Levende græsslåmaskiner i Herning

Herning Kommune har således besluttet at gøre et naturplejeprojekt permanent, så også byens naturlignende, grønne arealer kan holdes ved lige af eksempelvis græssende køer eller får, skriver Jyllands-Posten.

Det hele begyndte i landsbyen Sinding udenfor Herning, hvor ti parcelhusejere gik sammen om at købe tre kreaturer af en landmand. Køerne fik de lov til at bruge som levende græsslåmaskiner i fællesarealerne omkring deres huse.

Herning Kommune og Ringkjøbing Amt håber i fællesskab, at projektet udover at holde græs og uønsket grønt nede kan være med til at skabe bedre sociale rammer i kommunens byer, og at de græssende dyr kan være med til at æde sig ind på fordomme mellem by- og landboere.

Læs også