bannerPos

- Dansk landbrug er en holdsport

Det var en skarpere beretning end vanligt hos Landboforeningen Midtjylland. Fotos: Tenna Bang

Tenna Bang

Journalist
22-03-2019 13:00
Der skal ikke mange brodne kar til for at gøre det surt for de andre på holdet. Derfor opfordrede Landboforeningen Midtjylland medlemmerne til at gå hjem og se sig selv og egen bedrift i øjnene.

Landboforeningen Midtjylland, som har over 1.000 medlemmer primært i Viborg og Silkeborg kommuner, var onsdag aften samlet til generalforsamling.

Her langede formand Frede Lundgaard Madsen og 2. næstformand Mads Niær Kristensen i den grad ud efter de 120 fremmødte i LMO’s lokaler i Viborg, da de sammen holdt aftenens beretning.

- Når jeg kommer forbi en mark, som er nedsprøjtet med glyphosat og ser, at selv græsrabatten er gået ud, så er det dårligt landmandskab, dårligt håndværk og mangel på respekt, lød det fra Mads Niær Kristensen med et billede af selvsamme situation.

Han fortsatte om de udfordringer, der er hos nogle af medlemmerne, med overdækning af deres gyllebeholdere.

- Det giver »licence to produce« at overholde loven. Hvis ikke I gør det, er det simpelthen mangel på respekt, lød det.

Kom sikkert i mål

»Licence to produce« var beretningens tema, og der blev stillet spørgsmål ved, om den måde landmændene har drevet landbrug på de sidste 10-15 år har givet »licence to produce« eller om man, set i bakspejlet, burde have udvist mere mådehold og eftertænksomhed.

- Vi må ikke køre hurtigere, end at vi stadig har magt over bilen. Vi skal have begge hænder på rattet, og det gælder ikke om at komme først, men sikkert i mål. Nogle kørte for stærkt gennem svinget og er skredet ud, de sidder fast, og hos flere er der nok ikke andet for, end at åbne døren og stige ud, sagde Frede Lundgaard Madsen, og henviste til at halvdelen af landets heltidsbedrifter enten har en uholdbar økonomi eller en sårbar økonomi.

Medlemsskab

Mads Niær Kristensen bragte foreningens frustration op med, at nogle landmænd vælger slet ikke at være medlem af en landboforening.

- Der er nogle unge, der ikke forstår værdien af at stå sammen i en lokal forening eller i L&F. Det forstår jeg ikke, hvor er det, det glipper henne? Sammen er vi stærkere, og vi skal stå sammen både i den lokale forening og L&F, sagde Mads Niær Kristensen, og viste en video fra delegeretmøde i Herning, hvor han bruger ord som nasserøve, bengnavere, tallerkenslibere og pampere om dem, som ikke er med i en forening.

- Vi må ikke køre hurtigere, end at vi stadig har magt over bilen. Vi skal have begge hænder på rattet, og det gælder ikke om at komme først, men sikkert i mål. Nogle kørte for stærkt gennem svinget og er skredet ud, de sidder fast, og hos flere er der nok ikke andet for, end at åbne døren og stige ud

Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland

- De er i hvert fald med på en gratis omgang. Hvis man ikke vil være en del af holdet, skal man så gratis kunne nyde godt af alle fordele, spurgte han.

- Dansk landbrug er en holdsport, og vi vinder kun kampen, hvis vi står sammen, lød det.

Frede Lundgaard Madsen og Mads Niær Kristensen både glædede sig og frygtede debatten på baggrund af deres skarpe udmeldinger mod landmændene, men ikke så meget som en eneste kommenterede deres udmeldinger. Der blev i stedet diskuteret ålaug, CO2 og svinecertifikat.

Frede Lundgaard Madsen blev senere genvalgt som formand for foreningen.

 

Danmarks drænsystem er en stor og vigtig national investering

Dræningen af en stor del af landbrugets arealer har en samlet værdi af 26 milliarder kroner. Det må være et krav til en ny vandløbslov, at vi bevarer værdien af denne nationale investering, mener formanden for Danske Vandløb.

Udfordret med vand på marken?

Konsulent giver bud på de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken, og kommer med forslag til løsningsmuligheder.

Kalk udfælder tungmetaller og fremmer regnormes aktivitet

Ved kalkning udfældes tungmetaller som aluminium og jern, og jordens porøsitet forbedres, da kalk blandt andet kan influere på dannelsen af mikro- og makroaggregater. Ligeledes påvirkes regnorme positivt af kalkning.

- Hvis vi kunne dræne himlen, så gjorde vi det

Dræningsgrejet er blevet opdateret væsentligt hos SM Entreprenørfirma A/S i Roslev på Salling. Men lige nu er alles fokus på at få bjerget årets høst.

Historiske merudbytter for svampebekæmpelse i vinterhvede

Syv ud af ti landsforsøg i vinterhvede er gjort op, og de foreløbige resultater viser, at de ældre sorter skuffer. Heldigvis finder nye vej og gør det godt. Der er dog en stor variation i merudbytter mellem sorterne.

Går i hegnet med fem blade på kniven

Det er højsæson for hegnsklippere landet over på bagkant af høsten. I Sønderjylland huserer Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation, og han har nok at se til.

Få styr på overgangsordningen til det nye feriesystem

Overgangsperioden til den nye ferielov træder i kraft allerede den 1. september 2019 og får betydning for alle lønmodtagere – og medfører nye krav for dig som arbejdsgiver.

Lad os få nogle flere digitale skæverter i stalden

Jeg vil vove den påstand, at hvis vi havde de fornødne digitale løsninger og data, så vil vi kunne eliminere en stor del af de heldbaserede resultater.

Kalkning bør igen komme i fokus

Der er frem til 17. september mulighed for at få tilskud på op til 100 procent til rydning og hegn i visse Natura 2000-områder.
Side 1 af 1613 (32249 artikler)Prev1234567161116121613Next