Segeschef: En mulighed, ikke en trussel

Danmark står godt rustet til at udnytte den grønne omlægning af EU’s landbrugspolitik og andre markedsomvæltninger, mener udviklingschef i Seges, Jakob Lave.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløb ved udgangen af 2020. Arbejdet med en ny aftale er derfor i den afsluttende fase, og man forventer at blive færdig i løbet af den første halvdel af 2021.

Her i avisen følger vi reformen af den politik, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man her i Danmark håber på, at reformen kan ændre.

Umiddelbart kan det se sort ud for dansk landbrugs bundlinje. Men der er flere muligheder end trusler for erhvervet i EU’s kommende reform af landbrugspolitikken. Og også hvad angår de kommende års andre markedsomvæltninger for produktions- og afsætningsvilkår.

Sådan ser udviklingschef Jakob Lave i Landbrug & Fødevarers videns- og innovationsorganisation, Seges, på udsigterne for de kommende års erhvervsvilkår på baggrund af en stor »Omverdensanalyse for landbruget 2030«, som Seges har lavet.

For EU-landbrugspolitikkens vedkommende er der lagt op til en større omvæltning af landbrugets produktionsvilkår: Færre penge til den direkte landbrugsstøtte og skrappere krav til erhvervets påvirkning på miljø, natur og klima.

Men i forhold til nye udviklingsmønstre for forbrugerkrav og afsætningsvilkår vil danske landmænd være bedre rustet til at klare de nye betingelser end de fleste konkurrenter i de andre EU-lande, mener Jakob Lave.

Som med Andelsbevægelsen

-Der er et åbent vindue og det er måske på linje med dannelsen af andelsbevægelsen for 150 år siden. Den førte til en demokratisk udvikling, men var også et afsæt til at tjene penge. Og nu er der en ny mulighed for at udvikle forretningen. Det bliver svært og bøvlet. Men hvis nogen skal kunne drive den her udvikling frem og styrke opbakningen blandt befolkningen, så er det Danmark, som har et af verdens mest effektive og dygtige landbrug, siger han.

Hvad selve reformen af EU’s landbrugspolitik (CAP) angår, vil en mere grøn politik og tilhørende lovgivning forandre rammebetingelserne, som hidtil har haft EU’s fødevaresikkerhed som førsteprioritet. Seges konstaterer i omverdensanalysen om konsekvenserne af landbrugsreformen:

»Vi skal betragte positioner som klimavenlig produktion, højt dyrevelfærd, lavt antibiotikaforbrug og veludviklet økologi som gældende standarder for europæisk landbrugsproduktion i 2030«.

Med CAP-reformen lægger EU i sammenhæng med en ny fødevarestrategi, kaldet Jord-til-Bord, samt en ny strategi for at fremme biodiversitet blandt andet op til drastiske reduktionskrav af landbrugets brug af pesticider og kvælstof. De skrappere krav står til at blive indarbejdet som EU-retskrav i de nationale strategiplaner for udmøntningen af CAP-reformen.

Danmark kan få en førerposition

Imens vil Landbrugsreformens nye støtteregler i sig selv fremme andre, mere grønne driftsformer end gammeldags landbrug, hvad angår både økologisk og konventionel drift.

»Kommissionen vil sikre, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vurderes ud fra solide klima- og miljøkriterier, og at medlemsstaterne fastsætter eksplicitte nationale værdier for de relevante mål i denne strategi (bioversitetsstrategien, red.) og i jord til bord-strategien. Disse planer vil føre til mere bæredygtige praksisser såsom præcisionsjordbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug, permanente græsarealer med lav intensitet og strengere dyrevelfærdsstandarder.«, står der i biodiversitetsstrategien.

Fordi dansk landbrug er længere fremme på den front end konkurrenterne i så mange andre EU-lande, og fordi dansk landbrug er bedre gearet til forandringer, så skønner Seges, at der her er en mulighed at gribe frem for en trussel at frygte mod den hjemlige landbrugs- og fødevaresektor.

- Vi har i den danske fødevaresektor alle de ingredienser, der skal være til stede for, at vi kan få en førerposition. Dansk landbrug er forskningsbaseret, og det ved politikerne. På den måde har vi en kort værdikæde fra forskning til landmand, siger Jakob Lave. 

Markedskrav skærpes

- Danmark vil kunne noget her, fordi vi har øvet os i at være effektive lang tid før, at det er blevet et spørgsmål om bæredygtighed og klima. Det har vi gjort i hundrede år for at forebygge for, at vi har verdens højeste løntryk, og at der længe har været nogle forbrugerkrav at indfri. Og det har vist sig, at her står vi stærkt, siger han. 

Det gælder, mener han, også mange andre omstillingskrav, som den globale udvikling helt uden for uden for EU-landbrugspolitikkens rækkevidde stiller til fødevaresektoren. Der er et væld af andre faktorer, som påvirker dansk landbrugs forretningsmuligheder i de kommende år, viser Seges’ omverdensanalyse.

Det er især skærpede krav ude på markedet fra forbrugere og andre kunder i lyset af klimakrisen og presset på miljø og natur i det hele taget.

De forandrede markedskrav adresserer selve CAP-reformen med blandt andet to af ni erklærede målsætninger for EU’s fremtidige landbrugspolitik: Om »at fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, teknologi og digitalisering«. Og om at »forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.«

Og her er dansk landbrug allerede fremme i skoene til at imødegå de nye trends, fremhæver Jakob Lave med flere eksempler.

Danmark i front med sporbarhed

Når forbrugerne i både udlandet og herhjemme vil have vished for, at de fødevarer, de køber, nu også lever op til grønne standarder – ja, så er den danske fødevaresektor allerede gearet til at imødekomme dem, hvad angår både økologiske og konventionelle produkter.

- I Danmark kan vi måle langt mere præcist end konkurrenterne i så mange andre medlemslande, hvad der er bæredygtigt i kraft af dokumentation for, hvad vi gør. Og det vil i 2030 være et forretningsmæssigt parameter og dermed helt centralt for dansk landbrug, ligesom økologien har været det.

Hvad angår teknologisk udvikling af landbrugssektoren, er Danmark og skikket til at udnytte de nye tilskudsmuligheder hertil, som CAP-reformen måtte indebære. For eksempel satser både landbruget og staten i disse år mange forskningsmidler på at udvinde protein fra græsser til at fremstille foder til svin og kyllinger, som kan afløse dyr og miljøbelastende import af soja. Overskydende saft fra produktion af proteingræs kan også bruges i biogasanlæg. Og igangværende forsøg lover godt for, at det alt sammen kan gøres økonomisk rentabelt.

KMC har vist vejen

- Før har koen haft patent på at lave græs om til effektivt foder i deres maver. Nu kan vi lave en produktion, så grise og kyllinger også kan få glæde af græs som basis for foder. Og en tredje fraktion kan blive energi i et biogasanlæg. Hvis vi bliver rigtigt dygtige, kan græsprotein måske også blive til menneskeføde ved at bruge græsprotein som ingrediens i fødevarer, nævner han.

Sådan en bioraffinering har Danmark allerede haft stor kommerciel succes med i de hjemlige kartoffelfabrikker, der udvinder en mængde fødevareingredienser fra stivelsen. KMC i Brande er en af verdens førende producenter af dette.

- Danmark har gjort det før. KMC er et fantastisk eksempel på, hvordan man fra kun at lave stivelse af kartofler nu kan lave meget mere i kraft af innovation og forskning. I dag leverer kartoflen en lang række produkter til alt fra slik, protein og til pharma-industrien.

Græsfibre kan vise sig aktuelle også for produktion af materialer til bygningsindustrien, ligesom det måske i nogle industriprodukter vil kunne afløse plastic, som i dag laves af klimabelastende olie.

- Tænk, hvis Lego kunne lave klodser af plastic, som var produceret fra græs på danske marker, eller Novozymes kunne udnytte den sidste procent af græsset, som så kunne sælges til en faktor 1000 af prisen på foder, bemærker Jakob Lave.

Nye kunder i butikken

Lige så meget som at sælge fødevarer og afledte landbrugsprodukter, kan det under de nye markedsvilkår måske også i højere grad blive en lukrativ strategi for den danske sektor at satse på eksport af know-how i større grad end i dag, mener han.

- Jeg tror ikke, at dansk landbrug kan levere plast til hele Legos produktion af klodser. Men det kan være, at på grund af den korte værdikæde til forskning og beslutningstagerne, at Danmark kunne blive et eksperimentarium til at udvikle det, og at vi så kunne sælge teknologien til udlandet, ligesom vi i dag har en fantastisk forretning på at sælge husdyrgener.

- Landbruget skal ikke stoppe med at eksportere grise eller mælk. Men der kan være nogle nye legekammerater. Vi skal med CAP’en og Green Deal være langt mere nysgerrig efter at finde nye partnerskaber. De marker og dyr, landbruget har, har en masse potentialer, som endnu er uforløste, blandt andet også til at binde kulstof i jorden, siger Jakob Lave.

Hvis dansk landbrug virkelig får løftet det grønne ansvar, som EU, forbrugere og markedet pålægger hele sektoren i stigende grad, så vil det måske også give lette det betrængte erhvervs finansieringsmuligheder, nævner udviklingschefen.

 

Kan give ny finansiering

- Hvis vi bliver bedre til at få mere ud af råvarerne og bliver mere transparente og mere bæredygtige ved hele tiden at udvikle nye teknologier og være tæt på forskningen, så kommer vi måske også til at se, at landmanden vil kunne få adgang til en anden, bæredygtig finansiering, som når Nykredit giver nul procent i rente på lån til grønne maskiner.

- Vi har et nedslidt produktionsapparat nogle steder, og man kunne forestille sig, at hvis vi bliver mere bæredygtige og mere målbart bæredygtige, at så kunne pensionsselskaber og andre investorer se en innovativ og spændende fødevareindustri som noget, der er værd at investere i – og måske til en lavere rente end ellers, siger Jakob Lave.

Han øjner en mulighed for, at landbruget kunne rette op på landbrugets omdømme i befolkningen.

- Vi skal genvinde en samfundskontrakt, hvor danskerne synes: hold da op hvor er det fedt, at vi har en landbrugsklynge i Danmark, som er en af verdens stærkeste. Vi fik en lille snert af det, da coronaen brød ud. Vi vidste ikke, hvad der ventede os. Og da var man ikke i tvivl om, at dansk landbrugsproduktion var godt og vigtigt. Så der har EU ret i, at landbruget er nødt til være mere lokalt orienteret på produktionen. Omvendt lever landbruget af en stor eksport. Og der må vi finde en balance mellem følelser og hardcore økonomiske tal for omsætningen. Landbruget har rigtigt meget at vinde rent udviklingsmæssigt, men også følelsesmæssigt med den her Green Deal (EU’s klimastrategi, red.). Landbruget har mulighed for at vise, at det er en vigtig del af det danske samfund, siger Jakob Lave.

Trends for fødevaresektoren som landbruget bør tage højde for

Seges har kortlagt 89 faktorer for fremtidens vilkår for Danmarks afsætning af fødevarer og andre produkter fra dansk landbrug frem mod 2030.

● Kloden får en milliard flere forbrugere, og en større andel bliver ældre. Det giver nye afsætningsmuligheder hos ældre.

● Temperaturen stiger, og vejrforholdene bliver mere ekstreme. Det kan øge dansk eksport til lande, som lider under det.

● Naturen er under pres, og bestøvende insekter forsvinder. Forbrugere og politikere vil tage landbrugets medskyld i den forringede biodiversitet ilde op.

● Forbruget af ressourcer rammer planetens grænser. Landbrugets kunder vil forlange dokumentation for ansvarlig og bæredygtig produktion.

● Urbaniseringen tager til, og byerne bliver stadig større. Forbrugerne her vil handle lidt ad gangen og spise på farten.

● Magten og kraften flytter til Asien. Dansk landbrug bør søge kunder blandt købedygtige asiater i byerne.

● Internet giver en mere åben verden. Produkt og produktion kan kobles med data til forbrugernes præferencer.

● Corona-pandemien er en katalysator for sundhed og det nære og det kendte. Forbrugerne vil genopdage det nationale køkken og lokal produktion.

Kilde: »Omverdensanalyse for landbrugets afsætning 2030« (Seges).

 

EU’s naturgenopretningsplan

Senest i 2030 skal betydelige områder med skadede og kulstofrige økosystemer være genoprettet, habitater og arter må ikke vise nogen forringelse af bevaringsstatussen eller -tendensen, og for mindst 30 procent af disse arter og habitater skal der være opnået en gunstig bevaringsstatus eller i det mindste en positiv udvikling. EU’s medlemsstaterne ønsker, at en betydelig andel af de 30 procent af EU-budgettet og de Next Generation EU-udgifter, der er afsat til til EU’s klimaindsats, investeres i biodiversitet og naturbaserede løsninger, der fremmer biodiversiteten.

 

● Tilbagegangen af bestøvere skal være vendt.

● Risikoen ved og brugen af kemiske pesticider skal være mindsket med 50 procent, og brugen af mere farlige pesticider skal være mindsket med 50 procent.

● Mindst 10 procent af landbrugsarealet skal bestå af landskabstræk, som fremmer en høj diversitet.

● Mindst 25 procent af landbrugsjorden skal være benyttet til økologisk landbrug, og udnyttelsen af agroøkologiske metoder skal være øget betydeligt.

● Der skal være plantet tre milliarder nye træer i EU under fuld overholdelse af de økologiske principper.

● Der skal være gjort betydelige fremskridt med oprensning af lokaliteter med jordbundsforurening.

● Mindst 25.000 km floder skal være genoprettet som fritflydende.

● Antallet af de arter på rødlisten, som trues af invasive ikkehjemmehørende arter, skal være reduceret med 50 procent.

● Tabet af næringsstoffer fra gødning skal være reduceret med 50 procent, hvilket skal have ført til en reduktion i anvendelsen af gødning på mindst 20 procent.

● Byer med mindst 20.000 indbyggere skal have en ambitiøs plan for grønnere byer.

● Der må ikke anvendes kemiske pesticider i følsomme områder såsom grønne byområder i EU.

 

Kilder: Meddelelse fra Europa-Kommissionen, (20-05.2020): »EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Naturen skal bringes tilbage i vores liv« og Det Europæiske Råd (23.10.2020).

Læs også

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
Landbrugsreform skal gå en runde mere
Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget
Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren
V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform