Gennemgå staldanlægget inden køb

I forbindelse med køb af ejendom er der mange ting, der skal følges op på og kontrolleres, inden den endelige underskrift kan sættes. Som byggerådgiver har man fokus på bygningerne, men også på det potentiale og de muligheder der kan være på ejendommen. Derfor anbefaler Velas en bygningsgennemgang og en potentialevurdering

En bygningsgennemgang og potentialevurdering bør udføres med inddragelse af flere fagkonsulenter alt efter behov og ønsker. Herved kommer de forskellige faggruppers fokuspunkter i spil, fortæller Anja Juul Freudendal, som er faglig chefkonsulent ved Velas Byg.
En bygningsgennemgang og potentialevurdering bør udføres med inddragelse af flere fagkonsulenter alt efter behov og ønsker. Herved kommer de forskellige faggruppers fokuspunkter i spil, fortæller Anja Juul Freudendal, som er faglig chefkonsulent ved Velas Byg.

En bygningsgennemgang har fokus på bygningernes tilstand og lovlighed. Det gælder bygningens stand, restlevetid og lovlighed i forhold til diverse lovgivninger omkring miljølovgivning, byggelovgivning, dyrelovgivning, planlov med videre.

- En bygningsgennemgang bør indeholde slid og ælde af bygningerne, lovligheden af dem og herunder investeringer for eventuel lovliggørelse. Det kan være i forhold til miljøloven, byggeloven, planloven, dyrevelfærdsloven og så videre. Og så bør en bygningsgennemgang indeholde en 5-10 års investeringsplan, fortæller Anja Juul Freudendal, som er faglig chefkonsulent ved Velas Byg.

Bygningsgennemgang

Bygningsgennemgang og potentialevurdering af en ejendom anvendes ofte ved køb eller salg af ejendommen, hvorved det er muligt at få sat fakta og tal på ejendommen.

- Er bygningerne lovlige til det de bliver brugt til? Det kan være nødvendigt at få undersøgt om den stald, der pt er indrettet til dyr også er ansøgt til dyr.  Det er oplysninger som nemt findes i BBR oversigten. Eller hvor mange dyr kan der opstaldes i anlægget? Der kan godt være en tilladelse til flere dyr på ejendommen end der for eksempel er pladser til. Derfor skal det realistiske produktionsniveau kendes inden en handel, siger Anja Juul Freudendal.

Hun gør opmærksom på, at det også er en god ide at sætte sig ind i lovligheden af bygningerne de næste 5-10 år. For er det overhoved lovligt at opstalde dyr i anlægget fremadrettet i forhold til dyrevelfærdslovgivning?

- Der findes flere oversigter over, hvilke krav der stilles til de enkelte staldtyper, som med fordel kan gennemgås. Måske skal der foretages investeringer – både store og små – for at anlægget bliver lovligt. Det kan være en randzone på plansiloen, et afløb, et gyllesystem, der ikke virker, et utæt tag eller noget helt andet. Det er vigtigt at få et overblik over, hvad der er af kommende investeringer før købet realiseres, fortæller hun.

Der bør det ligeledes drøftes, hvilke udviklingsmuligheder der er på ejendommen – giver det omkringliggende miljø tilladelse til mere udvidelse, kan bygningerne opstalde flere dyr og så videre. Og til det kan man bruge en potentialevurdering.

Potentialevurdering

En potentialevurdering kan indeholde en vurdering af potentialet for dyreholdets størrelse under hensyntagen til opstaldning, produktionsform og arealer. Herunder også forhold omkring regler, love og anbefalinger. Der kigges på pladsforhold i forhold til dyr, foder, lager med videre. Og en vurdering af mulige optimeringer af eksisterende forhold, mindre tilpasninger og justeringer. Der kigges også på udviklingsmulighederne for dyreholdet og bygninger på ejendommen og eventuelle tilskudsmuligheder for ejendommen.

- En bygningsgennemgang og potentialevurdering bør udføres med inddragelse af flere fagkonsulenter alt efter behov og ønsker. Herved kommer de forskellige faggruppers fokuspunkter i spil. Det gælder både byg, miljø, kvæg, svin, økonomi og eventuelt andre. Dermed sikrer man også at der bliver tænkt hele vejen rundt på bedriften inden køb, forklarer Anja Juul Freudendal.

teba

Bygningsgennemgang

En bygningsgennemgang bør indeholde følgende:

Slid og ælde af bygningerne

Lovligheden af bygninger – herunder investeringer for eventuel lovliggørelse

For eksempel. miljølov, byggelov, planlov, dyrevelfærdslov, med videre

5-10 års investeringsplan

(Kilde: Velas Byg)

Potentialevurdering

En potentialevurdering kan indeholde følgende:

Potentialet for dyreholdets størrelse under hensyntagen til opstaldning (produktionsform og arealer), herunder også forhold omkring regler, love og anbefalinger.

Pladsforhold (dyr, foder, lager med videre)

Optimering af eksisterende forhold (mindre tilpasninger og justeringer)

Udviklingsmulighederne for dyreholdet og bygninger på ejendommen.

Eventuelt tilskudsmuligheder for ejendommen

(Kilde: Velas Byg)

Læs også

Storsælger og udvider: - En dag vil alle måske have en vaskerobot
Så er der igen varer på hylderne
Gamle bygninger kræver vedligehold
Erfaringer med par- og gruppevis opstaldning af kalvene
Nyt projekt: Herregårde skal give liv til landdistrikter
Realdania By & Byg køber velbevaret fynsk bindingsværksgård