Lokalformænd ønsker mere information om landbrugsreform

Den 1. januar træder nye regler for EU's landbrugsstøtte i kraft, men lokalformand frygter, at landmænd kommer i klemme eller får unødigt travlt på grund af uvished om reglerne.

Det kan blandt andet ende med flere græsmarker, hvis landmændene for mulighed for at følge de incitamenter, der er i den kommende landbrugsreform af landbrugsstøtten.

Hvis en landmand kigger langsigtet, er han formentlig allerede begyndt at kigge på, hvordan hans marker skal se ud i 2023. Men hvis man har gjort det, har man muligvis gjort det på et uoplyst grundlag. For hvordan reglerne for landbrugsstøtten ser ud, når der skal sås i 2023, det er stadig ikke skåret i sten, og det bekymrer de lokale formand i landboforeningerne.

- Det er ved at være tid, hvis vi skal være bedste muligt klar til sæsonen i 2023, lyder det formand for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen.

Han kunne godt have tænkt sig, at oplysningsarbejdet fra Landbrugsstyrelsens side, var nået lidt længere, end det er tilfældet.

- Det er jo forskelligt fra landmand til landmand, hvor godt man er sat ind i det, men det kunne da være rart med noget mere information fra myndighederne. Vi har desværre set før, at når de har de her større ændringer, så fokuserer de meget på kommunikationen internt i systemet, men er måske ikke lige så gode til at informere udadtil, siger Torben Povlsen.

Sidste punktum ikke sat

Én ting er oplysningsarbejdet med de detaljer, der sandsynligvis falder på plads. Noget helt andet er, at der reelt stadig kan komme ændringer i de regler, der skal træde i kraft 1. januar. Meget tyder således på, at den endelige godkendelse af den danske del af reformen først kommer fra Europa-Kommissionen på den anden side af sommerferien.

- Det, synes jeg, jo klart er for sent. Og det er mildt sagt. Det er meget ærgerligt, at de her store ændringer ikke kan komme på plads med en bedre tidsfrist, for der er ingen tvivl om, at det forhøjer risikoen for, at der bliver taget dårlige beslutninger ude på landbrugene, siger Torben Povlsen.

Det sidste led i arbejdet med EU's landbrugsreform er, at Europa-Kommissionen skal godkende de nationale planer, som hvert enkelt medlemsland skulle sende ind til kommissionen senest 1. januar i år. I denne plan er det beskrevet, hvordan de enkelte lande vil implementere de nye regler for landbrugsstøtten, og hvilke tiltag man kan få ekstra støtte for. Danmark nåede deadline for indsendelsen af disse planer, men det var der otte medlemslande, der ikke gjorde. Det har fået Europa-Kommisionen til at melde ud, at planerne først vil være færdigbehandlede til september.

Og det er ikke kun på Fyn, at overgangen til den nye reform bekymrer. Også formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, føler, at landbrugsreformen er kommet for tæt, uden at landmændene ved præcist, hvad der kommer til at ske.

- Det er klart, at i forhold til planlægning, så er vi allerede der, at forsinkelsen går ud over landmændenes planlægning. Ideelt set så havde vi alle informationer nu, så man kan tilpasse sine planer til 2023, siger Niels Vestergaard Salling.

Ændringer skal overvejes nu

Og selvom 2022 stadig er på sine første måneder, så er der altså ikke nødvendigvis ret lang tid til 1. januar 2023, hvis man vil ændre visse ting på sit landbrug inden da.

Tidligere har vi her i avisen således bragt et interview med planteavlskonsulent i Velas, Lars Jørgensen, der allerede før jul opfordrede landmændene til at tage et kig på de mulige ændringer i landbrugsstøtten for at kunne tilpasse deres markplaner for 2023.

Og salgschef i Väderstad Danmark, Asger Jørgensen undrede sig i sidste uge over den manglede viden om EU's landbrugsreform hos landmændene, når de gik på indkøb efter nye maskiner. For støttekronerne kan være afgørende for, om de store maskinkøb kan betale sig.

- Hvis landmanden køber en såmaskine til at så med og har med i sine beregninger for investeringskalkulen, at han skal køre på et x-antal hektar, så kan reformen jo ændre noget på det, hvis der skal braklægges eller dyrkes andre afgrøder. Det kan ændre hele investeringskalkulen, lød det således fra Väderstads danske salgschef.

Ordninger ændrer forhold

Når der skal kigges på markplaner og afgrødeskift i forbindelse med den nye reform af landbrugsstøtten, så skyldes det blandt andet de nye bio-ordninger (også kaldet eco-schemes). De er tiltag, der giver ekstra støtte, hvis man igangsætter dem på sit landbrug. Det betyder, at der blandt andet kan være ekstra landbrugsstøtte i spil, hvis man dyrker planter til human konsum, eller hvis man tager hensyn til biodiversitet på sine markarealer.

Derudover kan nye regler om afstand til vandløb og krav om fire procents braklægning også påvirke, hvordan ens landbrugs kommer til at se ud i fremtiden.

Mange af disse tiltag er allerede blevet offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, men præcist hvor mange penge, man som landmænd kan hive hjem på de enkelte støtteordninger, er der stadig tvivl om.

Niels Vestergaard Salling føler sig selv klædt godt på gennem sit hverv som formand i Landbonord, og han håber, at informationerne også når ud til landmændene.

- Vi lokalformænd, tror jeg, er bedre klædt på, end vi nogensinde har været før, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor meget af det, der er noget ud til den menige landmand. Vi plejer jo at have de her køkkenbordsmøder, vi har eksperter med helt ude på gårdene, og det har vi jo ikke helt kunne gøre i den her omgang på grund af corona.

- Så jeg synes egentlig, at informationen fra Landbrug & Fødevarer har været god, men jeg er ikke sikker på, at alle landmænd er med på, at forandringerne ved den her reform nok er lidt større, end de plejer at være. Når jeg taler rundt omkring, kan jeg godt høre, at der nogen, der bliver lidt overraskede, når de hører om større brammer om vandløb og sådan nogle af de ting, de kommer.

Hurtigere politikere ønskes

Niels Vestergaard Salling mener selv, at LandboNord har gjort hvad de kunne for at brede de vigtige informationer ud til medlemmerne.

- Vi har jo holdt videomøder og på den måde forsøgt at informere på bedst mulig vis på de måder, vi har kunnet gøre det under corona. Så der har været den info tilgængelig, som der plejer at være. Udfordringerne kan måske være, at nogle måske ikke har opsøgt det, fordi ændringerne i reformen ikke plejer være lige så store, som de er den her gang, og så er det selvfølgelig mest problematisk, at der reelt stadig er usikkerhedsmomenter og ting, der kan ændre sig, fordi det politiske er trukket ud. 

Så når en ny reformering af EU's landbrugspolitik skal på plads i 2027, så er håbet fra lokalformanden, at de formår at få aftalen på plads lidt tidligere, så reaktionstiden bliver længere for landmændene.

- Meget havde jo været løst med, at man formår at blive færdig i ordentlig tid i Bruxelles i forhold til den dato, de vil have det træder i kraft, men det formåede de så ikke, lyder det fra Niels Vestergaard Salling.

Læs også