Solceller eller vindmølle?

Energirådgiver Kurt S. Mortensen. Arkivfoto

For øjeblikket er der enorm interesse for egenproduktion af el. Men er det en god ide på den lange bane? Det gav energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Byggeri & Teknik sin vurdering af i et netop afholdt webinar arrangeret af Landbosyd.

- Det er rigtigt vigtigt, når man laver beregninger på, om det kan betale sig at investere i eksempelvis solceller eller en vindmølle, at man er meget objektiv omkring de forudsætninger, man anvender, så man får et resultatet, der er til at stole på. Nu hvor strømpriserne er høje, er det svært at få det til at være en dårlig forretning. Men man skal have med i sine overvejelser, hvis strømprisen falder eller stiger yderligere, siger Kurt S. Mortensen.

Han fremhæver, at især placeringen af solceller er vigtig.

- Her er det vigtigt at tage højde for både taghælding og verdenshjørner, ligesom man bør vurdere, om man kan optimere produktionstidspunkterne i forhold til de tidspunkter, hvor man forbruger strømmen og måske også har et øje for, om man kan flytte de tidspunkter, hvor vi forbruger, til de tidspunkter, hvor der produceres mest.

Krav om byggetilladelse

- Man skal også huske, at når man ændrer på lastforholdene på en bygning, skal der søges byggetilladelse. I den forbindelse skal man kunne dokumentere, at bygningen kan bære den ekstra last.

- Man skal også huske at spørge sin forsikringsmand. Her er udgangspunktet, at forsikringen ikke stiger, hvis man har sikret sig, at bygningen kan holde til det. Men braser bygningen sammen for eksempel i forbindelse med noget snelast, så kan det give udfordringer, vurderer energirådgiveren og påpeger, at bygninger, der er bygget fra 2005 til 2020 oftest ikke har ekstra styrke i åse og i spær til at lægge ekstra last på.

Er vindmøllen et alternativ?

Ulempen ved solceller er, ifølge Kurt S. Mortensen, at solen kun skinner om dagen og ikke så mange timer om vinteren. Derfor er der i sagens natur bedst økonomi hen over sommeren.

- Men set hen over året kan vi sagtens få tilbagebetalingstider, der ligger helt nede på fire-seks år, siger han.

Man kan også vælge at sætte en husstandsvindmølle op. Ulempen sammenholdt med solceller er, at definitionen på en husstandsvindmølle er, at den ikke er over 25 kilowatt.

- Og 25 kilowatt er for mange bedrifters vedkommende både noget og ingenting.

- En 25 kilowatts vindmølle kan producere mellem 50.000 og 100.000 kilowatt timer, og mange bedrifter bruger rigtigt meget mere. Til gengæld producerer den også om vinteren, og nogle gange producerer den også om natten.

Svært at få tilladelse

Kurt S. Mortensen fremhæver, at det ikke altid er let at få lov at sætte en husstandsvindmølle op, da den ikke må komme for langt væk fra bygningerne. Desuden er der krav om, at der laves en kortslutningsberegning, når der er forbindelse til nettet.

- Føder man noget strøm ind i elnettet, den overskudsproduktion man ikke selv kan aftage i produktionsøjeblikket, så skal man sikre, at det ikke forstyrrer spændingsniveauet ude i gadenettet. Det er fordi vores elnet grundlæggende er bygget til at blive fodret et centralt sted fra. Når vi nu giver os til at føde ind i ledningsnettet fra flere steder, kan det godt være en udfordring at holde spændingsniveauet, forklarer han.

Forretningen ved husstandsvindmøller vurderer Kurt S. Mortensen at være knap så god, som den er ved solceller, selvom de kan producere noget mere.

- Det er fordi, de er noget dyrere pr. installeret watt. Men er man heldig at bo et sted, hvor det blæser rigtigt meget, kan de godt være en god forretning, vurderer han.

 

Læs også