Nye markkrav kan give stormløb på fjernbrak

Krav om braklægning af fire procent af de dyrkede arealer kan måske føre til forhøjede jordlejepriser på marginaljorder, siger Sagro.

CAP-reformens nye krav om udtagning af fire procent af omdriftsarealet kan komme til at give pote for landmænd med marginaljorder i form at høje indtægter på udleje af såkaldt fjernbrak.

- Allerede nu er der landmænd, som er ude at få kig på nogle deltidslandmænd, som kunne tænkes at leje deres jord ud til brak, beretter planterådgiver Per Skodborg Nielsen fra Sagro i Herning.

EU opretholdt i næsten 20 år indtil 2007 omfattende braklægningskrav på svingende procentsatser omkring 10 procent af landmændenes omdriftsjorder. Det var begrundet i en overproduktion af korn, som pludseligt vendte til kornmangel. Nu er der tale om at braklægge af hensyn til biodiversiteten. Og der kan dermed genopstå en stor efterspørgsel efter fjernbrak blandt landmænd med fede jorder til gavn for kollegaer med marginaljorder, typisk i Nordjylland og Nordvestjylland, skønner Sagro.

Under den gamle braklægningsordning var der meldinger op jordlejepriser på 3000-5000 kroner i Nordjylland.

- Det bliver spændene, om vi kommer til at se mere til fjernbrak. Om en landmand på Falster, som høster et udbytte på 12 ton hvede på regulære jorder, så går til Nordvestjylland for at leje jord her ude til 5000 kroner per hektar. Også med den gamle braklægningsordning så vi jo en del fjernbrak.

Fjernbrakleje kan overstige udbytter

- Vi ved ikke, om der kommer et stormløb på vores knap så givtige arealer herovre hos os. For marginaljorders vedkommende, som ikke kan dyrkes effektivt nok, eller som lige frem giver underskud, kan det måske blive fornuftigt nok at leje dem ud til fjernbrak, siger Sagro-planterådgiveren.

Kunne det ligefrem komme til at give en større indtægt at leje sådan nogle marginaljorder ud til fjernbrak end på udbytter ved selv at dyrke dem, hvis der kommer sådan et stormløb?

- Hvis man forestiller sig faldende kornpriser, og at de høje gødningspriser ikke falder ret meget, så bliver det ikke så favorabelt at dyrke korn som i øjeblikket. Men det afhænger af mange parametre, om der kommer et stormløb. Også om der kommer folk sydfra og opkøber danske landbrug.

Mange landmænd vil selv kunne finde arealer på deres ejendomme, hvor det ikke vil koste et større tab at braklægge eller udlægge til biotoper og markkrat, sådan som kravet bliver for de fire procent.

- Men der er landmænd, som har masser af god og regulær jord. Og de ærgrer sig selvfølgelig nok lidt over, at de skal afgive noget af det til brak. Mange af dem har nok et hjørne eller en trekant hist og pist, som de kan braklægge uden større omkostninger. Men det går selvfølgelig særligt ud over dem, som er underlagt harmonikrav for udspredning af husdyrgødning, og som har kørt lige til kanten. Og de bliver selvfølgelig nødt til at gå ud og finde noget andet jord.

Nogle kan finde behov for fjernbrak, fordi de ellers ikke kan udnytte deres maskinpark driftsøkonomisk optimalt. Andre vil måske vælge at leje fjernbrak bare af den grund, at de rent politisk ikke synes, at det nye braklægningskrav kan være rimeligt, vurderer Per Skodborg Nielsen.

Læs også