Farvel til noget af fedtet

Der er faldende efterspørgsel på fedt. Derfor arbejder Arla Foods med en ny afregningsmodel, der præmierer mælk med et højt proteinindhold.

Arla Foods er på vej med en ny afregningsmodel til andelshaverne. Ifølge forslaget, der diskuteres på de igangværende kredsmøder, skal såvel danske som svenske andelshavere fra 1. oktober 2003 have mælken betalt efter en fælles afregningsmodel, der belønner protein frem for fedt.

Forslaget bygger blandt andet på analyser, der viser, at forbrugerne i stigende omfang går efter fedtfattige mælkeprodukter. Desuden anvender Arla 80 procent af den indvejede mælk til andre produkter end drikkemælk. Og i disse produkter spiller indholdet af protein en afgørende rolle for produktudbyttet.

For mælkeproducenterne betyder det, at produktionen skal tilpasses den nye strategi. Det kan blandt andet ske gennem avl med vægt på protein og på en anden fodersammensætning.

En større andel af kraftfoder i foderrationen, mindre struktur og mere sukker plus stivelse giver en højere proteinprocent og en lavere fedtprocent. Disse faktorer er dog ifølge Arla farlige at ændre på, fordi det kan få alvorlige følger for køernes sundhed. Derfor er det bedre at satse på en høj grovfoderkvalitet.

For celletal indføres yderligere en klasse med tillæg. Prøver under 200.000 celler/ml giver et tillæg på 2 procent af råvareværdien, mens prøver mellem 200.000 og 300.000 celler/ml giver et tillæg på 1 procent.

Formanden for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt, Lars Iversen, hilser den nye afregningsmodel velkommen.

- Jeg er faktisk meget positiv. Det er fint, at man differentierer lidt mere mellem klasserne, så man kan se, at man virkeligt bliver belønnet for at yde en ekstra indsats. Og det er det, jeg føler, der bliver lagt op til i det nye forslag, siger den fynske kvægformand, som godt kan lide, at man taler om procenter i stedet for tillæg.

Han mener heller ikke ændringerne stiller krav til mælkeproducenterne, som bliver vanskelige at honorere.

- Vi har et godt rådgivningssystem, så ændringerne skulle ikke give større problemer. Det er muligt, at der er nogen, der skal lave nogle justeringer, men det er ikke noget, som er uoverkommeligt, siger Lars Iversen.

Læs også