bannerPos

Bekæmpelse af rodukrudt i stub

Effekt af glyphosat mod rodukrudt i stub kræver god vækst, så der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne. I normale år vil kvik og andet rodukrudt i stub - her kvik, tidsel og bynke - være i genvækst 3-4 uger efter høst.

Redaktionen

28-06-2019 14:26
God effekt af glyphosat efter høst kræver tilstrækkelig vækst i rodukrudtet.

Effekt af glyphosat mod rodukrudt i stub kræver god vækst, så der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne. I normale år vil kvik og andet rodukrudt i stub være i genvækst 3-4 uger efter høst.

Reglerne omkring jordbearbejdning og efterafgrøder betyder, at glyphosat først må anvendes fra 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder, fra 20. oktober på arealer med pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede frivillige efterafgrøder og MFO efterafgrøder og 1. marts, på arealer med efterafgrøder i majs og andet græsudlæg, som på kvægbrug indgår i dyrkning af 80 procent afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

Kvik udelukker tidlig såning af vintersæd

Kvik skal have udviklet 3-4 blade, før planten sender saftstrømmen og dermed glyphosat ned i udløberne. For at opnå fuld effekt på udløberne, skal der være afstand mellem sprøjtning og jordbearbejdning. 7-10 dage ved sprøjtning tidligt på efteråret og 10-14 dage ved sprøjtning sent på efteråret.

Det korteste interval gælder ifølge landskonsulent, Planteværn, Seges, Poul Henning Petersen, når der i perioden er gode temperaturforhold og høj lysindstråling.

- Når kvik skal nå at have udviklet 3-4 blade, og glyphosat skal have en virkningstid på minimum syv dage, vil det normalt udelukke tidlig såning af vintersæd, når der er behov for at bekæmpe kvik. Til gengæld er der en sanerende effekt mod græsukrudt ved at udsætte såningen, siger han i en kommentar på Landbrugsinfo.

Han understreger, at de nyere glyphosat-midler Roundup Flex og Roundup Power Max har en hurtigere optagelse, og at det ifølge etiketten er tilstrækkeligt med en afstand på to dage mellem sprøjtning og jordbearbejdning ved bekæmpelse af kvik.

- Og det er korrekt, at enkelte firmaforsøg indikerer, at den nye formulering giver en hurtigere effekt, men der mangler forsøgsmæssig dokumentation for, hvor meget hurtigere den nye formulering vil virke i forhold til andre formuleringer af glyphosat, siger han.

Effekt også i oktober

Ved sprøjtning først i oktober er det stadig muligt at opnå rigtig god effekt. Ved bekæmpelse af kvik gør det, ifølge landskonsulenten, ikke noget, at der sprøjtes efter den første nattefrost.

- Noget tyder på, at lidt nattefrost faktisk sætter yderligere skub i transporten ned i udløberne, og dermed medvirker til god langtidseffekt, siger han.

Hvor der i foråret er bekæmpet kvik med Monitor eller Broadway, kræver det en opfølgning med glyphosat i stub for at opnå fuld effekt, idet kvikken ikke bekæmpes fuldstændigt, men står tilbage i afgrøden som såkaldte »grønne skeletter«. Der kan i normale år behandles med glyphosat allerede 2-3 uger efter høst.

Poul Henning Petersen fremhæver, at der naturligvis er sammenhæng mellem dosis og effekt. I sædskifter, hvor der er lange intervaller mellem muligheden for at bekæmpe kvik, er det derfor nødvendigt at anvende højere dosis end i sædskifter, hvor der med kortere interval er mulighed for at bekæmpe kvik.

Tokimbladet rodukrudt

Hvis der i eftersommeren kommer tilstrækkelig jordfugtighed, vil tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske organer. Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober.

Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik på omkring tre liter pr. ha af et 360 gram/l glyphosat-produkt vil være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen til fire liter pr. ha.

Ingen effekt overfor agerpadderok

Agerpadderok kommer også i genvækst i stubben, men desværre har glyphosat slet ingen virkning overfor agerpadderok. I efteråret vil den eneste mulighed derfor være at forhindre yderligere tilvækst i rodsystemet ved at foretage en stubbearbejdning øverlig med fuld gennemskæring, det vil sige kun muligt på arealer, hvor der skal være en vinterafgrøde.

- Her anbefaler vi, at man noterer, hvor pletterne er, så der kan sprøjtes med MCPA mod padderok næste gang, der kommer korn i marken.

Sprøjteteknik

Sprøjteteknikken har indflydelse på effekten af glyphosat. Små væskemængder øger effekten, mens dråbestørrelsen ifølge Seges ingen indflydelse har. Den bedre effekt med små væskemængder kan tilskrives den højere koncentration af både glyphosat og additiver i sprøjtevæsken. Vandmængden bør, når forholdene tillader det, ikke være over 150-170 liter pr. hektar. Der skal bruges lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosatmidler til markens kanter. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/minidriftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden langs markkanten ikke er mere end 40 cm over sprøjtemålet, så der ikke sker skade på græskanten rundt om marken. Den permanente græskant er bedste værn mod at blandt andet gold hejre etablerer sig og spreder sig ind i marken.

Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er kraftig dug på planterne.

For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn inden for de følgende 4-6 timer. Roundup Flex og Roundup PowerMax, som optages hurtigere og angives at være regnfaste efter henholdsvis fire og en time, er velegnede midler i en periode med risiko for nedbør. Optagelseshastigheden for de to midler er formentlig ens, men ved godkendelsen af etiketten, har firmaet fået lov at skrive forskellige regnfastheder. Optagelse i løbet af en time forudsætter meget optimale forhold med høj luftfugtighed.

Additiver til glyphosat

Det er veldokumenteret, at tilsætning af ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel til klassiske 360 g/l glyphosatmidler under forhold med lav luftfugtighed, giver væsentlig højere effekt.

Forsøg udført af Aarhus Universitet, Flakkebjerg viser, at tre forskellige formuleringer af glyphosat, herunder den nyere Roundup Flex, alle har gavn af tilsætning af ammoniumsulfat + spredeklæbemiddel eller Novabalance + spredeklæbemiddel ved lav dosis.

De tre afprøvede glyphosatmidler er Glyphogan, Glyfonova 480 og Roundup Flex, som repræsenterer så forskellige formuleringer, at der er grund til at antage, at alle glyphosatprodukter vil have gavn af tilsætning af additiver, når de anvendes ved lav luftfugtighed. Forsøgene gør det ikke muligt at konkludere, om det er nødvendigt at tilsætte spredeklæbemiddel til Novabalance. Formodentlig vil det være en lille forskel, hvis der kunne vises en betydning af spredeklæbemiddel.

Alle pH-sænkende additiver har den virkning, at de forhindrer glyphosat-molekyler i at binde til calcium og andre såkaldte kationer. Glyphosat der bindes til kationer, kan ikke optages i planten.

Mekanisk bekæmpelse

Stubbearbejdning i august-september forud for vintersæd har, under forudsætning af fuld gennemskæring, god effekt mod grå bynke, men ikke mod tidsler, svinemælk, agerpadderok og følfod. Stubbearbejdning vil alene stoppe yderligere tilvækst af de sidstnævnte arter. Effekten mod kvik kan være god, hvis udløberne kan frilægges i en periode med meget tørt vejr.

 

hl

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next