bannerPos

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Minivådområder er til en projekttype som landmændene typisk slet ikke ville lave uden støtte. Så her er der nok meget valuta for støttekronerne, skønner Michael Friis Pedersen.

Flemming Erhard

Journalist
30-11-2019 08:15
Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Det er lidt af det samme som for den økologiske arealstøtte, når det kommer til EU-støtten via Landdistriktsprogrammets investeringspuljer.

Og det gælder både for økologiske landmænd og for deres konventionelle kollegaer.

Landbrugsstyrelsen har gennem årene udbudt et væld af tilskudspuljer, som i de senere år er mere og mere målrettet miljø-, teknologi- og dyrevelfærdsformål. Sådan som disse tilskudspuljer er skruet sammen, er der også her et pengespild i forhold til at fremme de formål, som pengene egentlig bevilges til.

Dødvægt forøges

Det er Landbrugsstyrelsen selv bevidst om, idet en evalueringsrapport fra forrige landdistriktsprogram (2007-2013) skønner, at der var en såkaldt dødvægt i tilskudssagerne op til omkring 22 procent.

Det vil sige, at 22 procent af de tildelte tilskud til investeringer har været spildt i den forstand, at landmænd under alle omstændigheder ville have gjort investeringerne, også hvis de ikke havde fået offentlige tilskud til dem.  IFRO-forskeren, Michael Friis Pedersen, siger, at det særligt ved nogle teknologistøtteordningerne er tilfældet.

Sådan som tilskudspuljerne er skruet sammen i den indeværende programperiode for 2014-2020, frygter forskeren, at dødvægten vil vise sig at være endnu større i nogle ordninger.

- I investeringsstøtteordningerne til teknologi er der efter min vurdering en utrolig stor dødvægt. Og det vil sige, at man stort set ikke får noget ud af pengene. I hvert fald kan den teknologifremmede effekt være svær at se. Men det er en usikker vurdering, for man kan jo ikke vide, hvad der ville være sket uden støtten.

Der er også en mekanisme i tilskudssystemet, som gør, at mange støttekroner går landmandens næse forbi, fordi han giver nogle af pengene videre som betaling til rådgivningsvirksomheder og til leverandører i industrien af det grej, som Landbrugsstyrelsen belønner landmændene for at investere i.

Mellemled forgyldes

- Det er et problem med investeringstilskuddene, at der kan være et smalt marked uden priskonkurrence for leverancerne. Det kan også være, at leverandørerne forventer, at der pludseligt opstår en situation, hvor landmænd kan få 40 procent i tilskud til et eller andet, og at de så måske hæver priserne allerede, førend en ordning træder i kraft, eller at de gør det bagefter. Det er noget, som er meget svært at undersøge. Men det forekommer mig at være ret sandsynligt, at den slags sker.

En tommelfingerregel for at udpege støtteordninger, hvor der kan være en stor dødvægt i forhold til støtteformålet, kunne være at stille det retoriske spørgsmål: Er dette et tilskud til noget, som landmændene gør i forvejen? siger Michael Friis Pedersen.

- Vi ved ikke, om landmændene bygger flere stalde lige her og nu i kraft af tilskudsmuligheden. Det gør de nok, men mange ville også have bygget stalde uden tilskuddet. Så her er dødvægtsprocenten nok høj.

Minivådområder er til gengæld en projekttype som landmændene typisk slet ikke ville lave uden støtte. Så her er dødvægten nok relativt lav, siger IFRO-forskeren.

Fakta om investeringstilskud

● Investeringstilskud under det danske Landdistriktsprogram kan søges af landmænd til individuelle projekter. Der tilskud at søge for både økologiske og konventionelle landmænd og også fælles puljer. Landmændene kan få tilskud på op til 40 procent af deres investering

● Med EU-finansiering er det samlede budget for perioden 2014-2020 på cirka 9,3 milliarder kroner, hvoraf 6,8 milliarder kroner er fra EU

● Der er lagt op til i højere grad at belønne landmænd for tiltag, der gavner miljø, natur klima. Hermed kommer der også en helt ny organisering i Danmark af Landdistriktsordningen, som i indeværende programperiode har rådet over knap en femtedel af samtlige støttekroner til Danmark fra EU’s Fælles Landbrugspolitik (CAP)

● Landdistriktsprogrammet administreres af Landbrugsstyrelsen

 

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik? 

Vi  vil gerne vide, om I læsere bliver klogere på EU’s fælles landbrugspolitik i takt med vores dækning. Udfyld spørgeskemaet, så er du samtidig med i lodtrækningen om et sæt trådløse høretelefoner fra enten Apple eller Huawei til en værdi af 1.300 kroner. På forhånd tak! 

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.