Fyn er fyldt med sårbare zoner

Ståby-sagen får konsekvenser for landbrugets fremtid. Amtet er i gang med at inddele Fyn i sårbare og mindre sårbare zoner, så landmændene selv kan se, hvor der er plads til udvidelser af produktionen. Landbruget frygter, at der går naturreservat i det hele.

De fynske landmænd kan få det både lettere og sværere i fremtiden på grund af afgørelsen i Ståby-sagen. Sværere, fordi visse områder af Fyn fremover bliver lukket land for flere husdyr. Lettere, fordi amtet nu vil udarbejde kort, så landmændene selv kan se, om deres ejendom ligger i et kritisk område eller på et sted, hvor der er plads til flere køer og grise.

Formanden for Vestfyns Landboforening, Torben Bang, er dog langt fra begejstret for Ståby-sagens udfald.

- Afgørelsen kom som et chok. Naturklagenævnet har jo totalt ændret stil. Tidligere har nævnet flere gange understreget, at det kun er sager over 250 dyreenheder, der skal VVM-behandles. Nu gælder det pludselig også mindre brug. Det vil få store konsekvenser. Ikke mindst for unge landmænd, der står og skal købe en gård uden at vide, om de overhovedet kan skabe en rentabel produktion på ejendommen.

- Ståby-sagen betyder, at det bliver sværere for unge landmænd at starte op, som jeg selv gjorde det, med at købe en mindre ejendom og så udvide bedriften hen ad vejen, når økonomien er til det. Når man skal igennem en VVM-vurdering, som måske koster et par hundrede tusinde kroner og tager to-tre år, så vil man vurdere tingene en ekstra gang, med mindre man er temmelig sikker på, den går igennem,

Det sagde den vestfynske landmand, da han i sidste uge krydsede klinger i en debat om fremtiden for det fynske landbrug med William Jensen, der er medlem af trafik- og miljøudvalget i Fyns Amt for Socialdemokratiet. Mødet foregik på Torben Bangs gård i Ørslev ved Aarup, og referatet derfra runder samtidig Landbrug Fyns serie »Landbruget set udefra« af.

Men tilbage til mødet.

- I det opland og med de uafklarede grundvandsproblemer, der er i Ståby, vil selv en udvidelse i den størrelsesorden, der er tale om, være noget, vi skal vurdere nærmere. Men sagen betyder også, at amtet snart vil komme med nogle udmeldinger om, hvor på Fyn der er problemer i forhold til miljøet, og hvor der stadig er plads til at udvide produktionen.

- I visse områder vil vi med det samme kunne sige, at der ikke kan ske udvidelser af husdyrproduktionen. Det gælder for eksempel oplandene til Lindelse Nor, Arreskov Sø og andre højt målsatte områder. Ståby-sagen betyder også, at oplandet til Odense Å, der udgør omkring en tredjedel af Fyn, vil være områder, hvor vi fremover skal være ekstra på vagt, mener amtspolitikeren.

I runde tal vil foreløbig omkring 10 procent af Fyn være totalt lukket for udvidelser af husdyrproduktionen. 20 procent hører i øjeblikket til i kategorien robuste områder, hvor amtet med stor sandsynlighed vil tillade udvidelser. På de resterende 70 procent kan en VVM-undersøgelse komme på tale.

- I disse områder kan en VVM-vurdering godt ende med et ja. Men det giver selvfølgelig nogle ekstra omkostninger for de pågældende landmænd. Det er klart, erkender William Jensen, som understreger, at amtet endnu ikke har sagt blankt nej til nogen udvidelser. Derimod har cirka 100 landmænd fået lov til at udvide deres produktion i kraft af en rent administrativ afgørelse.

- Situationen er i forvejen næsten uoverskuelig med alle de sager, der ligger i amtet og venter på en afgørelse. Hvordan bliver det ikke fremover, når alle sager over 113 dyreenheder skal VVM-vurderes, hvis de ligger i et sårbart område. Det gør næsten hele Fyn jo i en eller anden forstand. Enten på grund af fredninger, drikkevandsinteresser, beskyttede naturtyper eller andet.

- Det hele ligner efterhånden et naturreservat. Lægger man kortene over områder med særlige interesser ovenpå hinanden, er der stort set ikke en plet tilbage på landkortet. Det bliver ikke sjovt at være landmand fremover, hvis ikke vi holder fast i, at der skal være områder, hvor der fortsat kan dyrkes landbrug, mener Torben Bang.

Han efterlyser derfor nogle klare meldinger fra amtet, så landmændene ikke holdes hen i uvidenhed om, hvor der fremover er lukket for yderligere landbrugsdrift. Der skal skabes klarhed om tingene, mener den vestfynske landboforeningsformand.

- Amtet holder sig tilbage med at præsentere kort, så længe Folketinget ikke har givet et klart signal. Når kortene kommer, vil det straks betyde noget for kreditværdigheden i de områder, hvor der er lukket land for udvidelser af produktionen, og den situation skal vi kunne håndtere, siger den socialdemokratiske politiker og tilføjer:

- Hvis man laver rådighedsindskrænkninger et bestemt sted, vil det være rimeligt, at give de eksisterende landmænd i området kompensation. Men det er ikke sikkert, at landmænd, der etablerer sig i områder, hvor de i forvejen kender betingelserne, vil få kompensation.

Derimod lover William Jensen kortere behandlingstider i forbindelse med fremtidige screenings- og VVM-sager.

- Når vi får lagt niveauerne, så det står klart, hvor der er plads til udvidelser, og hvor der ikke er plads til flere køer og grise, vil behandlingstiderne blive mindre, fordi vi kan afgøre en masse sager administrativt. Problemet er, at vi i øjeblikket slås med en pukkel, som skaber de uacceptable ventetider. Men vi er i gang med at gnave af puklen. I øjeblikket får vi en ny ansøgning ind om dagen, og vi behandler to. Så det går den rigtige vej.

- En VVM-sag må ikke tage mere end et halvt år. En ung mand er jo nødt til at kende fremtidsmulighederne, før han køber en ejendom. Derfor er jeg bange for, at det kun vil være etablerede landmænd, som kan magte at få lavet en VVM-undersøgelser, og derfor kan købe ejendommene. Det vil gå ud over unge, som vil være selvstændige.

Torben Bang mener også, at det må kunne lade sig gøre at forenkle hele VVM-proceduren, når det gælder landbrug. I dag, påpeger han, skal en landmand stort set igennem den samme procedure som for eksempel Danish Crown. Det er faktisk lettere for et storslagteri at få en VVM-ansøgning igennem, end det er for en landmand.

- Amtet må under alle omstændigheder sætte flere ressourcer af til området. Det er ikke menneskeligt, at man skal vente på en afgørelse i to-tre år. Det skaber mismod og frustration. Det hjælper heller ikke, at der konstant dukker nye og bagatelagtige spørgsmål op i sagerne, som amtet skal have besvaret, og som udskyder tiden yderligere. Vi har efterhånden indtryk af, at »de politiske embedsmænd«, som nogen kalder dem, spekulerer i småtingsafdelingen for at trække sagerne i langdrag.

- Landmændene og deres konsulenter kommer tit med ændringsforslag undervejs i processen, hvis de får indtryk af, at den aktuelle ansøgning ikke kan gå igennem. Vi har også indtryk af, at en del landmænd sender ansøgninger ind, som de ikke aktuelt forventer at bruge, men alligevel sender for at sikre sig udvidelsesmuligheder i fremtiden. Det kan jeg sådan set godt forstå, men det går ud over dem, som har brug for en godkendelse her og nu.

- I øjeblikket har vi 39 sager, hvor der mangler oplysninger, og nogle landmænd svarer simpelthen ikke, når vi beder om dem. Amtet ved derfor ikke, om de har droppet sagen. Men der spildes en masse tid og ressourcer på det, siger William Jensen, som ikke tror, sagsbehandlingstiden kan komme ned på et halvt år, når det gælder VVM.

- Vi ville gerne, men som reglerne er i øjeblikket, skal en VVM behandles seks gange i diverse politiske udvalg. Sagen skal først behandles af Trafik- og Miljøudvalget. Derefter går den i Økonomiudvalget, som sender den videre til amtsrådet. Først derefter kan vi sende et forslag ud, som landmanden, naturfredningsforeningen og andre interessegrupper så har otte uger til at tage stilling til. Derefter skal sagen igen igennem både trafik- og miljøudvalget, økonomiudvalget og amtsrådet.

- Lugten af gylle, fastslår Torben Bang, er et af landbrugets helt store problemer, og det skal der gøres noget ved. Vi kan ikke leve med, at der lugter af gylle hele foråret. Måske er udbringningskapaciteten for lille, så vi kører over for lang en periode. Det er skidt, for ingen bryder sig om lugten, og den skaber et skel mellem landbruget og den øvrige befolkning.

- Vi kan selv gøre en del ved at sørge for at have flydelag på gyllebeholderne og lade være med at køre gylle ud i weekenden og på andre tidspunkter, hvor det generer omgivelserne voldsomt. Men det kan være svært for den enkelte landmand at tilrettelægge tingene, så de går op i en højere enhed. Hvis arbejdet udføres af en maskinstation, er det svært for landmanden at sige nej til at få gyllen kørt ud, selv om det sker på et uheldigt tidspunkt. Der kan jo gå 14 dage, før maskinstationen kan komme igen.

- Men det er utrolig vigtigt at have et godt forhold til naboerne. Vi kørte engang gylle ud på en vintersædsmark, hvor vinden i løbet af natten drejede 180 grader, så naboerne fik lugten lige ind over. Vi valgte at køre videre, men stillede en flaske rødvin til dem. Det fik vi en utrolig goodwill for. Folk påskønner, at vi tænker på dem.

- Jeg tror mest på gårdbiogasanlæg. Men hvis man ved at investere i separationsanlæg kan frigøre jorden fra ejendommen og få dispensation fra arealkravet, så vil udviklingen komme af sig selv. Det ville også betyde, at man kunne få åbnet for produktion i de sårbare områder, påpeger Torben Bang.

William Jensen er enig:

- Det har vi allerede gjort i et enkelt tilfælde her på Fyn, og jeg er sikker på, at den teknologiske løsning på gylleproblemet er vejen frem. Derfor vil det også være fornuftigt af staten at gå ind og skabe nogle økonomiske betingelser - ligesom man har gjort det med vindmøller og naturgas - så gylleteknologien kan blive rentabel også for mindre svineproducenter.

- Men det er ikke nok at fokusere på gyllelugten. Vi skal også se på, hvad der sker under jordoverfladen og bruge den nye viden, vi hele tiden får omkring grundvandet. Fyns Amt hører til de amter, der holder miljøfanen højt. Det erkender jeg. Men det har vi også pligt til. Både overfor os selv og overfor vore børn og børnebørn, mener amtspolitikeren.

Læs også