bannerPos

Nu skal der sås ålegræs i fjorden

Redaktionen

01-01-2013 08:00
Selvom ålegræsset er udskældt som ubrugeligt værktøj og indikatorplante for N-udledning, er planten alligevel nyttig for havmiljøet.

Frøhøsten foregår som bekendt midt på sommeren. Herefterskal frøet opbevares og for nogle arter er forårsudlæg at foretrække. Så undgårde spæde spirer det voldsomme vintervejr og andre trusler, men kan underoptimale forhold sætte rødder og komme godt i gang.

Der er mange ting, der ligner hinanden, når der skaldyrkes frøgræs på land og hvis der skal dyrkes ålegræsfrø i havet. Men ogsåstore forskelle.

Videncentret for Landbrug har netop fået del i enbevilling på 14,1 million kroner fra Det Strategiske Forskningsråd for at læresig kunsten at dyrke ålegræsfrø samt at etablere ålegræs ved hjælp affrøspredning.

Godt for diversiteten

Selv om det har været diskuteret voldsomt, hvorvidtålegræsset er en brugbar indikatorplante for en kortsigtet betragtning af vandkvaliteten,er alle enige om, at ålegræsset er godt for vandmiljøet og diversiteten ivandmiljøet.

- Men selv om der er sket forbedringer af vandkvaliteten,så kommer ålegræsset ikke særligt nemt igen. Det har svært ved at reetableresig når det først er ude af et område, og det er altså et problem i forhold tilvandmiljøet. I vort projekt, skal vi over en fem års periode finde metoder, såvi kan hjælpe ålegræsset på vej og derigennem styrke vandmiljøet og på den mådebåde opnå en bedre miljøtilstand og lette presset for kraftigekvælstofreduktioner i fremtiden, fortæller Flemming Gertz, der er landskonsulenti Planteproduktion, Natur, miljø og landskab hos Videncentret for Landbrug.

Grundlæggende skal det nye projekt og Flemming Gertzarbejde ud fra en metode, der er udviklet på den amerikanske østkyst. Under ensygdom i ålegræsset i 30-erne forsvandt frøpuljen af ålegræsfrø fra storehavområder, og det er i nogle af disse områder, man har haft held til atgenetablere ålegræsset ved simpelthen at så ålegræsfrø.

- Det er ikke sikkert, at ålegræsset spirer og fårordentligt fat det første eller andet år, men så lige pludselig visererfaringerne, at det tager det fart og kulturen bliver herefter selvsupplerendemed frø, og en ny bestand er dermed sikret. Det forudsætter naturligvis, at manhar et rimeligt godt vandmiljø, således det nyplantede ålegræs ikke dør vediltsvind eller overbegroning med frøpuljenforsvandt

Sårbare planter

Ifølge Flemming Gertz kan det sagtens forekomme, at der,selvom vandet i dag er klart og et tilpas lavt næringsstofniveau, ikke findesålegræs af den simple grund, at frøpuljen er forsvundet.

- Et ålegræsfrø skal helst ligge i et tyndt lag sedimentpå måske en centimeters tykkelse. Så spirer en masse frø, og de spirer retnemt, men når måske ikke at få fat, hvis der er for mange bølger, der river denspæde plante op med rode. Det kan også hænde, at for mange sandorme dækkerfrøene til med for tykt et lag mudder og sand. Så går frøet også til grunde.Man skal forstå, at der helst skal være enorme mængder frø tilstede for atsikre overlevelse, forklarer Flemming Gertz..

- Ålegræsbevoksningerne har lidt under de udledninger afnæringsstoffer der i fjorde og indre farvande, for 20-30 år eller mere lagde etfor tykt mudderlag på bunden med iltsvind og uklart vand til følge. Det kanogså være trådalger eller fysiske påvirkninger, der har ødelagt bestanden afålegræsplanter.

Som det er tilfældet, når en planteavler etablerer etfalsk såbed på marken, forbruger de mange små fremspiringer, der bevidstødelægges med mekaniske eller biologiske metoder, til sidst hele frøpuljen. Skerdet samme for ålegræsset, kommer den ikke i gang igen ved egen kraft.

Modvirker iltsvind

Flemming Gertz mener, der i debatten er skabt nogle forkertesammenhænge mellem udbredelsen af ålegræs og tilførslen af næringsstoffer.

- Der er naturligvis ting, som ålegræsset ikke kan klare.For eksempel et massivt iltsvind. Men ellers er det ofte de mekaniskepåvirkninger i det meget dynamiske havmiljø, der spiller ind. Og kommerbestanden af ålegræs under en kritisk tærskel, kan det altså gå galt og plantenforsvinder i området. Så er det, vi nu ved fra de amerikanske forsøg, at envedholdende indsats med frøspredning lige pludselig kan give stor effekt.

- Man skal forstå, at når der er etableret ålegræs, er dertale om et helt andet økosystem på havbunden og endda med store påvirkninger afhele kystområdet. Da ålegræsset forsvandt i 30-erne på grund af ålegræssygen,ændrede det kystlinjerne i Danmark. Et tæt bunddække af ålegræs dæmper påmaterialestrømmene langs kysterne og er godt for diversiteten på havbunden,ligesom ålegræsset jo optager kvælstoffet og lagrer kulstof, hvorved der ermindre kvælstof tilstede til de hurtigt voksende plankton alger der når deligger sig på bunden i for store mængder fører til iltsvind

Høster frø i Øresund

Med en slags undervandsmejetærsker vil forskerne forsøgeat klippe aksene af frøbærende ålegræs i Øresund og i Smålandsfarvandet, hvorder i dag er fine sammenhængende bestande af ålegræs. Herefter skal frøeneopbevares nogle måneder under de rette omstændigheder i saltvand, hvorefter desenere sås ud i for eksempel Odense Fjord, hvor en del af projektet skalgennemføres.

- Nu skal vi først lære af de amerikanske erfaringer, ogderefter regner vi med i større skala at komme i gang i 2014, forklarerFlemming Gertz.

Direkte adspurgt om ålegræs er et billigere eller dyrereværktøj til at fjerne kvælstof fra havmiljøet end stenrev, drager FlemmingGertz fosforproblematikken ind.

- Jeg tror faktisk på, at etablering af ålegræs er enbilligere metode end stenrev, hvis man vil binde kvælstoffet. Derimod byggerstenrev på en anden mekanisme og kan være et virkemiddel til at undgå iltsvindog til at undgå fosfor kommer op fra havbunden. Derfor er metoderne ikke helt sammenlignelige.

Restaurering

I projektet skal der eksperimenteres med teknikker til athøste ålegræssets frø og få dem til at spire, og at udså dem på en måde, så devinder fodfæste og ikke rives op igen af storm og blæsevejr.

- Videncentret har ansvar for at føre resultaterne fraforskningsstadiet og op til en skala, hvor man kan tale om det som etrestaureringsvirkemiddel. Det sker i samarbejde med de private deltagere ogforskerne i projektet, siger Flemming Gertz, der forventer, at projektet kanhjælpe Danmark til at blive førende på området.

- Der er efterspørgsel på teknologi og løsninger tilrestaurering af økosystemer. Og problemet med tilbagegang af ålegræs i fjordeog kystnære områder er udbredt i hele verden. Der er helt sikkert mulighederfor, at Danmark kan blive markedsleder inden for området, siger Flemming Gertz.

Videncentret for Landbrug samarbejder som partner iprojektet med Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet,Naturstyrelsen, DHI, NyFAm AB, Multidyk. Der er desuden samarbejde med VirginiaInstitute of Marine Science, USA, Radboud University i Nijmegen, Holland, ogGöteborgs Universitet i Sverige.

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.

Høstdagene skal prioriteres

Høsten er i disse dage udfordret af regn og en ustabil vejrudsigt. Det kræver øget omtanke og fokus for bedst muligt resultat. Planteavlskonsulent giver gode råd til fokusområder.

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram på nordjysk bedrift

Grisene har det godt på Nørregaard i Nordjylland. En del af æren tillægger gårdejer Ole Mathiasen sit samarbejde med DLG og Vilofoss, der har ført til et skifte af foder og mineralblandinger til smågrisene. Mavesundheden er gennem det seneste år forbedret, og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

KMP-fuldfoderanalyse – et billigt men godt alternativ til kemiske analyser

For at sikre sig, at fuldfoderet konstant holder den samme kvalitet, er det muligt at få foretaget en hurtig og billig analyse på Seges’ laboratorie i Skejby.

Majsen har rejst sig

Tilbage i maj måned stod væksten stille i majsen på grund af kulde, men kvælstoffet var stadig tilgængeligt i jorden, da vi fik vand og varme - og så gik det stærkt.

Transportører undersøger juridisk spor

Under torsdagens krisemøde hos grisetransportørerne blev det besluttet at afvente svar på en henvendelse til Fødevarestyrelsen, som man afleverede for flere uger siden. Derudover vil man undersøge, om et 48-timers krav er på linje med EU-regler.
Side 1 af 1606 (32120 artikler)Prev1234567160416051606Next