Peder Philipp vil banke optimisme ind i kollegerne

- Danske kvægbrugere bliver nødt til at erkende, at de skal tænke langt mere kommercielt, mener formanden for Dansk Kvæg.

Når Peder Philipp her i formiddag aflægger sin første beretning som formand for Dansk Kvæg, vil han prøve at banke en solid portion optimisme ind i sine kolleger.

Formanden mener således, at der er god grund til at mane en del af den seneste tids negative vibrationer i og omkring dansk kvægbrug i jorden. Samtidig erkender han dog, at man er nødt til at forholde sig til de økonomiske problemer, der er i kvægbrugssektoren.

- Jeg vil gerne banke optimisme ind i mine kolleger. Og der er faktisk grund til en vis portion optimisme. Men det forudsætter, at vi hver især tør bruge økonomien på vore bedrifter som et parameter for, hvor godt det går.

- Vi skal have økonomien i centrum, for uden en ordentlig økonomi, er vi låst. Men der er bestemt muligheder, for vi kan jo se, at der er endog meget stor forskel på, hvor meget den enkelte mælkeproducent tjener, og vi bliver altså nødt til i kvægbruget at se i øjnene, at vi skal tænke langt mere kommercielt, end vi har gjort hidtil.

- Det positive er imidlertid, at vi har masser af værktøjer, vi kan bruge, når vi vil vide, hvor skoen trykker. Men det kræver altså, at vi tør bruge værktøjerne, siger Peder Philipp til Effektivt Landbrug.

- Alle disse ting, der har med driftsledelse at gøre, er ting, vi selv kan gøre noget ved. Samtidig skal har vi i høj grad mulighed for at blive bedre som købmænd, når der skal købes ind til bedriften. Nogle vil også have mulighed for at optimere sundheden på deres bedrift. Der er virkelig mange parametre, der kan stilles på.

- Fra Dansk Kvæg skal vi ikke direkte blande os i disse ting. Vi skal stille værktøjer til rådighed for landmandsfamilierne, som så selv må benytte disse sammen med deres rådgivere lokalt. Og så skal vi, pointerer Peder Philipp slutteligt, huske at være gode, før vi bliver store.

Indtjeningen i kvægsektoren har haltet voldsomt efter svinesektoren i de senere år. De negative tendenser i kvægsektoren dækker dog over meget store forskelle de enkelte brug imellem.

De dygtigste mælkeproducenter har således også i de senere år tjent penge. Således viser statistikkerne, at nogle mælkeproducenter med 60-120 årskøer i løbet af år 2000 opnåede et driftsresultat på mere end 440.000 kroner, mens kolleger med samme størrelse brug havde et negativt driftsresultat på 8.000 kroner.

Mælkeproducenterne kan ifølge en prognose fra Landboforeningernes landsudvalg for Driftsøkonomi se frem til et fald i mælkeprisen på 4 øre pr. kg i år. Oksekødet ventes at falde et par procent oveni det fald på 15 procent, der var i fjor. Kraftfoder ventes at stige yderligere et par procent i år.

Ifølge Landsudvalget kan mælkeproducenterne hente en betydelig gevinst ved at lave forbedringer på den eksisterende bedrift frem for at foretage store millioninvesteringer i udvidelser. Udvalget slår fast, at økonomien i sektoren ikke animerer til store økonomiske satsninger, medmindre den allerede etablerede drift er helt i top på alle områder.

- Opgaven er at få udbytte og omkostninger afstemt for det man er i gang med og derefter tilpasse størrelsesmæssigt. Ikke omvendt, pointerede landskonsulent Erling Schønning Madsen på Landsudvalget for Driftsøkonomi’s årsmøde i december. De ord er det givet fortsat værd at notere sig.

Læs også