Krøbler for sidste gang

Tidligere var landvinding vigtig, men fremover skal naturen selv råde, og Andreas Nissen er færdig med arbejdet efter 50 år.

Naturens kræfter får nu mere råderum ved den sønderjyske del af vestkysten. Gennem mere end 100 år har folk i området blandet sig i, hvilken vej vandet skal løbe, men det sættes der nu en stopper for – der er krøblet for sidste gang, og efter at have haft ansvaret for det arbejde gennem 50 år har 75-årige Andreas Nissen kørt den sidste tur.

Inden han og hans far overtog arbejdet for 50 år siden og lod maskiner tage over, gik flere end 100 mennesker ved kysten for at grave render – krøble - så mennesket bestemte, hvilke retning vandet skal løbe ud, så der kunne foretages landvinding.

- Ved at krøble fremskynder vi afvandingen og græsvæksten på området, men det er slut nu. Der skal ikke køres mere. Men det er et politisk spørgsmål, så jeg vil ikke blande mig i, hvad der er rigtigst, lyder meldingen fra indehaveren af maskinstationen på Julianehåbvej 27 i St. Jyndevad, Andreas Nissen.

Han lægger dog ikke skjul på, at han nyder arbejdet, så han ville gerne have fortsat, men sådan skal det ikke være. Ifølge Andreas Nissen er det politisk bestemt, at naturen selv skal ordne den del af arbejdet – det skal der ikke ofres penge på.

Landbrug Syd aflægger Andreas Nissen et besøg, da han er i gang med arbejdet nedenfor det fremskudte dige ved Tønder. Her er der rig lejlighed til at høre fugle og brægende får, og netop fårene nyder ellers godt af landvindingen. Der kan de gå i flere måneder om året, men fremover får naturen lov at råde.

De snorlige rækker bliver afløst af naturlige render, som vandet selv skaber, og fremover vil der næppe så hurtigt blive grønt, men omvendt er der i dag heller ikke den store interesse for landvindingen.

De begyndte bogstaveligt talt på bar bund. Ingen maskiner var bygget til dette arbejde, så de måtte i gang med opfindsomheden, og på baggrund af deres ideer er der i årenes løb lavet forskellige maskiner, som har kunnet bruges til arbejdet. De seneste 10 år har det været en Massey Ferguson 690, der har sørget for at trække gennem smadderet.

Tidligere blev der brugt et bæltedrevet køretøj. I starten var bælterne lavet af metal, men der blev slidt hårdt på dem, når de kørte i sandet, der virkede som en slags sandpapir. Et sæt holdt en sæson, men på et tidspunkt foreslog Andreas Nissen, at de skulle gå over til gummibælter, og det blev en succes – de holdt noget bedre.

- Det har været meget interessant at være med til, men det har ikke været uden problemer. Man har siddet fast, og det var før den tid, hvor man havde en mobiltelefon med i lommen og kunne ringe efter hjælp. Og du er meget alene, når du kører, men det har jeg vænnet mig til, fortæller Andreas Nissen, der også gør det klart, at det er et job, hvor det er uhyre vigtigt at rette sig efter vandstanden.

Når han ikke længere skal køre ved havet, kan han hjælpe på maskinstationen, der fortsat arbejder med kartoffeloptagning og høst, og selv om han er rundet de 75 år, hvor de fleste for længst er gået på pension, er det ikke noget for Andreas Nissen:

- Hvorfor skulle jeg da det, lyder det fra den opfindsomme sønderjyde, der ikke lægger skjul på, at tingene skal være i orden. Der skulle ikke lige fotograferes ved den ene rende, da den var lidt skæv – men vandet kunne da sagtens finde derned alligevel…

Læs også