Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte

På Kragerup Gods i Vestsjælland prøver man kræfter med nogle af de afgrøder, som i fremtiden kan give en ekstra belønning fra EU.

Driftsleder Søren Møller såede kikærterne i midten af maj i år, da den sene frost forsinkede såningen en smule. Der er sået byg sammen med kikærterne for at ærteplanterne ikke vælter. Marken med kikærter forventes at skulle høstes i starten af september. Olav Ditlevsen har prøvet kræfter med kikærter i Australien som ung, man har efter eget udsagn måttet lære det meste forfra. Disse kikærter fra sidste års høst er anden sortering og skal derfor bruges til humusproduktion.

- Hvorfor dyrker I egentlig ikke kikærter i Danmark? Er vejret ikke blevet lidt varmere de sidste par år?

Det spurgte en af Olav Ditlevsens australske bekendte om for et par år siden, og det fik Olav til at smide en håndfuld kikærter ud i haven for at se, hvad der skete. Han havde selv været med til at dyrke kikærter i Australien for mange år siden, men havde ikke beskæftiget sig med dem i mange år.

Planterne kom fint op af jorden i haven, og nu er projektet så stille og roligt rykket ud på Kragerup Gods’ marker, hvor 18 hektar i år står sået med kikærter.

- Det er helt klart, fordi det er et spændende forsøg, at vi gør det. Vi ved ikke, om det kan lade sig gøre. Men nu prøver vi, lyder det fra godsforvalteren. 

Kikærter er én ud af flere proteinholdige afgrøder til human konsum, som de på Kragerup Gods har forsøgt sig med de seneste par år. På godsets marker bliver der også dyrket grøn lupin, quinoa, gul lupin og amarant. De skal både distribueres til restauranter og danske forbrugere.

Fokus på planteprotein

På den måde er man på forkant med de politiske vinde, der blæser omkring omlægning af marker til human konsum i det hele taget – og de proteinholdige afgrøder i særdeleshed.

I regeringens udspil til, hvordan man vil udmønte EU's landbrugsstøtte i fremtiden, er omlægning til human konsum således et af forslagene til, hvordan man som landmand kan leve op til de nye, grønne krav, der med ganske stor sikkerhed kommer, når der per 1. januar 2023 træder nye regler i kraft for landbrugsstøtten.

Det er ganske enkelt ambitionen, at der på de danske marker skal gro flere planter, som skal spises af mennesker, og færre, der skal spises af dyr.

Det er ikke på grund af de politiske udmeldinger, at Olav Ditlevsen og hans stab har kastet sig over de proteinholdige sorter. Men han er med på, at det er en retning, der har politisk bevågenhed.

- Der er da ingen tvivl om, at det er noget, der kommer mere og mere fokus på, og derfor er det også spændende at være i gang med nogle af de her ting som nogle af de første, fortæller godsforvalteren, der sideløbende med opstarten af de proteinrige afgrøder også har været i gang med en omlægning til økologi.

Ikke et repræsentativt landbrug

Om det, man har gang i på Kragerup Gods, også kommer til at være sigende for udviklingen i det danske landbrug generelt, er nok endnu for tidligt at sige. Olav Ditlevsen erkender, at der lige nu er tale om en produktion, der har fundet et niche-marked. Om der er plads på markedet til, at de nye afgrøder bliver dyrket i stor stil i Danmark, må fremtiden stadig vise.

- Jeg ved da godt, at jeg kan starte med at eksperimentere med kikærter, fordi der er nogle omstændigheder omkring mig, der tillader det. Det er ikke alle landbrug, der kan tage sådan nogle chancer. For jeg tjener jo ikke stort på det nu. Men jeg kan godt tillade mig at tage en mark ud, og så se hvad der sker med den, siger han.

Han peger på, at Kragerup Gods er en virksomhed, hvor der skabes omsætning på mange andre ting. Der drives blandt andet hotel og klatrepark, og derfor kan man ikke sige, at den økonomiske struktur er repræsentativ for de danske landbrug.

- Hvis der er nogen, der skal tage chancen med det her, så er det mig. Vi kan tage chancen økonomisk, og det passer med vores forretning i forhold til, at vi selv har en restaurant, der kan bruge det, siger han.

Og det har været et eksperiment at forsøge sig med kikærter. Sidste år måtte de så to gange, da en sen nattefrost ødelagde det første forsøg. Hele kikærtemarken er omkranset af lupin, der angiveligt skulle kunne holde skadedyr væk med gift. Det har givet besøg fra et forskerhold fra Melbourne, der undersøger virkningen af dette. Og sammen med kikærterne er der sået byg, der skal støtte bælgplanterne, så de ikke knækker i den danske vind.

Det hele er altså forsøg på at finde frem til den bedst mulige måde at dyrke kikærter på her i landet.

Måske kun niche

Når der både i EU og på Christiansborg er initiativer til, at afgrøder til plantebaserede fødevarer skal fylde en større del af dansk landbrug, kommer det nok også til at ske i et eller andet omfang, mener han. Men om det bliver på Kragerup Gods’ måde, ved Olav Ditlevsen altså ikke.

- Selvfølgelig kan nogle af vores erfaringer bruges fremover. Men for eksempel kikærter ved jeg ganske enkelt ikke, hvor stort et potentiale der er for i Danmark. Der kommer helt sikkert til at blive købt og spist flere produkter af kikærter i Danmark, men de vil formentlig næsten altid kunne produceres mere effektivt i andre europæiske lande, hvor der er varmere. Så det er ikke sikkert, at det bliver mere end et nicheprodukt for de forbrugere og restauranter, der vil prioritere, at det er danskproducerede kikærter, siger Olav Ditlevsen.

Han ser dog tegn på, at man begynder at kunne omlægge til proteinrige afgrøder, uden at risikoen er lige så stor, som den var for et par år siden.

- Vi så en del, der begyndte at dyrke quinoa, men man skal jo have styr på, hvem man vil sælge de her afgrøder til. Ellers kan det gå galt. Der begynder at blive bygget nogle ting op nu, der gør, at man lidt nemmere kan kigge på de her afgrøder som muligheder, siger han.

Flere fabrikker, der skal producere plantebaseret mad, er således ved at komme frem i øjeblikket. Blandt andet Organic Plant Protein i Hedensted, som de tidligere stiftere af det økologiske slagteri Hanegal står bag.

Den ene af disse, Ulrich Kern-Hansen, har blandt andet efterspurgt, at landbrugsstøtten kunne øges til marker, der producerer til menneskemad.

- Der er masser af eksempler på, at EU-landbrugsstøtten har støttet dyrkningen af udvalgte afgrøder til fordel for andre afgrøder med ekstra hektarstøtte for at styre landbrugsproduktionen. Og det er de samme mekanismer, vi skal have sat i gang for proteinafgrøderne, udtalte han til Effektivt Landbrug allerede inden Socialdemokraterne kom med deres landbrugsudspil.

Det var især afgrøder som hestebønner og ærter, han efterspurgte mere landbrugsstøtte til.

Vigtigt med afsætning

På Kragerup Gods pointerer Olav Ditlevsen vigtigheden af, at der er ved at komme nogle muligheder for at komme af med sine proteinrige fødevarer, som tilfældet er det med Organic Plant Protein.

- Det er jo noget, der skal opbygges, ligesom man har haft en struktur omkring mælk og svin. Det er også ved at være på vej nu, og det gør det jo mere attraktivt for landmanden at forsøge at lægge om, at man ved, at der er nogle aftagere af høsten på plads, siger han.

Foreløbig fortsætter Olav Ditlevsen og hans stab på Kragerup Gods med at udvikle på deres proteinrige afgrøder. Forberedelserne er således allerede i gang til næste års kikærtedyrkning. Der er netop sået rødkløver på den mark, der næste år skal huse kikærteplanterne, med henblik på at gøre jorden så tilpasset til den fremmede afgrøde som muligt.

- Det giver den lige et skud, så marken til næste år er endnu bedre egnet, siger Olav Ditlevsen.

Inden da vil man allerede kunne få kikærter fra Kragerup Gods’ marker fra 1. juli i detailhandelen, hvor de vil blive solgt under brandet Grøn Fokus.

Læs også