bannerPos

Optimering af økonomien er afgørende

Man må løbende vurdere sine resultater og bl.a. vurdere, hvad sidst producerede smågris pr. so eller de sidste liter mælk pr. ko koster og giver. Ofte er marginalomkostningerne ved den sidste merydelse så høj, at det ikke kan betale sig at gå efter den.

Poul Erik Jørgensen

Landbrugsdirektør Nykredit
17-04-2019 20:00

I supermarkedet kunne jeg forleden købe en udenlandsk, frosset lammekølle på cirka 2 kg til kun 99 kroner. Der lå mange i frostdisken, så nok var det en tilbudsvare, men ikke et særligt tilbud.

Når vi trækker moms og mange omkostninger fra undervejs til transport, slagtning, salgsarbejdet og fortjeneste til butik mv., er der sørgeligt få penge tilbage til den fåreavler, der har passet sine dyr og glædet sig over et eller to nyfødte lam fra et af sine moderfår sidste forår.

Nu købte jeg det faktisk ikke, og jeg glæder mig over, at jeg også kan købe fersk, dansk lammekød her i påskeperioden. Til en helt anden pris og kvalitet, men det er jo ikke fordi, den frosne vare er af dårlig kvalitet, og man ikke kan blive både mæt og glad af at nyde den ved middagsbordet.

Marked for højkvalitetsprodukter

Set fra producentside er der et marked for det bevidst valgte højkvalitetsprodukt.

Men i det samlede marked er det formentlig en niche, og i en række tilfælde indeholder kvalitetsopfattelsen også en forudsætning om, at varen er produceret lokalt eller regionalt.

For at nå nichemarkedet skal man være uhyre præcis i sin produktion. Samtidig skal man målrette at sælge til de købedygtige og købevillige forbrugere, der findes alle steder som en større eller mindre del af det samlede marked.

Og man tjener formentlig alene gode penge på det, hvis man formår at holde omkostninger lave i forarbejdnings- og distributionsleddet, således at den opnåelige merpris i stort omfang kan tilfalde landmanden.

En god mulighed

Nichestrategien er en mulighed for nogen – en god mulighed.

For mange er det afgørende at kunne sælge til det brede marked af forbrugere, herunder verdensmarkedet, via de forarbejdnings- og salgskompetencer, som findes i den danske fødevaresektor.

Her er det altafgørende, at strategien er rettet mod det marked, man sælger til. Desuden skal man kunne levere sine varer til slagteri, mejeri mv. i den fornødne kvalitet og til så lav en produktionspris som muligt. 

Vi har set beregninger, der viser, at de bedste økonomiske resultater ikke altid nås af producenterne med den højeste produktionseffektivitet. En gruppe af producenter med blikket fast rettet mod at minimere omkostninger opnår mindst lige så gode resultater i forhold til forrentning af investeret kapital. De har dermed en høj økonomisk effektivitet.

Fokus på økonomisk effektivitet

Det er afgørende, at strategien om at fokusere på økonomisk effektivitet også bygger på en meget god økonomisk rapportering, så man ikke bare hver tredje måned kender sine gennemsnitsomkostninger og resultater.

Man må løbende vurdere sine resultater og bl.a. vurdere, hvad sidst producerede smågris pr. so eller de sidste liter mælk pr. ko koster og giver.

Ofte er marginalomkostningerne ved den sidste merydelse så høj, at det ikke kan betale sig at gå efter den. Og den situation bevæger sig hen over en periode, så man må løbende foretage vurderingen og øge den tekniske effektivitet, efterhånden som det kan betale sig.

Pludselige forandringer

Bygninger og hele ejendommens karakter fastlægger jo mange af rammerne for, hvad man kan vælge af fokus og indsatsområder i sin strategi. Men på alle bedrifter er der også en række indsatsområder, som man kan påvirke løbende og eksempelvis for et år ad gangen.

Og udefra kommende ting påvirker jo også hele tiden ligevægtene, og hvor det optimale ligger. Pludselig kommer der store stigninger på svinekødsnoteringen. Det er en glædelig situation – og særligt, hvis man har en agilitet indbygget i sin bedrift, så man kan optimere i perioden.

For med de priser vil produktionen jo nok stige – og følges af et prisfald igen. Det tror jeg næsten er forudsigeligt.

 

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next