Placering af gylle i fokus til Grovfoderekskursion

Alle 500 tilladte pladser var fyldte, da Seges i samarbejde med Sagro forleden afholdt Grovfoderekskursion i det sydjyske nær Ribe.

På markerne hos kvægproducent Mads Stokholm Pedersen kunne deltagerne inspicere majsen, som er vokset op efter forsøg med en nyudviklet nedfælder til placeret gylle i majs. Nedfælderen er udviklet i et samarbejde mellem Seges, Aarhus Universitet, DM&E, Samson og Varde Maskinstation.

Landskonsulent i Seges, Henning Sjørslev Lyngvig, fortalte, at man med de seneste landsforsøg med placeret gylle i majs er kommet et skridt nærmere at udvikle en maskine, der kan placere præcist – også i et ujævnt såbed.

- Vi er der ikke helt endnu med præcisionen, men vi ved, hvor der skal sættes ind, og de, der udvikler, er godt på vej, fortalte han.

Målet har været at udvikle en nedfælder, der kan placere gyllen optimalt i forhold til majsens vækst, hvilket vil sige i 9-10 centimeters dybde i hele gyllenedfælderens bredde.

Planter

Side

6-7

Foto: Henriette Lemvig

Læs også