Kæmpe snegl skal pryde dyrskuepladsen

Det Fynske Dyrskue har fået en ny multi-skulptur, der skal være med til at forene kunst og aktiviteter.

Dyrskuepladsen i Odense har fået ny træskulptur. En kæmpesnegl med plads til insekthoteller.

Lørdag den 18. september var mange fynske børn og deres forældre med til at pynte en ny stor skulptur på dyrskuepladsen i Odense med insekthoteller. Det skete, da en stor træstamme blev løftet ind på dyrskuepladsen, hvor den på stedet blev omdannet til en kæmpe snegl.

- Projektet er blevet en realitet, fordi vi har fået så god respons fra fynboer, dagplejere og børnehaver, efter at vi i foråret fik anlagt bede, hvor insekter kunne bo, og vi samtidigt åbnede læringshuset Dyr’skuret. Derfor ønsker vi at lave flere aktiviteter på dyrskuepladsen for de fynske børn, hvor de kan blive klogere på blandt andet naturen og insekter, siger Sara Ekknud Windell, chef for Det Fynske Dyrskue.

Læs også