God start på jordbærsæsonen

De første danske jordbær er ikke så store, som de plejer at være. Men vi har fået en god pris for vore bær, nævner Ole Andersen, Horne, der dog venter, at prisen falder i den kommende tid, når der begynder at komme tyske jordbær på markedet.

Friske danske jordbær er for mange mennesker et af sommerens højdepunkter. Og set med avlerøjne har sæsonen fået en lovende start. Bærrene er ikke så store, som de plejer at være. Men priserne har indtil videre været pæne.

- I løbet af de sidste 14 dage har vi plukket omkring 15 tons jordbær. Det er mindre, end jeg havde regnet med. Jordbærrene er små. Og det er generelt for hele landet. Normalt høster vi 20 tons pr. hektar af de tidlige sorter. Det tror jeg ikke, vi når op på i år, siger Ole Andersen, der driver 42 hektar med frugt og bær på den yderste spids af Horneland ved Fåborg.

- Til gengæld, tilføjer han, har priserne været rimeligt gode. Vi fik 44 kroner pr. kilo for de første jordbær, vi leverede. Og indtil i sidste uge fik vi ikke under 30 kroner pr. kilo. Til sammenligning lå gennemsnitsprisen pr. kilo sidste år på 17,90 kroner. Og det er det bedste år, vi nogensinde har haft. Så foreløbig ser det udmærket ud i år. Og hvis vi lander på en gennemsnitspris på 17-18 kroner, vil det være udmærket.

- De jordbær, vi har solgt indtil nu, er dem, der har været dækket med plastik. Det giver en højere pris. Men fra nu af kommer de bær, der er udækkede, og det giver en stor mængde. Tyskerne er begyndt at plukke på de udækkede arealer, og det vil påvirke priserne i nedadgående retning, siger Ole Andersen, der dyrker to forskellige sorter på sine fem hektar med jordbær. Det er den tidlige amerikanske sort Honeoye og den middeltidlige Elsanta. Sidstnævnte, der er en hollandsk jordbærsort, dækker cirka 80 procent af det samlede danske jordbærareal.

- Honeoye er den sort, vi dækker med plastik, mens Elsanta er udækket. Kombinationen af de to sorter betyder, at vi kan forlænge sæsonen med cirka en uge i hver ende, så vi kan plukke jordbær i seks-syv uger i alt, siger Ole Andersen, som tilføjer, at en normalsæson varer 4-5 uger.

- Når vi både har æbler og solbær, skal vi ikke høste flere jordbær. Så får vi ikke tid til at passe de andre kulturer ordentligt. Jeg tror heller ikke på en tre måneders jordbærsæson. Måske er der enkelte avlere, som kan gøre det til en god forretning. Men det gælder ikke for branchen generelt.

- Jordbær er en sæsonspise. Folk går og venter på de nye danske jordbær. De er helt vilde, når der sættes boder ud på vejen. Så strømmer de til som fluer. Det tror jeg ikke, de vil gøre, hvis sæsonen strækker sig over tre måneder. Så vil magien omkring de danske jordbær forsvinde, siger Ole Andersen, som peger på, at der ikke sælges ret mange af de belgiske og spanske importbær, som fås udenfor den danske jordbærsæson.

- Sidste år havde vi 15-20 EU-plukkere. Men det var ikke lige sagen. De kommer først og fremmest for at holde ferie. Samtidig tror de, de kan tjene nogle hurtige penge, så de kan rejse videre. Når de opdager, at det gør ondt at tjene pengene, så er det ikke så interessant længere. Og der er ikke ret meget ved at se på 20 voksne mennesker, der ligger ude i marken og ikke laver ret meget, siger Ole Andersen, som tilføjer, at man sagtens kan tjene gode penge i jordbærrene, hvis man vil.

- Man kan let tjene 100 kroner og også mere i timen i en jordbærmark, hvis man vil lave noget. Men det kræver, at man er flittig og motiveret. Hvis ikke man vil plukke jordbær for at tjene penge, gør man det ikke ret længe. For så sjovt er det jo heller ikke. Det er hårdt arbejde, siger den fynske frugt- og bæravler, der dog aldrig har haft problemer med at få sine jordbær plukket.

Derfor bibeholder han også kulturen.

- Jordbærrene passer godt ind i helheden. Jeg kan lide at have flere heste at spille på. Og så er det også meget rart, at der begynder at komme nogle penge i kassen sidst i maj måned. Det har vi også brug for, siger Ole Andersen.

Læs også