Fynsk møde om majs og græs

Det traditionelle fynske grovfodermøde afvikles på tirsdag den 6. september klokken 10.00 i Gelsted på Vestfyn. Forsøgsparcellerne, som i sagens natur vil bære præg af den tørre sommer, vil for majsens vedkommende blive gennemgået af Martin Mikkelsen og Jens Bagge fra Sejet, som fortæller som sorterne og deres egenskaber. Gurli Klitgaard og Tom Vestergård fra DLF tager sig af græsgennemgangen.

Velas, DLG og Kvægrådgivning Danmark arrangerer i fællesskab mødet, der for tredje år i træk finder sted på Gelstedgaard, på adressen Gelstedvej 47 i Gelsted.

Der er anlagt i alt 22 demonstrationsparceller med aktuelle majssorter og mindre parceller med en række forskellige græsblandinger.

Normalt er grovvaredagen meget velbesøgt. Af hensyn til arrangementet er der tilmelding senest fredag til den sædvanlige kontaktperson hos en af de tre arrangører.

Læs også