Vil Tåsinge-landmænd dyrke rent drikkevand?

Amtet har kortlagt grundvandet på Tåsinge. Grundvandskontoret går nu i gang med at lave en indsatsplan. I nogle områder er der behov for en begrænsning af nitratudvaskningen, hvis Tåsinge-boerne fremover skal være selvforsynende med drikkevand

20 landmænd opfordres fremover til at yde en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet på Tåsinge. De 20 landmænd har alle jord i drikkevandsområder, der er sårbare overfor udvaskning af nitrat. Det betyder, at de indenfor det næste år opfordres til at indgå aftaler om at sænke udvaskningen af nitrat fra deres marker.

I den kommende tid får de 20 landmænd besøg af folk fra amtets grundvandskontor, der sammen med den enkelte landmand vil se nærmere på muligheden for, hvordan man kan reducere udvaskningen fra de enkelte bedrifter. I amtet lægger man vægt på frivillige aftaler med landmændene, men understreger samtidig, at det er nødvendigt med en ekstra indsats, hvis øens drikkevandsressourcer skal sikres.

- Tåsinge har tilstrækkeligt med drikkevand. Flere steder vil det dog i en årrække være behov for at rense vandet for tidligere anvendte pesticider. Drikkevandet kan derimod ikke renses for nitrat, her skal vi passe på kvaliteten. Hvis den decentrale vandforsyning på øen skal bevares, kræver det med andre ord lokal opbakning og medvirken, siger agronom Thorben E. Jørgensen, Fyns Amts Miljø- og Arealafdeling, der skal deltage i de kommende møder med de 20 Tåsinge-landmænd.

De hydrogeologiske undersøgelser på Tåsinge har ført til udpegning af tre indsatsområder med hensyn til nitrat. De tre indsatsområder ligger ved Bjerreby, Vindeby og Landet og omfatter et samlet areal på 588 hektar. Det er cirka 200 hektar mindre end de nitratfølsomme indvindingsområder, der i dag er udlagt i regionsplanen. Amtet forventer, at en tilsvarende reduktion i udpegningsarealet vil vise sig i en stor del af de øvrige indsatsområder i amtet, når der er foretaget en grundig kortlægning af grundvandsressourcen.

- Den konkrete indsats på Tåsinge starter med et »køkkenbordsmøde« ude hos landmændene. Her vil vi orientere om den generelle indsats på Fyn og drøfte den enkeltes muligheder for at reducere nitratudvaskningen ved at justere på sin drift, siger Thorben Jørgensen, der finder det oplagt at tage udgangspunkt i de justeringer af driften, som umiddelbart er mulige.

Eksempelvis vil flytning af brak ind i indsatsområdet være en oplagt mulighed med positiv virkning på nitratudvaskningen.

- Intet er fastlagt på forhånd, men alene det, at landmanden sætter fokus på sin kvælstofanvendelse, har betydning. I den forbindelse kunne det også være aktuelt at sætte styringen i system ved hjælp af et Grønt regnskab, siger Thorben Jørgensen.

De berørte indsatsområder er alle SFL områder, så landmændene har mulighed for at søge tilskud via MVJ ordningerne. Foreløbig har interessen for disse tilskud ikke været stor på Tåsinge, men Thorben Jørgensen forventer, at MVJ ordningerne, der finansieres af staten og EU, kommer til at indgå som et vigtigt led i de kommende aftaler.

Ved de kommende »køkkenbordsmøder« ønsker amtet at høre den enkelte landmands holdninger, så der kan skrues en række individuelle løsninger sammen for landmændene, som totalt set reducerer nitratudvaskningen i området.

Landmændene er også velkomne til at tage deres planteavlskonsulent med til de kommende møder ude på bedrifterne.

Planteavlskonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab, har haft mulighed for at gennemse amtets materiale, og han har blandt andet peget på, at man ikke kan bruge registerdata, da disse ofte er både forældede og behæftet med fejl.

- Det er nemt at køre forskellige registerdata sammen, men de konklusioner, man drager på baggrund af tallene, holder ikke altid i virkelighedens verden. Derfor kan planteavlskonsulenterne være med til at sikre, at det bliver de faktiske forhold ude på bedrifterne, der kommer til at danne udgangspunkt for indsatsen, siger Troels Toft.

Han opfordrer derfor landmændene til at tage deres planteavlskonsulent med til »køkkenbordsmøderne« med amtets miljøfolk.

- Vi kan hjælpe landmændene med en faglig vurdering af, om de forslag, amtet stiller op, er realistiske. Vi kan også gå ind og regne på økonomien i forbindelse med konkrete forslag, siger Troels Toft, som finder det vigtigt, at aftalerne kommer til at tage afsæt i de faktiske forhold på markniveau.

Læs også