Danish Agro lukker seks udleveringssteder
Faldende efterspørgsel og færre, men større kunder får grovvarekoncernen Danish Agro til at skære ned på udleveringssteder.

Grovvarekoncernen Danish Agro har besluttet at lukke seks afdelinger henover sommeren. Arkivfoto
Grovvarekoncernen Danish Agro har valgt at lukke seks udleveringssteder for kemi og sækkevarer i løbet af sommeren.
Det beretter AgriWatch.
Kommunikationsdirektør i Danish Agro, Thomas Mørch, oplyser til mediet, at afdelingerne fortsat vil være åbne i høstperioden, men lukningen sker som led i en tilpasning til en ny virkelighed med færre, men større landbrugskunder.
Koncernen fremhæver, at ændringerne skal reducere omkostningerne og samtidig er naturlig, når man ser på den løbende strukturtilpasning i landbruget.
Grovvarekoncernen forsikrer dog, at man fortsat vil fastholde en høj kundeservice med digitale løsninger samt et stærkt logistiksetup.