Grøde i kornbunkerne

- Enten har nogle kornfirmaer disponeret med alt for lille kapacitet til afhentning af kornet eller også vælger nogle landmænd at styrke deres forhandlingsposition forud for indgåelse af foderkontrakter, mener vestfynsk planteavlskonsulent om de kornbunker, der for længe har ligget på presenninger.

Noget tyder på, at der er stor forskel på, hvordan man håndterer situationen omkring kornafhentning og kornhandel i forskellige egne af landet.

Bag den fugtige og spirende overflade af sammengroede kornbunker er der i en del tilfælde tale om et spil, hvor både landmænd og kornhandlere kan blive vindere – eller tabere!

Helt sikre på at blive tabere er imidlertid de husdyr, der i den kommende fodersæson er så uheldige at skulle leve af dårligt korn, fordi afgrøden i et besværligt høstår er blevet forhandlingsobjekt.

På Vestfyn er der adskillige eksempler på kornbunker på presenninger, der har ligget i op til 14 dages vådt og regnfuldt vejr, mens man på Holstebro-Struer egnen næsten udelukkende anvender containere til det korn, landmændene ikke selv råder over lager- og tørringskapacitet til at håndtere.

- Jeg ved ikke hvorfor, men umiddelbart kan jeg se to årsager:

- Enten har nogle kornfirmaer disponeret med alt for lille kapacitet til afhentning af kornet, eller også vælger nogle landmænd at styrke deres forhandlingsposition forud for indgåelse af foderkontrakter ved at bede flere foderstoffirmaer om at byde på den konkrete kornbunke.

- Det sidste går der jo let noget tid med. Der skal tages prøver for at bestemme vandprocenten, og selve forhandlingen tager også tid. Og i den tid ligger kornet bare og bliver dårligere for hver dag, der går.

- I mine øjne er det også ret nemt at afgøre. Det må nemlig være ejerskabet til afgrøden, der er afgørende. Så længe landmanden bruger en mængde korn i forhandlingsøjemed for at opnå en god pris på kornet eller en foderkontrakt, er det naturligvis hans ansvar.

- Og i samme øjeblik, der er indgået en utvetydig aftale om et kornfirmas køb af partiet, og de dermed har ejerskabet, må det være det pågældende firma, der har ansvaret for kornets skæbne, mener konsulenten.

Også i det vestfynske område bruges containerløsninger til de kornproducenter, der ikke selv råder over kornopbevaringsanlæg. Ikke desto mindre udtrykker Niels Dalsgaard, at der bliver hentet meget korn fra presenninger i området.

- Her er det ved at være almindeligt, at kornfirmaerne nægter at hente korn fra marken, hvis det er anbragt på presenninger. I stedet stiller man containere til rådighed, og det fungerer langt bedre.

- Det er jo i alles interesse, at en container ikke blot står stille og venter på at blive brugt eller flyttet. Jo flere læs, des bedre transportøkonomi. Her i området er det mit indtryk, at de fyldte containere særdeles hurtigt bliver hentet og tømt, når de er meldt klar til afhentning, siger Søren Nielsen.

- Det nederste lag korn i en kornbunke, der ligger på en kornpresenning i blot 3-4 dage, kan nemt vise sig at være ødelagt, fordi det er begyndt at spire, fortæller han.

- Men sørger man for at undgå at få det nederste korn med, når det læsses, er problemet naturligvis til at overse. Det er måske højst et par hektokilo, der i værste fald går til spilde.

- Den regn, der lander oven i bunken, er sjældent et problem. Den fugter kornet i overfladen, og det tørrer hurtigt igen. Jeg mener faktisk aldrig at have set kornet spire fra overfladen. Det er fugt fra bunden, man skal være bange for, siger konsulenten.

Læs også