bannerPos

Høståret 2018: Kæmpe spænd mellem top og bund

I vårbyggen er forskellen mellem top og bund i nettoudbyttet på op mod 10.000 kroner pr. hektar, fortæller driftsøkonomen Sarah Lilaa på baggrund af foreløbige tal for høståret 2018. Gennemsnitsbedriften i analysen driver 622 hektar. Arkivfoto

Morten Ipsen

Redaktionschef
13-06-2019 11:36
Der er en forskel i bedrifternes nettoudbytte i vårbyggen på op til 10.000 kroner pr. hektar, konstaterer Patriotisk Selskab i en foreløbig analyse for høståret 2018.

Høståret 2018 bød på et meget stort spænd i resultaterne mellem afgrøderne, fortæller driftsøkonom i Patriotisk Selskab, Sarah Lilaa, på baggrund af en foreløbig analyse, som rådgivningsvirksomheden har lavet forud for bogen Driftsanalyser 2018/19, der udkommer i efteråret.

I frøafgrøderne er forskellen på det højeste og laveste nettoudbytte på hele 26.000 kroner pr. hektar for samme type afgrøde. I kornafgrøderne ses det største spænd i vårbyggen, hvor forskellen mellem top og bund er op mod 10.000 kroner, fortæller Sarah Lilaa.

- Men det er ligegyldigt, hvilken afgrøde vi ser på, så er der en kæmpe forskel fra top til bund, konstaterer driftsøkonomen.

Hun forklarer, at de store forskelle især skyldes det ekstremt tørre vejr.

- Det betød, at to ens afgrøder inden for blot 20 kilometers afstand kunne klare sig vidt forskelligt, hvis den ene fik en byge på det helt rigtige tidspunkt og derfor gav et supergodt udbytte, fortæller hun.

Sort uheld

Vejret var også skyld i, at mange ikke fik etableret alle afgrøder i efteråret 2017. Derfor var de nødt til at så et større vårareal, og da det blev en meget kort vækstsæson, gav det virkelig udslag på udbyttet, forklarer driftsøkonomen.

Dertil kommer, at mange fik handlet afgrøder på et – set i bakspejlet – uheldigt tidspunkt.

- Vårbyggen er nok den, der slår rigtig hårdt for de mange producenter, som i forventning om at lave noget fremavlsbyg og maltbyg havde tegnet kontrakter tidligt på året. Men da mange af partierne på grund af tørken i stedet blev nedklassificeret til foderbyg, kom de i klemme, fortæller Sarah Lilaa, og fortsætter:

- Det viste sig, at dem, der ikke havde disponeret i februar-marts måned og først solgte kornet efter høst, fik en pris på deres vårbyg på måske 140 kroner. Mens de, der fik nedklassificeret deres byg til foderkorn, måske fik 100 kroner for det, for de var jo kontraktligt bundet.

- Så disponeringstidspunktet for handlerne havde rigtig stor betydning. Normalt vil man sige, at det er rigtigt fornuftigt at handle i februar/marts, men i 2018 var der altså en del, der kom i klemme med handelen med vårbyg. Og i og med at Patriotisk Selskab har mange større bedrifter, som ovenikøbet har haft ekstraordinært meget vårsæd, bliver det til meget store værdier. Så en del af dem stod desværre pludseligt med håret i postkassen.

Frøafregning

For gennemsnits-bedriften i analysen endte resultatet i marken før renter, jordleje og tilskud på kun 130 kroner pr. hektar. Patriotisk Selskabs prognose lød på 850 kroner pr. hektar. 

- Dog er de endelige frøafregninger netop kommet, og meldingen fra vore medlemmer er, at de ligger højere end forventet, og at vi derfor ender med at nærme os prognosen, lyder det fra Sarah Lilaa.

Medlemmerne af Patriotisk Selskab har typisk mere frø end gennemsnittet, og dét redder økonomien for mange – især dem med tidligt frø, vurderer Sarah Lilaa. Hver femte hektar er således med frøafgrøder i den foreløbige analyse, der omfatter godt 29.000 hektar landbrugsjord.

Risiko

At der er bedre økonomi i frøavl, er dog ikke ensbetydende med, at man bare skal springe ud i at begynde at dyrke frø.

- Der kan også være lidt gambling i at have specialafgrøder. Man skal i hvert fald tænke sig godt om. Du kan jo se, hvor stor forskellen kan være mellem top og bund, siger Sarah Lilaa, og tilføjer:

- Specialafgrøder skal passes noget mere, og du skal investere mere i specialudstyr. Og hvis høsten så slår fejl i flere år, så står du altså med nogle meget store omkostninger på afgrøden. 

Bedre dækningsbidrag

De meget store forskelle mellem top og bund i den foreløbige analyse ses ved, at den bedste halvdel af bedrifterne har opnået et nettoudbytte på 1.920 kroner pr. hektar mod gennemsnittet på 130 kroner. Det markant bedre resultat ses allerede i dækningsbidrag II, hvor den bedste halvdel opnår 4.305 kroner pr. hektar mod gennemsnittet på 2.643 kroner pr. hektar.

- Det, der står tilbage, er, at der bare var mange uheldige faktorer i 2018, som kom fra høståret 2017, der ramte nogle bedrifter hårdt. Til gengæld ser 2019 rigtig fornuftigt ud, selvom jorden stadig ikke er blevet mættet nok med vand efter det tørre 2018, fortæller Sarah Lilaa.

Gennemsnitsbedriften i den foreløbige analyse driver 622 hektar. 

Gennemsnitsstørrelsen på bedrifterne i bedste halvdel er på 771 hektar.

Store forventninger til kommende supermiddel

Forventningerne til et nyt svampemiddel, Inatreq, der forventes godkendt i Danmark til 2021-sprøjtesæsonen, er så store, at kemifirmaet Corteva i torsdags startede en ny fabriksdel i Frankrig alene til denne produktion.

Nye tendenser og udfordringer i dansk svineproduktion

Seges Svineproduktion har tirsdag og onsdag i denne uge afholdt det årlige Fagligt Nyt i Horsens, hovedsageligt med rådgivere og dyrlæger som deltagere. I år bød programmet blandt andet på emner som bæredygtighed, søer & pattegrise, grisevelfærd, mindre zink og antibiotika, samt økonomi og optimering af svineproduktion.

Ulovlig indtrængen: Veganerdebatten raser derudaf på Facebook

Historien om at L&F planlægger at lægge sag an mod Veganerpartiet for ulovlig indtrængen hos en svineproducent på Falster har fået særdeles meget liv de sidste par dage. En lang række landmænd mener, at der ville være tale om en bananrepublik, hvis det blev frit bare at gå ind på andre folks ejendomme. Derimod mener flere veganere, at den ulovlige indtrængen er “et nødvendigt onde” for at dokumentere, hvad de betegner som dyremishandling.

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.
Side 1 af 1637 (32736 artikler)Prev1234567163516361637Next