Øko-landmænd i vildrede

Faldende efterspørgsel og stigende produktionsomkostninger får stadig flere syd- og sønderjyske økologiske landmænd til at overveje at droppe økologien.

Mange af dem fulgte opfordringen i midten af 1990´erne om at lægge om til økologisk drift, og efterspørgslen efter økologiske fødevarer gik da også på daværende tidspunkt kun en vej, nemlig op.

Det seneste års tid er efterspørgslen imidlertid stagneret, og det vækker bekymring blandt økologerne, der samtidig konstaterer, at flere supermarkedskæder og mejerier helt eller delvist har droppet de økologiske varer. Samtidig er EU klar med nye fremtidige regler omkring omlægning og støtte, der binder de økologiske landmænd i flere år ad gangen end i dag.

Situationen blev ridset op af konsulenter fra de tre arrangører af mødet. Det var økologiudvalgene for Brørup Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening og Midtjysk Landboforening. Desuden var der inviteret et panel, der blandt andet bestod af repræsentanter for Økologisk Landsforening.

Men selv om økologerne er bekymrede, slog driftsøkonomikonsulent Carsten Nim Pedersen fast, at der stadig ikke er den store forskel på indtjeningen i økologisk kontra traditionelt landbrug. Dermed dog ikke sagt, at det er godt. Som eksempel nævnte han en gennemsnitsbedrift med 89 køer og 113 hektar.

- Her var indtjeningen sidste år på 113.000 kroner med en negativ konsolidering på 45.000 kroner. Det giver en timeløn på 45 kroner, og det kan vel langt fra siges at være tilfredsstillende, tilføjede Carsten Nim Pedersen.

Han mener, at den merpris for økologisk mælk på 40-45 øre literen hurtigt ædes op af stigende omkostninger, ikke mindst foderpriserne, der i den senere tid er steget markant.

- Situationen for bare 5-7 år siden var meget anderledes, hvor mange mælkeproducenter med fordel kunne lægge om fra traditionel til økologisk drift, sagde Carsten Nim Pedersen, der tilføjer med hensyn til de stigende foderpriser:

- Man ser indenfor økologisk drift mere og mere, at planteavlere og mælkeproducenter handler direkte med hinanden, og den tendens tror jeg vil fortsætte.

Til gengæld er der nu en række reduktioner på vej omkring tilskud til økologerne. Blandt andet kan arealer efter 31. december i år ikke længere omlægges med tilbagevirkende kraft. 2003 bliver sidste chance for forhøjede omlægningstilskud til økologiske planteavlere. Fra 2004 bortfalder omlægningstilskuddet til økologiske mælkeproducenter. Desuden indføres der skærpede krav til jordfordeling.

Og her har udviklingen været positiv siden midten af 1990´erne, men det seneste år er udviklingen vendt. Her har man for første gang kunnet konstatere stagnerende og for visse økologiske varegrupper endda betydeligt fald i salget, og det vækker bekymring. Til gengæld er der også lyspunkter, i hvert hvis man skal tro Økologisk Landsforening:

- Den undersøgelse, der har været refereret i medierne i den seneste tid omkring fald i afsætningen af økologiske fødevarer, giver et forkert billede. Her har man spurgt udvalgte husstande, hvor mange der har købt økologisk i en bestemt periode. Men fordi der er færre her, betyder det ikke nødvendigvis et fald i afsætningen, siger Helle Bossen, der er markedskonsulent i Økologisk Landsforening.

Hun vil hellere referere til en anden undersøgelse, der viser, at 93 procent af alle danske husstande købte økologisk i større eller mindre omfang i 2001. Heraf stod 13 procent af husstandene for 58 procent af salget. Samtidig mener hun, at medierne generelt nu kun fokuserer på de dårlige historier om økologi:

- Vi kunne mærke, at i 1990´erne var medierne med positive omtaler, men økologien har ikke nyhedens interesse mere. Nu er det de negative historier, der fanger medierne. Der ligger en stor opgave for os i at trænge igennem med de gode nyheder omkring økologi, for jeg tror, at det er vigtigt at kommunikere vores budskab ud gennem medierne, siger Helle Bossen.

- Øko-produkter sælger ikke sig selv. Lige nu oplever vi en stilstand i detailhandlen efter år med fremgang. Jeg synes, det er beklageligt at se, hvordan for eksempel Dansk Supermarked har nedprioriteret de økologiske produkter, siger Lisbeth Dam, der også nævner mejerigiganten Arla Foods som et eksempel på, hvor økologien går den gale vej.

Hun undrer sig samtidig over den skæve fordeling på danmarkskortet. For mens det syd- og sønderjyske område er storleverandør af økologiske fødevarer, er det i hovedstadsområdet og de større danske provinsbyer, at de sælges, og hvor salget fortsat stiger. Her mener Lisbeth Dam til gengæld, at forbrugerne er klar til næste skridt, som det er set i flere andre lande:

- Vi skal et skridt videre. Det nytter ikke kun at have en slags økologisk ketchup, der skal måske være fem slags. Der skal være valgmuligheder indenfor økologi, fastslår Lisbeth Dam.

Hvorvidt den enkelte økolog bør lægge om eller fortsætte, ville hverken hun eller Helle Bossen konkludere. Det bør vurderes i hvert enkelt tilfælde, men hos Økologisk Landsforening er holdningen ikke overraskende, at økologi holder, men der er også her som for alle andre brancher opgangstider og nedgangstider.

Læs også