L&F: Fik bødet på bundlinjen

Ekstra statsmidler i landbrugsforliget til udtagning af lavbundsjorder er den vigtigste landvinding for Landbrug & Fødevarer.

Kilde: Rådet for Den Europæiske Union, Generaldirektoratet

Landbrug & Fødevarer åndede lettet op, da der kom to milliarder statslige kroner på bordet til udtagning af landbrugsjorder, således at landbruget slap for at skulle gå glip af ligeså mange penge fra EU-landbrugsstøtten hertil.

Det var det vigtigste resultat af, at de borgerlige partier i Folketinget fik indflydelse på den store landbrugsaftale om klima og landbrugsstøtten, som - set med L&F’s øjne - afværgede en økonomisk katastrofe, hvis kun regeringen og dens støttepartier havde stået bag.

- Det her gør den forskel, at der bliver mulighed for at anvende EU-støttemidlerne til nogle eco-schemes, som forhåbentlig kan bidrage til den grønne omstilling til erhvervet og dermed hjælpe erhvervet videre i den udvikling, der jo skal finde sted, men som også vil kunne bidrage til bundlinjen, siger L&F’s EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

Tilskuddet fra statskassen inddebærer, at der bliver flere penge til nogle af de andre, såkaldte eco-schemes (også kaldet økoordninger) end udtagning af lavbundsjorder. Det giver en ekstra mulighed for bedrifterne til at erhverve sig et øget indtjeningsgrundlag ved at bruge dem, hvis ellers de nøjere tilskudsregler udformes, således at der bliver mulighed for et ekstra indtjeningsgrundlag ud over tilskuddet. Det giver valget af udtagningsordningen som et eco-scheme ikke, fordi arealerne skal ligge udyrkede hen.

Stadig løse ender

Statstilskuddet hertil er på to milliarder kroner i årene 2023-2024. I reformperioden bliver der brugt 923 millioner kroner fra landbrugsstøtten fra EU’s kasse til udtagningen.

Endnu udstår den endelige udfærdigelse af Danmarks nationale strategiplan for gennemførelsen af EU’s overordnede landbrugsreform for perioden frem til udgangen af 2027. Hertil har L&F ligesom en række andre organisationer afgivet høringssvar. De vil alle sammen vil sidde i haserne på embedsværket i Landbrugsstyrelsen, som er i gang med at udpinde de nærmere støttekrav og – regler.

- Der er stadigvæk en del løse ender. Der er mange detaljer, som ikke er på plads i forhold til selve landbrugspolitikken. Det sker her i den kommende periode, og så vil der jo ifølge aftalen være et såkaldt genbesøg, som måske også vil kunne flytte på nogle ting på et senere tidspunkt, konstaterer L&F’s EU-politiske chef.

L&F har hele tiden efterlyst valgmuligheder mellem flere typer eco-schemes, end de i alt seks, som der hidtil har været lagt op til. Sådan som L&F læser forligsteksten, er der lagt op muligheder for at få gennemført, at danske landmænd vil kunne belønnes for at tage nye teknologier brug til at skåne klima og miljø, både hvad angår såkaldt præcisionslandbrug og tilskud til staldmoderniseringer og – nybyggeri. Tilskudsmuligheder, som L&F længe har efterlyst forgæves for den nye landbrugsstøtteordning.

Ønsker større kompensation

Landbrug & Fødvarer savner at se en mere konkret udformningen af de nye eco-schemes.

- Det er vigtigt, at de rent faktisk bliver sat i spil som noget, der understøtter en økonomisk bæredygtig produktion, siger Niels Lindberg Madsen.

Det er til glæde for L&F at have noteret i aftalen, at myndighederne – for at sikre størst mulig fremdrift i den grønne omstilling - skal holde øje med, hvor god udnyttelsen i de forskellige eco-schemeordninger er med henblik på at omdisponere bevillingerne mellem dem.

- Det er meget vigtigt for os. For vi skulle meget nødigt ende med, at ordninger, som bliver sat i værk, ikke bliver fuldt udnyttet. Det her er en mekanisme til at sikre, at hvis der er en underudnyttelse i nogle ordninger, så skal pengene i stedet anvendes i de ordninger, som landmændene efterspørger, siger Niels Lindberg Madsen.

L&F glæder sig ligeledes over, at det med de borgerlige partiers deltagelse i landbrugsaftalen også er indlemmet kompensationer for kvægfolk og producenter af kartoffelstivelse for økonomiske tab i forbindelse med en afskaffelse af særlige betalingsrettigheder oven i den almindelige, direkte betaling (hektarstøtte/grundbetaling, som nu kaldes basisindkomststøtte). Der er dog ikke afsat penge nok til at yde de to sektorer fuld kompensation.

- Vi har arbejdet hårdt for kompensationerne, og vi er glade for, at de kom med i slutforløbet. Men vi håber på forbedringer, siger L&F’ EU-politiske chef.

Stadig stort tab

For mælkeproducenternes vedkommende vil L&F også forsøge at få forbedret et eco-scheme med betegnelsen »miljø- og klimavenligt græs«, så det kan bøde på bundlinjen for dem.

Summa summarum er der bødet på regnskabet i forhold til, hvad et forlig uden medvirkning af blå blok ville have givet, konstaterer L&F. Men i forhold til den gamle landbrugsstøtteordning er der fortsat en manko i forhold til landbrugsbedrifternes bundlinje.

I sommer lød et løst overslag fra L&F på, at Danmark knap 8500 heltidslandbrug ville tabe årligt omkring 740 millioner kroner på de ændrede støttevilkår.

- Vi har ikke lavet et nyt regnestykke. Men jeg tror, at når vi får kigget på det, så vil regnestykket ikke være ændret væsentligt. Bortfaldet i de direkte betalinger på de 25 procent til finansiering af eco-schemes har jo ligget fast siden juni. Og det er det store minus i det samlede regnestykket for landmændene. Vi vil fortsætte med at presse på for, at de ordninger, der etableres, også leverer noget til landmændene bundlinje. Det vil sikre, at der både leveres på den grønne omstilling og landmændenes konkurrenceevne, siger Niels Lindbjerg Madsen.

Landbrugsaftalens principper

Aftaleparterne er enige om, at reduktionen i udledningen af drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet skal ske ud fra følgende principper:

1. Landbruget skal udvikles og ikke afvikles

2. Landbruget skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det er økonomisk bæredygtigt

3. Landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance

4. Udledningen af næringsstoffer skal nedbringes for at forbedre vandmiljøet

5. Landbrugsproduktion skal ske under hensyntagen til natur og biodiversitet

6. Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet

7. Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport

Kilde: »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«, Finansministeriet.

Læs også