bannerPos

DLFs frøavlere tjener 85 millioner ekstra for høst 2018

Der er stor efterspørgsel på især rajgræs fra DLF. Det glæder avlsdirektør i den danske frøgigant, Anders Mondrup.

Henning K. Andersen

Journalist, Effektivt Landbrug
11-06-2019 08:30
Der er gode nyheder for frøavlerne under DLF, der kan se frem til yderligere ekstrabetaling grundet forhøjede priser.

DLFs frøavlere kan glæde sig over, at slutafregningen i juni termin har fået et pænt løft i forhold til acontobetalingen. Det skyldes både en god afsætning til pæne priser i markedet og en god indtjening i DLFs koncernselskaber. I forhold til det der var lagt op til i december, er frøpriserne i gennemsnit hævet med godt 10 pct. svarende til, at restbetalingen er toppet med over 85 millioner kroner.

Sæsonen 2018/19 har været et rigtigt godt år i frøbranchen med en fin afsætning og stabile gode frøpriser. Efterårssalget var ekstraordinært stort i Nordvesteuropa, da flere marker og haver havde taget skade af tørken med omsåninger til følge. 
Forårssæsonen 2019 har vist en god efterspørgsel på frø i Europa og der har været en god balance mellem udbud og efterspørgsel. 

Det resulterer i, at DLF igen i år kan sende en flot afregning ind på kontoen til sine frøavlere for høst 2018, der slutafregnes den 11. juni. Udbetalingen er på over 14.000 kr. pr. hektar, som den har været i seks ud af de seneste syv år. Årets bruttoudbytte skal også ses i sammenhæng med, at DLFs avlere i 2018 i gennemsnit høstede 89 procent af et femårs gennemsnitsudbytte. At bruttoudbyttet alligevel er så højt skyldes ikke mindst, at der har været et fornuftigt prisniveau i markedet. 

- Vi er glade for at kunne give vores frøavlere en pæn prisstigning i forhold til december termin. På trods af tørken i 2018 var udbytterne i flere arter været tæt på normale, mens arter som alm. rajgræs, rajsvingel og engrapgræs placerede sig i bunden af udbytteskalaen. Vi kan se, at frø også i 2018 er meget konkurrencedygtig i forhold til alternative afgrøder som korn og raps, med et væsentligt bedre dækningsbidrag, fortæller avlsdirektør i DLF, Anders Mondrup.

I almindelig rajgræs, som er den største græsfrøart i Danmark, blev udbyttet for tredje år i træk under normalen hos DLFs avlere med et indeks 84 i forhold til et femårs gennemsnit. DB 1 i almindelig rajgræs bliver i gennemsnit 8.900 kroner pr. hektar, hvilket lægger god afstand til både hvede og vinterraps. Rødsvingel – den næststørste art – var ikke voldsomt ramt af tørken og opnåede et indeks på 101 i forhold til en normalhøst. Det udløser et DB 1 på 11.400 kroner pr. hektar.
I gennemsnit af alle kløver- og græsfrøarter ligger DB 1 på 10.300 kroner, der er på samme flotte niveau som de foregående fem år.

- Den lange forårs- og sommertørke i 2018 gav en ekstrem tidlig høst og store udbyttevariationer mellem de enkelte regioner. Høsten var til gengæld nem og ukompliceret, og kvalitetsmæssigt fik vi en god, tør og lagerfast vare med en overordnet god spireevne, fortæller Anders Mondrup. 
 

Stor optimisme op til årets sukkerroe-kampagne

Prøvetagninger tyder på, at årets sukkerroehøst kan blive rigtig god. Ses van der Have afholdt torsdag marktræf i samarbejde med Nordic Sugar og Bayer på Holgershaab ved Nørre Vedby på Nordfalster.

Tidlig etablering af vintersæd øger behovet for ukrudtsbeskyttelse

Ved senere ukrudtsbekæmpelse skal dosisen hæves for at opnå en tilsvarende effekt, påpeger Patriotisk Selskab. Der må aldrig behandles med prosulfocarb på tør sort jord inden fremspiringen.

ØL: - Vi skal levere på samfundets behov

Vandselskaberne er ligesom den brede befolkning ikke i tvivl om, at de vil have rent vand, og det vil blandt andet sige: Vand fri for alle rester fra landbrugets forbrug af syntetiske pesticider. Det samme gælder i vores mad. Vores kampagne er i det lys et debatindlæg, som kobler borgernes ønske om rent drikkevand med, at de aktivt kan vælge økologi.

Omlægning med succes

Det økologiske marked er i vækst. Vurderingen i branchen er derfor, at der også fremover vil være behov for flere økologiske producenter.

Prisen på omlægningskornet kommer op igen

Økologi er stadig populært og holder prisen. Prisfaldet på korn under omlægning til økologi er et bump på vejen. Det vurderer økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen.

Jerseyavlere: - Hvad så når markedet er mættet?

Inden længe er det slut med at aflive jerseytyrekalve, og som det ser ud nu, vil man i stedet kunne lave flere kvier til eksport. Men hvad så når eksportmarkedet er mættet, spurgte flere jerseyavlere ved gårsdagens årsmøde i Dansk Jersey i Esbjerg.

Styrelse lægger sig fladt ned og beklager efterafgrødebrev

Et brev fra Landbrugsstyrelsen, som blev sendt ud torsdag aften til landmænd med efterafgrøder, betød ekstra travlhed på planteavlskontorerne fredag morgen. Brevet gjorde landmænd i tvivl om, hvorvidt de havde indberettet deres efterafgrøder til styrelsen korrekt.
Side 1 af 1632 (32627 artikler)Prev1234567163016311632Next