 9.500 kg energikorrigeret mælk. Og han håber, en del af den forventede stigning vil kunne hentes via et øget antal malkninger i den blandede besætning.

Fra 1. april ligger I/S Holmbo’s mælkekvote på omkring en million kg. Efter planen skal der købes yderligere 100.000-150.000 kg kvote næste år.

Den nye stald er forberedt på helt op til 280 køer, og derfor tilrettelægges byggeriet, så der kan installeres yderligere to robotter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Samtidig hører det med, at sengebåsene laves, så de kan justeres alt efter, hvilken race man vælger at satse på i fremtiden.

- Nu prøver vi med begge racer, og så må vi se, hvordan det går, siger jersey-manden Heinrich, der indrømmer, at det store byggeri giver lidt sommerfugle i maven.

- Når man taler kvægbyggeri, er der jo ikke en facitliste over, hvordan det hele skal gøres. Så det er da med spænding, vi går i gang med projektet, forklarer han, og tilføjer:

Jeg forventer ikke at skulle bruge færre timer i stalden, når robotterne kører. Men i stedet for at skulle malke vil jeg skulle bruge tiden på driftsstyring – og det ser jeg frem til.

Det ventes, at varmegenvindingsdelen kan levere varme, der svarer til 7.000-7.500 liter olie med den nuværende kvote. Ifølge DeLaval er ikke mindst robotanlæg, hvor der typisk malkes i 20 timer i døgnet, gode energileverandører, netop fordi malkningerne foregår over hele døgnet.

Familierne kalkulerer med, at det nye staldanlæg, staldinventar, robotter, indkøb af flere køer og ekstra kvote samt indkøringsperioden samlet vil løbe op i en investering på cirka 9 millioner kroner.

Else og Niels Jørgen ligger ikke skjul på, at det primært er en investering i de unges fremtid, der er på spil.

- Vi er ude som medejere om senest 10 år. Men allerede om 5 år sætter vi os sammen for at se, om det er tiden at overlade hele ansvaret til de unge. Det må tiden vise, forklarer Else og Niels Jørgen Pedersen.

Systemet identificerer koens patter ved hjælp af laser- og kamerateknik, mens selve malkearbejdet udføres af en mulitfunktionsarm. Armen står for rengøring af patter, påsætning af pattekopsæt samt efterbehandling.

Robotten har vandbaseret patterengøring med separat rengøringspattekop. De kombinerede formalknings- og patterengøringsaktiviteter er adskilt fra selve malkesystemet. Efter hver ko rengøres pattekopperne indvendigt og udvendigt.

Fire optiske sensorer klarer måling af mælkeflow, mælkemængde, malketid samt mælkekvalitet fra de forskellige patter. En såkaldt FlowMaster mælkemåler registrerer ydelsen samtidig med, at en specielt designet udskillerenhed modtager mælken.

De to enheder, som familierne Pedersen på »I/S Holmbo« i Outrup får leveret til sommer, er således enhed nummer 100 og 101, som DeLaval har indgået kontrakt om herhjemme. Alene i år er der i skrivende stund solgt cirka 90 VMS-enheder, oplyser firmaet, som venter, salget når at runde 100 enheder her i 2002.

- Et VMS-anlæg giver ikke nødvendigvis mælkeproducenten mere fritid. Det vil vi i hvert fald ikke benytte som salgsargument. I stedet kan mælkeproducenten imødese, at han får mere frihed til styring af sin bedrift, hvilket er nok så afgørende, påpeger DeLaval-konsulent Hans Ravnkjær.

Salgskonsulent Viggo Thorstensen har solgt de to malkerobotter til I/S Holmbo, og han erkender, at markedet for malkerobotter er et stærkt konkurrencepræget marked.

- Mange gange er det de mælkeproducenter, der i forvejen har en malkerobot, der er de bedste til at fortælle kollegerne om fordele og ulemper ved de forskellige anlæg. Kontakten landmand og landmand imellem er meget vigtig, og den bedste reklame er i grunden tilfredse kunder, og det har vi det helt fint med, pointerer han.

Læs også