Ny støtte får kulstofrig jord ud af drift på 103.000 hektar

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Bestøverbrak blev fjernet fra støttekataloget og erstattet med støtte til at tage kulstofrige jorder ud af produktion.

Det var i store træk den primære ændring, da bioordningen Biodiversitet og Bæredygtighed fik nyt navn og blev til Midlertidig ekstensivering. Og det er lykkedes at få ordningen til at dreje sig om kulstofrige arealer.

Over halvdelen af de arealer, der skal tages ud af produktion med ordningen, kommer nemlig til at modtage tillægget for kulstofrige jorder. Helt præcist er tillægget søgt til 71 procent af arealerne, der skal tages ud med ordningen.

Det vider tallen fra Styrelsen fra Grøn Arealomlægning efter vinduet for ansøgning af landbrugsstøttens grundbetaling og bioordninger lukkede fredag den 24. april. 

Og selvom der er tale om en etårig ordning, så kan der måske være være nogle langsigtede effekter ved ordningen. Ideen med at ændre navn og incitamenter i ordningen var nemlig, at ordningen skulle virke som en sti hen imod den ordning »Permanent ekstensivering«, hvor man får et engangsbeløb for at ekstensivere sit areal. Også i denne ordning er der nemlig fokus på at ramme kulstofrige arealer.

Her er der dog tale om en meget permanent ordning, hvor der bliver skrevet servitutter på, at jorden ikke længere kan bruges som intensivt dyrket landbrugsjord. Til gengæld modtager man op til 82.000 kroner per hektar, man tager ud af drift, hvis man altså ejer kulstofrig landbrugsjord.

Taksten ligger på 59.000 kroner for arealer, der ikke er kulstofrige.

I alt er der søgt støtte til cirka 145.000 hektar til midlertidig ekstensivering. Heraf er der altså søgt tillæg til 103.000 af hektarene. Tillægget er da også af en væsentlig størrelse i forhold til basistillægget. Basistillægget ligger nemlig på 1.300 kroner om året per hektar, mens tillæg til kulstofrige arealer giver 1.950 oveni. Det giver altså 3.250, som kan komme yderligere oven i grundbetalingen for arealet.

Tilskuddet for kulstofrige arealer er altså en erstatning for bestøverbrak, der ellers var en populær bioordning i 2024 og 2025, hvor regnvåde marker gjorde det ekstra attraktivt at lægge sine marker brak. Men ordningen var også kritiseret for at være meget dyr for samfundet i forhold til, hvad den gav af reel værdi for biodiversiteten.