Regn forsinkede majssåningen

Det seneste års tid har to tredjedele af de fødte kalve hos Henny og Peder Laustsen været kviekalve. Tyren Viking Brando har givet næsten ene kviekalve.

Selvom det ligesom alle andre steder også blev tidligt forår på »Sønderfenner« hos Henny og Peder Laustsen, og kornet kom tidligt i jorden, kom det alligevel til at trække ud med den sidste del af forårsarbejdet.

- Vi fik cirka 60 millimeter regn i dagene omkring den 1. maj. Det satte en stopper for udbringningen af gylle på de 25 hektar, der skulle sås til med majs. Da det blev til at køre igen, fik vi nedfældet gyllen i stubbene fra den tidligere majsmark, mens den blev udlagt på de nedvisnede rajgræsmarker og straks pløjet ned. Slangeudlægning har den fordel, at det går betydeligt hurtigere ned nedfældning, siger Peder.

- Også i år har vi valgt den sene majssort Banguy, som har givet pæne udbytter det seneste par år. Og jeg var ved at blive lidt nervøs for, om det blev for sent at så den. Men det lykkedes at få sået majsen den 9. maj, kun tre til fire dage senere end det seneste par år. Så hvis ellers den får den varme, der skal til i løbet af sommeren, skal det nok lykkes at få et pænt udbytte igen i år, føjer han til.

Det blev forsøgt med majs på »Sønderfenner« allerede sidst i 1980’erne, men på det tidspunkt var der endnu ikke sorter, der egnede sig til klimaet, og tørstofindholdet var for lavt. Men da foderroerne blev droppet til fordel for majsen i 1994 samtidig med, at der blev startet med byg/ærtehelsæd, gav det en ydelsesstigning i besætningen.

- Ind imellem det daglige arbejde i marken og stalden skal vi nu til at have lavet de sidste detaljer med beplantninger og fliser omkring den nye stald færdige. Efter ibrugtagningen af den nye stald og overgangen til robotmalkning kan vi tydeligt mærke, at der er mere tid til rådighed midt på dagen til alle mulige opgaver, fordi medhjælperen ikke mere skal så tidligt op om morgenen for at malke. Når Henny, jeg selv og medhjælperen starter i stalden klokken 6.30, kan vi sagtens være klar til at gå ind og drikke morgenkaffe klokken otte, siger han og tilføjer:

- De køer, der malker, holder stadig imellem 32 og 33 kilo mælk om dagen i gennemsnit. Nu er vi spændte på at se, hvordan det kommer til at gå, når vi har en flok kvier, der skal kælve henholdsvis sidst på sommeren og efter jul.

Alt i alt går det stadig rigtigt godt med robotmalkningen. Men ifølge Peder er der helt sikkert nogen af de køer, der har tætstillede bagpatter, der skal sættes ud.

Han har i øvrigt haft godt med »held i sprøjten« i det seneste års tid med hensyn til at få mange kviekalve, idet cirka to tredjedele af de kalve, der er blevet født i denne periode, har været kviekalve. Heldigt nu, hvor besætningen er under udvidelse. Tyren Viking Brando har således givet næsten ene kviekalve.

Nu er tiden kommet, hvor kvierne skal på græs. Omkring 70 dyr skal på græs i marskområdet tæt ved Ribe kammersluse, hvor Peder selv har 22 hektar og hertil har lejet 14 hektar. Arealerne blev gødsket sidst i april, så der er godt med græs nu.

Indenfor en måneds tid skal alle de små kalve fra fire måneders alderen ud i et hegn ved gården. Først og fremmest for at kunne få kalvestalden tømt og gjort ren.

- Efter rengøringen skal kalvestalden stå tom i en måneds tid. Vores erfaring er, at det mindsker problemerne med lungebetændelse og diarré blandt småkalvene mærkbart, fortæller Peder.

Læs også