Ny måde at bortskaffe døde dyr på

Fabrikant Jørgen S. Johansen fra Nordjysk Minkfoder foreslår en effektiv metode til at bortskaffe landmændenes døde dyr. De syreensileres og bruges til produktion af biogas.

Lovkravet, om at biomateriale ikke må komme retur i fødekæden, har ifølge Jørgen S. Johansen, Nordjysk Minkfoder, åbnet for helt nye muligheder i husdyrproduktionen.

Alene pelsdyravlerne kan bidrage med 30.000 tons fedtholdigt affald om året i form af afpelsede minkkroppe, og dertil kommer en god sidegevinst, idet minkkroppene konserveres (ensileres) med myresyre.

I dag betaler minkavlerne 70 øre pr. kg minkkrop for at komme af med den, men de kan nøjes med 25 øre pr. kg til betaling for syrekonserveringen og derefter aflevere kroppene i et biogasanlæg.

Ved syrekonservering ligger pH-værdien på 3,8, så alle former for smittekilder, vira og bakterier, er komplet stækkede. Den lave pH-værdi generer ikke biogasprocessen, og ifølge Jørgen S. Johansen kan de syreensilerede dyr ligge på lager i op til to år.

- Jeg mener, at biogasanlæg er en naturlig del af vor energiproduktion, og der er masser af biomasse til rådighed, for eksempel fra fiskeindustrien i Nordjylland. Blot skal man sørge for, at der ikke tilføres husspildevand.

- Resurserne er enorme, for svineproducenternes døde grise kan jo også syrekonserveres og indgå i biogasproduktionen – og dermed etablere en effektiv smittebarriere i erhvervet. Og hvis fiske- og kødindustrierne konserverer på samme måde, får man endnu flere smittebarrierer – og samfundet sparer masser af penge, siger Jørgen S. Johansen.

Biogasanlægget blev sat i drift i slutningen af sidste år, og er ikke beregnet til svinegylle, men til bortskaffelse af organisk affald fra produktionen af minkfoder. Ud af 12.000 kubikmeter fabriksspildevand, 3300 tons minkgylle og 3000 tons andre varer, mest i form af fiskeprodukter, er der biomasse nok til at producere cirka 1,3 millioner kubikmeter metangas om året om året, fortæller Jørgen S. Johansen.

Anaerobe bakterier trækker gassen ud af biomassen i den 800 kvadratmeter store reaktor. Processen sker ved 40-50 grader og varer cirka 14 dage. Der er installeret en ekstra »efter-hygiejniseringstank«, hvor en temperatur på 70 grader bevirker, at den afgassede gylle er uden smittefare.

- Den afgassede gylle fra anlægget er dermed smittefri, fordi den høje temperatur har stækket virus og bakterier effektivt. Og da der her på toppen af landet ikke er ret mange husdyrbrug, er det let at komme af med gyllen til planteavlerne.

- Vi bortskaffer alt affald og spildevand CO2-neutralt, og oven i købet aftager vi bioaffald fra nærområdet. Der er i høj grad behov for flere biogasanlæg i Danmark, og interessen er – blandt andet på grund af kogalskaben – heldigvis stigende, slutter Jørgen S. Johansen.

Læs også