Strudsefolk skal ud af busken

Produktion af strudse har hårde vilkår i Danmark. Derfor varslede formanden for Danske Erhvervsstrudse sidste udkald for markedsføring af strudsekød, da landsforeningen holdt generalforsamling på Korinth Landbrugsskole.

- Det er den niende generalforsamling i foreningen Danske Erhvervsstrudse, og risikoen for at vi ikke når mere end den tiende er tilstede,

Formanden, Kaj Pedersen, Ringsted, lagde ikke ligefrem den optimistisk ton an i sin beretning ved mødet på Korinth Landbrugsskole forleden.

- Vi er nødt til at samarbejde, hvis der skal være en strudseproduktion i Danmark, og hvorfor ikke gøre det i fællesskabet Danske Erhvervsstrudse, opfordrede han og pointerede:

- Et fællesskab er ikke, når de andre kommer og hjælper mig, men derimod når alle løfter i flok.

Kun 14 stemmeberettigede medlemmer ud af foreningens 52 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen. Flere fynske strudseproducenter var blandt de fremmødte, herunder foreningens næstformand Arne Pløger, Bøjden (se artiklen på modstående side).

Mange strudseavlere har sat penge til gennem årene, og flere har, som det blev nævnt i beretningen, sat op mod 35.000 kroner til på en konkurs i firmaet DanStruds. Det smerter hos den enkelte producent og giver tilbageholdenhed, som formanden imidlertid animerede til at sætte sig ud over for at komme videre.

Det skulle blandt andet ske ved et markedsføringsprojekt, som blev forelagt på generalforsamlingen, og vedtaget af de fremmødte. Alle accepterede en egenindbetaling på 2.000 kroner til projektet.

Formålet med projektet er at skabe synlighed og bevidsthed, og skabe en større kundekreds og en permanent efterspørgsel på dansk struds. Det skal ske gennem formidling af viden om strudsen gennem en landsdækkende medieplan vedrørende strudsehold i Danmark.

Ideen med projektet er at samle trådene. Kunderne og markedet mener man er der, men man har svært ved at finde hinanden. I første omgang skal man i branchen finde partnerne til projektet, der med et budget på 2 mio. kroner kræver deltagelse fra Fjerkræafgiftsfonden, sponsorer, firmaer, foreninger og fonde. Så det er mere end strudsefolkene, som skal have hovedet ud af busken.

- Så må jeg desværre konstatere, at det ikke er muligt at tjene penge som strudseavler, uden selv at afsætte sin produktion. Såvel nu som de kommende år vil den eneste lønsomme salgsmulighed være eget salg, for eksempel via en gårdbutik, erkendte formanden.

Som en løftestang til denne salgsmetode har foreningen fået fremstillet et udstillingsmateriale, som de betalende foreningsmedlemmer kan leje. Der er investeret 70.000 kroner fra Fjerkræafgiftsfonden, men her har strudseproducenterne også selv bidraget med produktionsafgifter.

Plancherne fastslår, at der er tale om magert kød fra en grøn produktion. Danske strudse er opdrættet under forhold, der tager hensyn til dyrenes naturlige adfærd og behov for plads.

De to sæt plancher er allerede benyttet af flere strudseproducenter på forskellige lokale udstillinger. Der hører også et antal brochurer med, hvor kunderne kan se opskrifter med strudsekød. Kødet fremhæves især ved at have mindre end to procent fedt, samt som rødt, saftigt og mørt kød.

Læs også