Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Det er lidt af det samme som for den økologiske arealstøtte, når det kommer til EU-støtten via Landdistriktsprogrammets investeringspuljer.

Og det gælder både for økologiske landmænd og for deres konventionelle kollegaer.

Landbrugsstyrelsen har gennem årene udbudt et væld af tilskudspuljer, som i de senere år er mere og mere målrettet miljø-, teknologi- og dyrevelfærdsformål. Sådan som disse tilskudspuljer er skruet sammen, er der også her et pengespild i forhold til at fremme de formål, som pengene egentlig bevilges til.

Dødvægt forøges

Det er Landbrugsstyrelsen selv bevidst om, idet en evalueringsrapport fra forrige landdistriktsprogram (2007-2013) skønner, at der var en såkaldt dødvægt i tilskudssagerne op til omkring 22 procent.

Det vil sige, at 22 procent af de tildelte tilskud til investeringer har været spildt i den forstand, at landmænd under alle omstændigheder ville have gjort investeringerne, også hvis de ikke havde fået offentlige tilskud til dem.  IFRO-forskeren, Michael Friis Pedersen, siger, at det særligt ved nogle teknologistøtteordningerne er tilfældet.

Sådan som tilskudspuljerne er skruet sammen i den indeværende programperiode for 2014-2020, frygter forskeren, at dødvægten vil vise sig at være endnu større i nogle ordninger.

- I investeringsstøtteordningerne til teknologi er der efter min vurdering en utrolig stor dødvægt. Og det vil sige, at man stort set ikke får noget ud af pengene. I hvert fald kan den teknologifremmede effekt være svær at se. Men det er en usikker vurdering, for man kan jo ikke vide, hvad der ville være sket uden støtten.

Der er også en mekanisme i tilskudssystemet, som gør, at mange støttekroner går landmandens næse forbi, fordi han giver nogle af pengene videre som betaling til rådgivningsvirksomheder og til leverandører i industrien af det grej, som Landbrugsstyrelsen belønner landmændene for at investere i.

Mellemled forgyldes

- Det er et problem med investeringstilskuddene, at der kan være et smalt marked uden priskonkurrence for leverancerne. Det kan også være, at leverandørerne forventer, at der pludseligt opstår en situation, hvor landmænd kan få 40 procent i tilskud til et eller andet, og at de så måske hæver priserne allerede, førend en ordning træder i kraft, eller at de gør det bagefter. Det er noget, som er meget svært at undersøge. Men det forekommer mig at være ret sandsynligt, at den slags sker.

En tommelfingerregel for at udpege støtteordninger, hvor der kan være en stor dødvægt i forhold til støtteformålet, kunne være at stille det retoriske spørgsmål: Er dette et tilskud til noget, som landmændene gør i forvejen? siger Michael Friis Pedersen.

- Vi ved ikke, om landmændene bygger flere stalde lige her og nu i kraft af tilskudsmuligheden. Det gør de nok, men mange ville også have bygget stalde uden tilskuddet. Så her er dødvægtsprocenten nok høj.

Minivådområder er til gengæld en projekttype som landmændene typisk slet ikke ville lave uden støtte. Så her er dødvægten nok relativt lav, siger IFRO-forskeren.