Ikke mere korn til malkekøerne

Grænsen for, hvor meget billigt korn, der kan blandes i den samlede foderration, afhænger af dennes sammensætning og er allerede nået i en del besætninger.

- Selvom foderkorn bliver historisk billigt i den kommende fodringssæson, vil der formentlig ikke blive brugt nævneværdigt mere korn i foderplanerne til malkekøer – i hvert fald ikke på det korte sigt, siger kvægbrugskonsulent Niels Christian Tramm, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning.

- Der er jo ikke noget nyt i, at korn er billigere end grovfoder og andet indkøbt foder. Og i mange besætninger har man i forvejen bevæget sig så tæt som muligt på grænsen for, hvor meget korn, der kan tildeles uden at komme for højt op i stivelse og for langt ned med fordøjelige cellevægge i foderrationen. Med andre ord er der i mange tilfælde slet ikke plads til at øge kornandelen, uden at det får negative sundhedsmæssige konsekvenser i form af sur vom og løbedrejninger, der typisk også resulterer i en lav fedtprocent, forklarer Niels Christian Tramm.

- Grænsen for iblanding af korn er i høj grad rations-afhængig. I de egne af landet, hvor man kører med meget store mængder majsensilage i stedet for græsensilage, for eksempel på Sydsjælland og Lolland-Falster, er tyggetiden jo ikke for høj i forvejen. Situationen er lidt en anden mange steder i Jylland, hvor langt flere har græsensilage med i foderplanen, siger han og føjer til:

- Kører man med fuldfoder, er der større chancer for at slippe godt fra en vis afvigelse i forhold til anbefalingerne. Men også diverse stress-faktorer og staldmiljøet spiller her en rolle. Hvor højt folk vil vove sig op i korn, afhænger naturligvis også af prisforskellen i forhold til for eksempel roepiller, som har et højt indhold af fordøjelige cellevægge. Meget tyder på, at foderkorn kommer til at ligge på omkring 65 kroner pr. foderenhed, mens roepillerne næppe kommer under en krone, siger Niels Christian Tramm.

Han peger i øvrigt på, at motivationen for at dyrke især mere majs øges i takt med de faldende kornpriser. Forklaringen er en lavere foderenhedspris på grund af det lavere alternative dækningsbidrag i korn.

- Selvom korn længe har været et billigt fodermiddel til malkekøer og ser ud til at blive endnu billigere, i hvert fald i den kommende fodringssæson, er der alligevel en del mælkeproducenter, der ikke bruger korn, fordi det vil kræve en investering i udstyr til at håndtere kornet, forklarer kvægbrugskonsulent Niels Christian Tramm, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning.

- Det er en god løsning af blande valset korn i fuldfoderblandinger, da det giver en løbende optagelse. En anden løsning er at tildele kornet via computerstyrede kraftfoderautomater, som gør det muligt at fordele tildelingen over en antal gange i døgnet, så foderudnyttelsen forbedres, siger han.

Han føjer til, at man vil kunne opnå det samme ved at køre med flere fuldfoderblandinger, men at det jo vil kræve, at køerne deles op i hold efter laktationstidspunktet.

- I forbindelse med fodring af kvier er vi ikke underlagt de samme begrænsninger med hensyn til tildeling af korn. De kan sagtens leve af 50 procent korn. Forklaringen er, at de ikke fodres så hårdt. Derfor har de altid appetit til at æde noget halm til at afbalancere det stivelsesrige og strukturfattige korn. Hvis korn af en eller anden grund er for besværligt at håndtere på den enkelte bedrift, kan roepiller være et af alternativerne, slutter Niels Christian Tramm.

Læs også