Kristian er ligeglad med mistet EU-støtte: Pesticidafgiften er problemet

Forleden blev han færdig med de rodknolde, der er forbeholdt en kendt, fynsk chips-producent.

Denne tirsdag formiddag trækker avleren i New Holland-traktoren det store monstrum af en grøn AVR-kartoffeloptager efter sig i håbet om, at også plantebaserede bøffer, mayonnaise og vingummi kan blive beriget med urten fra Kristian Østergaard Rosenlunds jorde lidt udenfor Vojens.

- Det er fantastisk at være kartoffelavler, lyder det fra den 32-årige landmand i traktorens førerhus.

- Jeg elsker produktet, maskinerne, den friske luft og alle lydene herude i naturen. Selv om det jo hænder, at sådan noget som fuglesang bliver forstyrret af et F-35, tilføjer en smilende Kristian Rosenlund – med henvisning til den nærliggende Flyvestation Skrydstrup.

Mistede betalingsrettigheder

Idyllen – og i øvrigt også den udmærkede indtjening ved kartoffelavl – tager da heller ikke synderligt skade af mistede betalingsrettigheder i EU-systemet. Da den seneste landbrugsreform trådte i kraft sidste år, forsvandt rettighederne til visse landmænds højere støtte per hektar til deres grundbetaling.

Dermed skal kvægbønder og producenter af stivelseskartofler ned på samme støtteniveau som alle andre landmænd. En pulje med tilskud til den gradvise udfasning af den ekstra støtte betyder dog, at ordningen først ophører helt i 2027.

- Det betyder helt ærligt ikke det store for vores bedrift, fortæller Kristian Rosenlund.

Et ret ubetydeligt beløb

Landmanden forklarer, at han i 2018 begyndte som selvstændig kartoffelproducent uden særskilt kartoffelstøtte. Dog havde han dengang gavn af EU-støtten målrettet de helt unge landmænd. I de par år, han nu har drevet landbrug i et partnerskab med forældrene, har Uldallund modtaget tilskuddet til stivelseskartofler. Men det er småpenge i den store sammenhæng.

- Da støtten var på sit højeste, var det vel 500 kroner per hektar, hvilket vil sige omkring 90.000 kroner årligt for bedriften her. Det er ikke nogen stor spiller i vores forretning og i vores regnskab. Det er i hvert fald ikke sådanne beløb, der afgør, om man kan overleve i branchen, som han formulerer det.

Så gerne en verden uden støtte

Mens den blå traktor og den belgiske kartoffeloptager fortsætter gøremålet hen over den sønderjyske muld, beretter Kristian Rosenlund om sit kritiske syn på støtte. For jo, han tager selvfølgelig gerne imod tilskud af den slags, landmænd er berettiget til – men i bund og grund var han den helst foruden:

- Stod det til mig, var der slet ikke nogen støtte i hele Europa. Og jeg tror, mange menige landmænd har det ligesom mig, siger han.

- Det, jeg allerhelst så, var et frit marked med fair konkurrence. Derfor er jeg også meget mere nervøs over den pesticidafgift på 35 procent, som vi danske landmænd men ikke én eneste anden fødevareproducent i resten af Europa er ramt af. Pesticidafgiften er i dén grad konkurrenceforvridende. Derudover er den kommende CO2-afgift jo et kæmpe usikkerhedsmoment for os alle i landbruget. De ting er meget mere alvorlige, end at en eller anden minimal støtte bliver udfaset for os kartoffelavlere, tilføjer sønderjyden.

Danske landmænd er dygtige

Når de danske landmænd – heriblandt kartoffelavlerne – alligevel klarer sig fint i konkurrencen, skyldes det ifølge Kristian Rosenlund producenternes høje faglige niveau her til lands.

- Det er ingen floskel, at danske landmænd er så dygtige. Vi er begavede avlere, som udover fokus på produktet også samtidig passer på naturen. Prøv at tænke på alle de hjælpemidler, der er forbudt herhjemme, men som man bruger alle andre steder. Og så har vi nogle virksomheder – i min verden er det for eksempel KMC (kartoffelmelcentralen, red.) i Brande – som både er gode til at forædle produkterne og superdygtige til at varetage vores interesser, siger han.

Inden stivelseskartoflerne fra Uldallund bliver til blandt andet plantebøffer, mayonnaise og vingummi, lægges de på lager, så de kan overvintre uden at blive udsat for frost, regn samt sne og slud. Engang efter jul leveres de sidste til forarbejdning i Toftlund.

Også maltbyg, hvede og raps

Kristian Rosenlund bor sammen med sin kæreste, fysioterapeuten Mette, få meter fra hans forældre, Agnes og Laurits. Partnerskabet med forældrene indbefatter drift af ikke færre end 1.000 hektar jord, hvoraf familien selv ejer godt og vel halvdelen.

Knap 290 hektar er kartofler, mens korn som maltbyg, hvede og raps breder sig over resten af arealet. Sædskifte er nødvendigt fra år til år, og den unge kartoffelavler – som gerne planlægger et par sæsoner frem – kan således afsløre, at der næste år er vårbyg på disse kartoffelmarker.

Forskel på ler- og sandjord

Sandjord er som udgangspunkt det bedste til stivelseskartofler, mens råvarerne til chipsfabrikken bliver til i lerjord. Ifølge Kristian Rosenlund skabes der pænere kartofler i lerjorden, og hans erfaring er også, at disse holder sig længere på lageret.

- I den tid, jeg har været selvstændig, har kartoflerne altid givet en bedre økonomi og et bedre afkast end kornet. Det er bestemt kartoflerne, der bærer læsset på vores ejendom, siger han.

EU-støtte er forbrugerstøtte

Tilbage til snakken om EU-støtten. Sønderjyden i New Holland-førerhuset er som sagt ikke tilhænger af offentlig støtte til fødevareproduktion, men han vil gerne imødegå den indimellem udbredte opfattelse hos forbrugerne inde i byen, at sådan noget som hektarstøtte kun tilgodeser landmændene:

- Man skal jo huske, at EU-støtten blev indført blandt andet for at holde priserne på fødevarer nede – og at støtten stadig har netop dén effekt. Mange glemmer, at hvis vi landmænd ikke fik vores støtte, skulle vi tage meget mere for vores produkter, og så ville priserne stige nede i supermarkedet. Personligt er jeg helt klar til et frit marked uden støtte. Men spørgsmålet er, om den gennemsnitlige forbruger er bevidst om, hvad sådan en virkelighed betyder for prisniveauet, siger Kristian Rosenlund.