Kulde forsinker høsten

Kølige nætter helt frem til midsommeren har bremset vinterafgrødernes udvikling, så høsten først forventes at starte sidst i juli. Til gengæld har det kolde vejr holdt luseangreb væk og begrænset brugen af sprøjtemidler.

En-cifrede temperaturer om natten har mere været reglen end undtagelsen i dette forår, hvor aftener med ild i kaminen har måttet erstatte grillhyggen på terrassen.

De manglende varmegrader har også sat sit præg på vinterafgrødernes udvikling, så landmændene må indstille sig på endnu tre ugers ventetid, inden mejetærskerne kan komme i marken, lyder den samstemmende vurdering fra fire planteavlskonsulenter i det syd- og sønderjyske område.

Og det skulle gerne være en periode med masser af varme, hvis afgrøderne skal nå at indhente det forsømte.

- Skal man sige noget godt om de kolde nætter må det være, at de har begrænset angrebene af skadedyr. De stakkels lus er såmænd rejst på ferie, og jeg har sjældent set så få af dem på denne tid af året. Men de kan selvfølgelig nå at komme endnu, udtaler planteavlskonsulent Bent Lune Nielsen, LRØ i Vejle.

Også vinterbyggen står efter hans indtryk helt pænt. Men en del marker blev sorteret fra i det tidlige forår som følge af udvintringsskader og manganmangel. De steder har man måttet så i eller så helt om.

Derfor vil nogle landmænd nok ende op med at karakterisere vinterbyggen som en træls affære i år, siger han.

Gør man forbruget af kemikalier op, vil han tro, at en del avlere har brugt mindre kemikalier end budgetteret og dermed har sparet nogle omkostninger i forhold til tidligere år.

Vinterrapsen er en af de afgrøder, der har været problematisk i år, påpeger han. Her måtte mange marker sås om i det tidlige forår grundet kraftige angreb af jordlopper.

Desuden har planteavlskontoret på det seneste oplevet hidtil usete angreb af glimmerbøsser, som i flere tilfælde medførte totalskader på marker, der ellers stod hæderligt i foråret.

Majsen er den afgrøde, der lider af størst mangel på varme. Her ligger varmesummen indtil dato på samme lave niveau som i panikåret 1987, hvor det gik helt galt, så afgrøden blev høstet nærmest som grønmajs.

Så slemt mener Bent Lune Nielsen dog ikke, at det behøver at gå i år. Med blot 14 dages varmt vejr vil det være muligt at indhente det forsømte.

- Det, planteavlerne mest af alt har brug for nu, er varme. Kommer den snart, vil ikke mindst majsen kunne nå at indhente det forsømte og komme ud med et rimelig godt udbytte, siger Hans Kristian Skovrup og tilføjer:

- For kornets vedkommende viser nogle marker tydelige tegn på manganmangel. Men ser vi bort fra disse tilfælde, synes jeg, at afgrøderne står pænt. Det gælder både hvede, byg og rug.

Også vinterrapsen tegner generelt godt, men nogle steder har der været problemer med rapsjordlopper i efteråret. På disse arealer har udviklingen været mindre god, hvis landmanden ikke fik bekæmpet skadedyrene ordentligt, slutter han.

- Den har været årsag til, at en del marker med vinterbyg i vort område måtte pløjes om. Nu har et forsøg imidlertid vist, at der er en sortsforskel med Vanessa, Ludo og Siberia som de mindst manganfølsomme vinterbygsorter.

Desuden ser det ud til, at man kan opnå en bedre effekt ved at gødske med mangannitrat frem for mangansulfat – både som bejdse- og udsprøjtningsmiddel. Det udføres der forsøg med på landsplan. Resultaterne vil vi sikkert komme til at høre mere om i efteråret, fortæller planteavlskonsulent Jørgen Kristensen, Sydvestjysk Landboforening i Varde.

Om de øvrige afgrøders tilstand udtaler han, at vinterhveden har haft det for koldt og skal have godt med varme det næste stykke tid for at give et tilfredsstillende udbytte. Desuden bærer mange marker præg af at være undergødsket som en følge af, at kvælstofnormerne er ved at slå igennem.

Hidtil har man undgået meldugangreb i hveden, men nu begynder de at brede sig.

Får majsen blot et par uger med varme, hvor den gror op til 10 cm om dagen, kan vi opnå et fornuftigt udbytte, vurderer Jørgen Kristensen og tilføjer:

- I øvrigt har vi haft store ukrudtsproblemer i såvel majs som korn. Det skyldes, at den første ukrudtsprøjtning ikke virkede tilfredsstillende grundet de kølige vejrforhold.

For græsmarkernes vedkommende har første slæt gennemgående været af en god kvalitet og er bjærget fornuftigt. Udbytterne har måske været lidt for lave, specielt i 2- og 3-års marker.

Spurgt om hvornår høsten kommer i gang, lyder Jørgen Kristensens bud: - Vi kommer hen omkring den 25. juli. Men igen, får vi en hedebølge fra nu af og et par uger frem, kan det godt blive tidligere.

Læs også