Vinterfaglige møder afløst af webinarer

På grund af corona-situationen er de seks vinterfaglige møder, VKST havde planlagt i januar og februar, blevet aflyst og erstattet med tre webinarer.

Rådgivningsselskabet VKST havde i slutningen af januar og begyndelsen af februar oprindelig planlagt seks vinterfaglige møder på både Sjælland samt Lolland, Falster og Møn.

På grund af corona-situationen er de seks møder imidlertid blevet aflyst og erstattet med tre forskellige webinarer, der er inddelt i hvert tema, så man frit kan tilmelde sig et eller flere af disse webinarer.

Overskrifterne for de tre webinarer, der foregår mandag den 31. januar, mandag den 7. februar og tirsdag den 8. februar, er henholdsvis potentiale, bundlinje og succes. Det var de tre nøgleord for de vinterfaglige møder.

Webinar et-to-tre

Til det første webinar, mandag den 31. januar klokken 12.15 til 13.30, handler det om potentiale, og her vil der være indlæg om ESG og bæredygtighed og et indlæg om »de skjulte skatte«, hvor man skal finde virksomhedens potentialer i årsrapporten. Endvidere er der i et emne om politik og vandplaner fokus på nye urealistiske krav til landbruget.

Webinar to er mandag den 7. februar klokken 19.30 til 20.30, hvor nøgleordet er succes. Én udfordring – sådan løser vi den.

Hør en landmand og hans rådgiveres bud på, hvordan de med fokus på potentiale og bundlinje har skabt succes på den enkelte bedrift.

Dagen efter – tirsdag den 8. februar klokken 12.15 til 13.30 – er der aktuelt nyt inden for planteavl. Her vil det blandt andet handle om de rekordhøje gødningspriser, og så kan man gennem tidlige regnskaber allerede nu få analyse, rapportering og en pejling på 2021.

Inden der lukkes ned, vil der, ligesom på det første webinar, også være et indlæg om politik og vandplaner – og nye urealistiske krav til landbruget.

Gratis tilmelding

Hos VKST er der selvfølgelig stor ærgrelse over, at corona-situationen fortsat skaber så store udfordringer, at det ikke blev skønnet forsvarligt at holde de seks fysiske møder.

Der er dog et stort håb om, at mange vil benytte sig af muligheden for at deltage på et eller flere webinarer.

Det er gratis at deltage på disse webinarer, og for yderligere information samt tilmelding henvises til Vkst.dk.

Læs også