Smågriseblandinger undersøges nærmere

Svineproducent rejste i sommer spørgsmålet om kvaliteten af de råvarer, der anvendes til smågriseblandinger. En foreløbig undersøgelse får Landsudvalget for Svin til yderligere at studere forskelle mellem de danskproducerede foderblandinger og de såkaldt engelske blandinger.

En foreløbig undersøgelse af foderblandinger til fravænnede smågrise viste så interessante resultater, at det nu fører til yderligere undersøgelser af fodermidler og råvarer.

Undersøgelserne vil i første omgang føre til fornyede studier i såvel dansk som udenlandsk faglitteratur om sammenhængen mellem råvarer, råvarekvalitet og problemer med diarre og manglende trivsel hos fravænnede smågrise. Problemer, som ofte må afhjælpes med antibiotikabehandlinger af grisene.

Svineproducent Bjarne Larsen, Fugdal ved Hegnsvig rejste i Effektivt Landbrug i sommer spørgsmålet om kvaliteten af de råvarer, der anvendes til smågriseblandinger. Han havde nemlig observeret store forskelle i smågrisenes trivsel afhængigt af, om han fodrede med danske foderblandinger eller de såkaldte engelske blandinger. Det fik ham til at rejse spørgsmålet om kvaliteten af de råvarer, der anvendes til smågriseblandinger.

Konsulent Jes Callesen fra Landsudvalget for Svin’s afdeling for Ernæring og Reproduktion har stået i spidset for undersøgelsen. Han mener, der er grund til at studere fænomenet yderligere.

Seks ugehold eller godt 700 grise blev delt i to grupper og fik hver sin foderblanding. Udover daglige registreringer blev grisene hver uge observeret af agronomstuderende Marlene Sparre Ibsen, der for en periode byttede studierne på Landbohøjskolen ud med praktisk voluntørarbejde hos Landsudvalget for Svin.

Over de to måneder, undersøgelsen varede, konstateredes en tendens til højere daglig tilvækst hos de grise, der blev fodret med den engelske blanding. Blandingerne, der til undersøgelsen blev indkøbt via en - for foderleverandøren - anonym kunde, er sammenlignelige på indholdsdeklarationen. Prismæssigt er de også sammenlignelige, idet den danske blanding kun var en smule dyrere end den engelske.

- Forud for undersøgelsen havde vi aftalt at have »is i maven« og ikke behandle, før det var absolut påkrævet. Målet var at opnå bedre udslag i resultatet.

I problembesætninger er der typisk med 3,0 til 8,0 behandlingsdage i gennemsnit. Hos de godt 700 smågrise i Bjarne Larsens besætning, der var med i undersøgelsen, blev der sammenlagt behandlet 21 gange, hvilket gennemsnitligt giver 0,03 behandlingsdage. Det er ufattelig få behandlinger, og derfor er det svært at se effekter udfra tallene, mener Peter Nielsen.

Det var derfor ikke muligt at bekræfte Bjarne Larsens erfaringer med at grisene fik mere diarre på dansk produceret foder, siger Jes Callesen.

- Vi dyrlæger går jo meget efter at begrænse antibiotikabehandlingerne. Der kan også være store forskelle fra besætning til besætning, men skal vi sikre, at der aldrig behandles mod utrivelighed, er det bedst at være langt fra den grænse, hvor det kan være aktuelt at behandle, pointerer Peter Nielsen.

- Det gav minimale problemer, da vi forlod brugen af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin. Det samme kan man ikke sige om smågrisene, og da vi ikke må behandle forebyggende med antibiotika, er vi også nødt til at dykke ned i råvarerne, hvis vi skal videre, tilføjer Jes Callesen.

Læs også