Lodsejere: - Sig nej til Baltic Pipe

Ved et særdeles velbesøgt møde om gasledningen Baltic Pipe blev der stillet spørgsmålstegn ved, om projektet er til gavn for dansk almenvel. Tyskerne har takket nej til projektet. Lodsejer spørger, om projektet strider mod grundloven og foreslår en henvendelse til politikerne.

Der blev stillet mange spørgsmål på mødet. Her Tina Bjerregaard ved debatmødet i Herlufmagle, hvor flere end 165 lodsejere var mødt op. Der var lutter bekymrede miner ved det tredje og foreløbigt sidste debatmøde arrangeret af 12 landbo og familielandbrugsforeninger fra hele landet. Advokat Søren Nørgaard Sørensen mener, at det stadig er muligt at udtage stævning mod staten for at efterprøve, om projektet er i almenvellets interesse.
- Der står i den danske grundlov, der mig bekendt ikke dækker det polske samfund, at afståning af jord skal ske af hensyn til almenvellet, men i Danmark anvender vi mindre og mindre gas, og jeg kan derfor ikke se, at det danske samfund har en interesse i Baltic Pipe-projektet, når ses bort fra de penge, man kan tjene ved at have en transportledning. Og vi kan da ikke have en transportledning til gene for os danske lodsejere, for at andre lande skal have noget billigt gas, og fordi man mener, det er billigere at lægge den på land end i vand.
For disse ord høstede Jørgen Ravn – der understregede, at han udtalte sig som landmand og lodsejer, og ikke som planteavlskonsulent i VKST – stor applaus ved det østdanske, særdeles velbesøgte, møde om Baltic Pipe projektet. Således måtte der hentes yderligere godt tyve stole ind i Herlufmaglehallen for at få plads til alle, selvom der i forvejen var dækket til 145.
Jørgen Ravn fortsatte:
- Jeg fik et brev i foråret 2017 om, at Energinet ville lægge en gasledning og jeg føler, at hele projektet er et bevis på, hvordan man jokker på landbruget. Ikke mindst når vi hører, at det handler om en transportledning fra a til b. Fra norske oliefelter i Nordsøen til polske forbrugere i Polen. 
Videre tilkendegav lodsejeren, at han ikke mente, at den danske energiminister kan ekspropriere dansk jord, hvis han har flertal i folketinget mod sig:
- Derfor må vi landmænd gå til Folketinget og klart og tydeligt sige, at vi ikke vil være et land, der skal gennemsyres af alle mulige ledninger og dermed sige nej til Baltic Pipe. Energinet vil gøre det så billigt som muligt, men det skal ikke gå ud over os lodsejere, hvis jord vil være ødelagt de næste hundrede år. Vi skal ikke bare sige ja. Vi skal sige nej.

Begrænsninger for landbrugsjord

Inden Jørgen Ravns indlæg i debatten, havde først – som på de tidligere møder i jyske Vejen og fynske Vissenbjerg – advokat Søren Nørgaard Sørensen talt om gæsteprincippet og indgåelse af frivillige aftaler, mens jurist Morten Haahr Jensen fra Seges havde fortalt om de begrænsninger, Baltic Pipe-projektet kan medføre for anvendelse af landbrugsjord i op til 20 meter på hver side af linjeføringen.
Sidste indlægsholder ved det østdanske møde var den lokale Robert Nøddebo Poulsen fra Agrohydrologerne, der fortalte om dræns betydning, og om hvordan en opblanding af råjord og muldjord, over- og underjord, ved så stort et anlægsprojekt som Baltic Pipe, vil give stærkt nedsatte udbytter mange år frem i tiden.

Besluttet på Christiansborg

Søren Nørgaard Sørensen mente i sit svar til Jørgen Ravn, at det er på Christiansborg, beslutningen om at Baltic Pipe kan anlægges over dansk jord er taget, men anførte også, at han fandt projektet så fremskredet, at man nok ikke skal forvente, at det skrottes:
- I Tyskland takkede man meget tidligt i forløbet nej til, at Baltic Pipe kunne anlægges i tysk jord, fordi tyskerne ikke mente, at det var i det tyske almenvels interesse. Men i Danmark traf man et andet valg.
Advokaten fortsatte: - Jeg tror, at projektet er gået lige igennem Folketinget, og at man bare har sagt ja uden egentlig at have set på, hvad den danske stat får ud af det. Beslutningen er truffet, og nu skal vi ad dialogens vej se, om vi kan få det bedste ud af det.

Har Folketinget sagt ja?

Spørge- og debatlysten var stor, som modstanden mod projektet, der kommer til at dække en cirka 200 kilometer lang landstrækning ind over Jylland, Fyn og Sjælland. En af de mange fremmødte, Lars Christensen, spurgte, om man kunne udtage stævning mod staten for at efterprøve, om projektet er i almenvellets interesse.
Til dette svarede advokaten, at det kan man godt forestille sig, for der er ingen forældelsesfrist.
Samtidig mente han dog, at der ligger en international forpligtelse bag at sige ja til projektet.
Claus Madsen fra ejendomsretten.dk spurgte, om man var sikker på at Folketinget har taget en principbeslutning om anlæggelsen af Baltic Pipe, for:
- Jørgen Ravn har ret i spørgsmålet, om det vitterligt er i det danske almenvels interesse. Har Folketinget sagt ja?
Hertil lød det fra Søren Nørgaard Sørensen, at efter paragraf 4 i anlægsloven er det ministeren, der kan give tilladelse også til ekspropriation, men at advokaten gerne vil se mere på den del.

Læg det på havets bund

Kaj Madsen og Erling Olsen med flere mente, at man med fordel kunne lægge gasnettet på havbunden, og at det fint kunne anlægges syd om Fyn og Lolland Falster:
- Hvorfor skal det lægges over land til skade for rigtig mange lodsejere? De eneste der tjener på det her, er jurister og advokater. Lad os nu stå sammen og forlange, at den ledning lægges et andet sted. Det er kun nordmænd og polakker, der får glæde af den gasledning. Vi får kun besværet og generne.

Kulturværdier ødelægges

Tina Bjerregaard følte sammen med flere andre, at hele området ved sydsjællandske Everdrup, hvor der bor godt 300 mennesker vil blive hård ramt:
- Det ser ud til, at den store kompressorstation skal ligge mindre end 300 meter fra vores landsby med flere end 300 borgere. Og så erfarer jeg, at Energinet har været ude at se efter padder i januar måned, hvor de er gået i hi. Hvordan bærer man sig ad med det?
Med det spørgsmål tilkendegav Tina Bjerregaard, at hun ikke finder, at det er en særlig troværdig undersøgelse.
Sammen med flere andre opfordrede hun til en fælles indsigelse mod planerne, altså fra landmænd og øvrige lodsejere, der frygter for kulturværdierne i landskabet. Hun blev støttet af Lars Christensen, der mente at man skal forfølge sporet om helt at sige nej ud fra argumentet: Når tyskerne kan sige nej, så kan vi i Danmark også.

Politikerne lytter ikke

Torben Hansen, formand for Gefion, der sammen med 11 andre landbo- og familielandbrugsforeninger på tværs af landet har arrangeret de tre debatmøder, rundede aftenen af med at konstatere, at politikerne ikke lytter til to procent af befolkningen og sagde:
- Lykkes det ikke ad det politiske spor at få et nej til Baltic Pipe, så skal vi arbejde på en fornuftig dialog med Energinet og se at få så god en erstatning til de berørte lodsejere som muligt.

Facts om Baltic Pipe
Vil gøre det muligt at transportere gas fra Norge til danske og polske markeder
Vil gøre det muligt at transportere gas fra Polen til det danske og svenske marked
Vil årligt transportere 10 milliarder m3 gas til Danmark og Polen
Vil årligt transportere tre milliarder m3 gas fra Polen til Danmark
Projektet er anerkendt af EU-Kommissionen som et projekt af fælles interesse
Statsministrene i Danmark og Polen har underskrevet en hensigtserklæring om samarbejdet om Baltic Pipe Project
Gasledningen har en diameter på 80 centimer og nedgraves i cirka 1,2 meters dybde
Projektet udvikles i samarbejde mellem danske Energinet (statsligt selskab, red.) og det polske Gaz-System S.A.
Gaz-System og Energinet træffer endelig investeringsbeslutning ultimo 2018
Forventes i drift oktober 2022
Grundet forskellig lovgivning er der forskellige modeller for tildeling af erstatninger til lodsejere, der lægger jord til projektet

Kilde: Energinet



Læs også