Malket af robotter i fem år

(LANDBRUG SYD) Gråsten Landbrugsskole var en af de absolut første, der gik i gang med robotmalkning – i sidste uge var det fem år siden.

Der var fem års fødselsdag på Gråsten Landbrugsskole i sidste uge. Og det var hverken elever, personale eller dyr, der skulle fejres. Derimod har skolens malkerobotter nu kørt i fem år, og det valgte skolen sammen med leverandøren Lely at markere ved et pressemøde.

- Det var da »hammerrisikabelt«.

Sådan lød meldingen fra skolens forstander, Peder Damgaard, da han kiggede bagud og noterede, at skolen for fem år siden havde investeret to millioner kroner i to malkerobotter installeret i en ny løsdriftsstald – på det tidspunkt var skolen kun nummer to i Danmark, der investerede i den nye teknik.

- Hvis man altid går i andres fodspor, kommer man aldrig foran, og holdningen i bestyrelsen var da heldigvis også, at hvis vi som skole ikke har råd til at lave fejl og foretage sådan en satsning, hvem har så, og i dag er vi godt tilfredse. Og siden da har tre bestyrelsesmedlemmer valgt også privat at få malkerobotter, fortæller forstanderen videre.

Dengang var malkerobotter en nyhed i Danmark, og Gråsten Landbrugsskole blev en art forsøgskanin:

- Robotterne på skolen har lært os utrolig meget, og det er helt klart, at Gråsten har taget nogle øretæver for os, konstaterede Gerth Petersen, adm. direktør for Lely.

I starten var det ikke lutter jubel over den moderne teknik på Gråsten Landbrugsskole – der har været mange indkøringsvanskeligheder, men i dag fungerer de to robotter godt til de 125 køer i stalden.

- Malkerobotter giver en anden arbejdsdag. Det giver en arbejdsdag, hvor man kan skære i de tidligere og sene timer, og er man i gang i høsten, kan man blive ude nogle flere timer uden at skulle tænke på at skulle ind og klare malkningen, så vi er godt tilfredse, fortsætter Peder Damgaard.

Så positivt har det dog langt fra været hele tiden. Peder Damgaard lægger ikke skjul på, at man har måttet utroligt meget igennem, og det gav søvnløse nætter.

Ud over tekniske problemer var der også problemer med myndighederne – der skulle hele tiden være en »visuel kontrol med mælken«, så der skulle reelt være folk på arbejde i døgnets 24 timer, men efter mange genvordigheder lykkedes de at få dispensation til et forsøg:

- Og der er faktisk stadig tale om en forsøgsordning, konstaterer Peder Damgaard.

Læs også