Jubilæum og kurs mod nye mål

Kvægavlsforeningen Fyn’s 25 års jubilæum blev præget af både fortid, nutid og fremtid. 1. januar bliver foreningen en del af den nye landsdækkende forening Danmarks Kvægavlsforening, der måske ikke får så lang levetid.

Udviklingen indenfor fynsk kvægavl har nærmest kørt med speederen i bund, siden Kvægavlsforeningen Fyn blev dannet for 25 år siden.

Forrige lørdag, den 13. juli, fejrede foreningen sit 25 års jubilæum på plænen ved tyrestationen Lykkenssæde ved Fangel. Her takkede formanden, Lars Iversen, de personer, der i 1977 banede vejen for en meget succesrig periode for fynsk kvægavl.

- Det, de dengang skabte, er årsag til, at vi står stærkt i dag. Indenfor alle racer ligger vi i toppen, hvad ydelse angår, sagde Lars Iversen i sin festtale til de mange fynske kvægbrugere, som var samlet for at fejre jubilæet, der blev det sidste, idet Kvægavlsforeningen Fyn som bekendt fra 1. januar bliver en del af den nye landsdækkende forening Kvægavlsforeningen Danmark.

- Det er selvfølgelig mærkeligt og lidt vemodigt at skulle være den, der er med til at sammenlægge en forening, hvor der altid har været en meget stor opbakning, erkendte Lars Iversen, der samtidig slog fast, at det er en naturlig konsekvens af udviklingen indenfor kvægbruget, at foreningen bliver en del af Kvægavlsforeningen Danmark. Formanden sluttede derfor ikke med ordene: længe leve Kvægavlsforeningen Fyn, men med et:

- Længe leve fynsk kvægavl!

- Vi har ikke set den sidste fusion. Og jeg tror ikke, den nye forening får en lang levetid. Næste gang, en kvægavlsforening med dansk deltagelse fusionerer, bliver det med en udenlandsk forening. Og mit bud er, at Kvægavlsforeningen Danmark inden 10 år er sammenlagt med Svensk Avl og således følger det spor, som Arla Foods allerede har lavet, sagde Mogens Stendal og tilføjede, at Danmark allerede i dag har et betydeligt samarbejde ud over landets grænser, når det gælder kvægavlsforskning, kvægbrugsforskning, avlsværdivurdering og kvægbrugsrådgivning.

- Og dette samarbejde vender altid blikket mod Sverige, konstaterede konsulenten.

- Derfor har vi ikke råd til at lade være med at lægge sammen. Avlsarbejdet bliver også mere effektivt, når de enkelte racer får et større avlsgrundlag – altså mange ydelseskontrollerede køer, der samtidig bliver insemineret.

- I dag er der allerede et tæt samarbejde mellem de enkelte racer og søsterracerne - især i Sverige, men også i de øvrige nordiske lande. Det vil derfor være helt naturligt, at der på et tidspunkt sker en sammenlægning af de svenske og de danske kvægavlsforeninger. Vi har de samme avlsmål for sundhed og reproduktion. Og Danmark og Sverige er forskningsmæssigt førende indenfor disse områder på verdensplan, sagde Mogens Stendal.

- Vi er også førende, fortsatte han, med hensyn til at udvikle og gøre brug af avlsværdital, så vi via avlsarbejdet kan udvikle endnu bedre produktionskøer til gavn for de praktiske kvægbrugere.

- Til den nye forening skulle vi måske sige: Kvægavlsforeningen Danmark - skab resultater så længe du lever. Og sørg for at aflevere noget godt til den organisation, der følger efter, så nordisk kvægavl fortsat kan være konkurrencedygtig på verdensplan.

- Der er ingen tvivl om, fortsatte han, at Kvægavlsforeningen Fyn kan aflevere genetiske værdier i form af et stort og godt sædlager og en masse tyre indenfor de enkelte racer. Foreningen har således gjort sit til, at dansk kvægavl er konkurrencedygtig på verdensplan.

- Det fremgår, at antallet af insemineringer er halveret i foreningens levetid. Og af de besætninger, der var i 1977, er der nu under hver sjette tilbage. Det er en hurtig udvikling over 25 år.

- Udviklingen fortæller også, at kvægavlsarbejdet har været en stor succes i de 25 år. Og jeg har svært ved at forestille mig en tilsvarende udvikling de næste 25 år. Hvis vi fremskriver de samme procenter, som udviklingen er sket med på Fyn, skal ydelsen næsten fordobles. Og der vil kun være cirka 150 besætninger tilbage på Fyn.

- I mine øjne virker det usandsynligt. Men der er ingen tvivl om, at udviklingen går i den retning. Selv de dristigste prognoser for strukturudviklingen i kvægbruget er jo nærmest blevet overhalet af virkeligheden, konstaterede Christian Ladefoged.

Læs også